3 Mosebog 5
1 Og naar nogen synder, idet han hører Besværgelsens Røst, og han skal være Vidne, hvad enten han har set eller ved noget: Dersom han ikke giver det til Kende, saa skal han bære sin Misgerning.
Pea kapau ʻoku fai angahala ʻe ha tokotaha, ʻo ongoʻi ʻae kape, pea ʻoku ne faʻa fakamoʻoni, pe ko haʻane mamata, pe ko ʻene ʻilo pe: kapau ʻe ʻikai te ne fakahā ia, ʻe ʻiate ia ʻene hia.
2 Eller naar nogen rører ved nogen uren Ting, hvad enten det er ved et Aadsel af et urent Dyr eller ved et Aadsel af urent Kvæg eller ved et Aadsel af noget urent Kryb, og det er ham uvitterligt, da er han uren og er bleven skyldig.
Pea kapau ʻe ala ʻe ha tokotaha ki ha meʻa taʻemaʻa, pe ko e sino ʻoe manu taʻemaʻa, pe ko e sino ʻoe manu lalahi taʻemaʻa, pe ko e sino ʻoe manu totolo taʻemaʻa, pea kapau ʻoku fufū ia kiate ia: ʻe taʻemaʻa foki ia mo hala ai.
3 Eller naar han rører ved et Menneske, som er urent ved hvilken som helst Urenhed, hvormed man kan blive uren, og det er uvitterligt for ham, og han faar det at vide, da er han bleven skyldig.
Pea kapau ʻoku lave ia ki he taʻemaʻa ʻae tangata, ʻi he meʻa kehekehe ʻoku taʻemaʻa ai ʻae tangata, pea ʻoku fufū ia kiate ia; ʻoka hoko ʻo ne ʻilo ia, ʻe toki hala ai ia.
4 Eller naar nogen sværger og taler ubetænksomt med sine Læber om at ville gøre noget ondt eller at gøre noget godt, efter alt det, som et Menneske ubetænksomt kan sværge paa, og det er uvitterligt for ham, og han faar det at vide, da er han bleven skyldig i en af disse Ting.
Pea kapau ʻe kape ʻe ha tokotaha, ʻo ne lea ʻaki hono loungutu ke fai kovi, pe ke fai lelei, ha meʻa ʻoku fuakava ki ai ʻae tangata, pea fufū ia ʻiate ia; ʻoka hoko ʻo ne ʻilo ia, pea ʻe hala ai ia ʻi ha taha ʻi he ngaahi meʻa ni.
5 Og det skal ske, naar nogen bliver skyldig i en af disse Ting og bekender, at han har syndet derimod,
Pea ʻe pehē, ʻi heʻene halaia ʻi ha taha ʻoe ngaahi meʻa ni pea ʻoku totonu ʻa ʻene vete ʻene hala ʻi he meʻa ko ia:
6 da skal han for sin Skyld, formedelst sin Synd, hvormed han syndede, fremføre for Herren en Hun af Smaakvæg, et Lam eller en ung Ged, til Syndoffer; saa skal Præsten gøre Forligelse for ham, for hans Synd.
Pea ʻe ʻomi ʻe ia ʻene feilaulau maʻae angahala kia Sihova koeʻuhi ko ʻene angahala kuo ne fai, ko e manu fefine mei he fanga manu, ko e lami, pe ko e ʻuhikiʻi kosi, ko e feilaulau maʻae angahala; pea ʻe fai ʻae fakalelei ʻe he taulaʻeiki koeʻuhi ko ʻene angahala.
7 Men formaar hans Haand ikke et Lam, da skal han for sin Skyld, i hvad han syndede, fremføre to Turtelduer eller to Dueunger for Herren, een til Syndoffer og een til Brændoffer.
Pea kapau ʻoku ʻikai te ne faʻa ʻomi ha lami, pea ʻe ʻomi ʻe ia kia Sihova koeʻuhi ko e angahala kuo ne fai, ʻae kulukulu ʻe ua, pe ko e lupe mui ʻe ua; ko e taha ko e feilaulau maʻae angahala, mo e taha ko e feilaulau tutu.
8 Og han skal føre dem frem til Præsten, og han skal ofre den første, som er til Syndoffer og omvride Hovedet paa den lige ved Nakken, men ikke skille den ad.
Pea te ne ʻomi ʻe ia ia ki he taulaʻeiki, ʻaia te ne tomuʻa ʻatu ko e feilaulau maʻae angahala, ʻo ne mimio ke motu hono ʻulu mei hono kia, kae ʻikai vaeua ia:
9 Og han skal stænke af Syndofrets Blod paa Alterets Væg, og det, som er tilovers af Blodet, skal udkrystes ved Alterets Fod; det er et Syndoffer.
Pea ʻe luluku ʻe ia ʻae toto ʻoe feilaulau maʻae angahala ki he potu tafaʻaki ʻoe feilaulauʻanga: pea ʻe tatau hono toe ʻoe toto ki he tefitoʻi feilaulauʻanga: ko e feilaulau ia maʻae angahala.
10 Men den anden skal han gøre til et Brændoffer paa sædvanlig Vis; og Præsten skal gøre Forligelse for ham, for hans Synd, hvormed han syndede, og den skal forlades ham.
Pea ʻe ʻatu ʻe ia hono ua ko e feilaulau tutu, ʻo taau mo hono anga: pea ʻe fai ʻae fakalelei ʻe he taulaʻeiki kiate ia koeʻuhi ko ʻene angahala, pea ʻe fakamolemole ia kiate ia.
11 Men formaar hans Haand ikke to Turtelduer eller to Dueunger, da skal han fremføre som sit Offer for det, han syndede, Tiendeparten af en Epha Mel til Syndoffer; han skal ingen Olie komme derpaa, ej heller lægge Virak dertil; thi det er et Syndoffer.
Pea kapau ʻe ʻikai faʻa ʻomi ʻe ia ʻae ongo kulukulu, pe ko e ongo lupe mui, pea ʻe ʻomi ʻaia naʻe fai hala, maʻa ʻene feilaulau ko e feilaulau maʻae angahala, ko hono hongofulu ʻoe vahe ʻoe efa ʻoe mahoaʻa lelei; ʻe ʻikai ʻai ʻe ʻia ha lolo ki ai, pe ʻe ʻikai te ne ʻai ki ai ha meʻa nanamu: he ko e feilaulau ia maʻae angahala.
12 Og han skal fremføre det til Præsten, men Præsten skal tage sin Haand fuld deraf, til dets Ihukommelsesoffer, og gøre et Røgoffer deraf paa Alteret, tilligemed Herrens Ildoffer; det er et Syndoffer.
Pea ʻe ʻomi ia ʻe ia ki he taulaʻeiki, pea ʻe toʻo ʻe he taulaʻeiki ʻae faluku ʻe taha mei ai, ko hono meʻa fakaʻilonga, ʻo tutu ia ki he feilaulauʻanga, ʻo taau mo e ngaahi feilaulau tutu kia Sihova: ko e feilaulau ia maʻae angahala.
13 Og Præsten skal gøre Forligelse for ham, for hans Synd, hvormed han syndede i en af disse Ting, og det skal forlades ham; og det øvrige skal høre Præsten til, ligesom Madofret.
Pea ʻe fai ʻe he taulaʻeiki ʻae fakalelei maʻana ʻi heʻene angahala ʻaia kuo ne fai ʻi ha taha ʻoe ngaahi meʻa ni, pea ʻe fakamolemole ia kiate ia: pea ko hono toe ʻe ʻi he taulaʻeiki ia, ʻo hangē ko e feilaulau meʻakai.
14 Og Herren talede til Mose og sagde:
Pea naʻe folofola ʻa Sihova kia Mōsese, ʻo pehē,
15 Naar nogen forgriber sig og synder af Vanvare mod noget, som er Herren helliget, da skal han for sin Skyld fremføre for Herren en Væder uden Lyde af Smaakvæget, efter din Vurdering i Sølvsekler, efter Helligdommens Sekel, til Skyldoffer.
Kapau ʻe fai hala ʻe ha tokotaha, pea fai angahala ʻi he taʻeʻilo, ʻi he ngaahi meʻa māʻoniʻoni ʻa Sihova; pehē ʻe ʻomi ʻe ia koeʻuhi ko ʻene faihala kia Sihova, ʻae sipitangata taʻehanomele mei he fanga sipi, mo e feilaulau maʻae angahala ʻi he ngaahi sikeli siliva, te ke lau kiate ia ʻo tatau mo e sikeli ʻoe faletapu:
16 Og han skal give tilbage, hvad han har syndet mod det hellige, og lægge Femtedelen deraf dertil, og skal give Præsten det; og Præsten skal gøre Forligelse for ham med Skyldofrets Væder, saa skal det forlades ham.
Pea ʻe fai ʻe ia ʻae totongi ki he kovi kuo ne fai ki he meʻa māʻoniʻoni, pea te ne fakalahi ʻaki ʻe ia hono nima ʻoe vahe, ʻo ʻatu ia ki he taulaʻeiki: pea ʻe fai ʻae fakalelei maʻana ʻe he taulaʻeiki ʻaki ʻae sipitangata ʻoe feilaulau maʻae angahala, pea ʻe fakamolemole ia kiate ia.
17 Og naar nogen synder og gør imod et af alle Herrens Bud, hvad ikke skulde ske, og vidste det ikke, og er bleven skyldig, da skal han bære sin Misgerning.
Pea kapau ʻoku fai angahala ʻe ha tokotaha, ʻo fai ha meʻa ʻi he ngaahi meʻa ʻaia kuo fakatapui ʻe he ngaahi fekau ʻa Sihova; neongo naʻe ʻikai te ne ʻilo ia, ka ʻoku ne halaia ai, pea ʻe fua ʻe ia ʻene hia.
18 Og han skal fremføre en Væder uden Lyde af Faarene, efter din Vurdering, til et Skyldoffer, til Præsten; og Præsten skal gøre Forligelse for ham, for hans Vildfarelse, som han begik uvitterlig, saa skal det forlades ham.
Pea te ne ʻomi ʻe ia ha sipitangata mei he fanga sipi ki he taulaʻeiki, ʻo hangē ko hoʻo lau, ko e feilaulau maʻae angahala; pea ʻe fai ʻe he taulaʻeiki ʻae fakalelei maʻana ʻi heʻene taʻeʻilo ʻaia naʻe hē ai ia ʻo ʻikai ʻilo, pea ʻe fakamolemole ia kiate ia.
19 Det er et Skyldoffer, han var skyldig for Herren.
Ko e feilaulau ia maʻae angahala: kuo fai hala moʻoni ia kia Sihova.
