3 Mosebog 26

1 Iskulle ikke gøre eder Afguder, I skulle ikke heller oprejse eder noget udskaaret Billede eller Støtte, og Stene med Billeder paa skulle I ikke sætte i eders Land, at tilbede ved dem; thi jeg er Herren eders Gud.

“E ʻikai te mou ngaohi hamou ʻotua loi, pe ha fakatātā kuo tongitongi, pea ʻoua naʻa mou fokotuʻu hake ha meʻa fakatātā ke tuʻu, pea ʻe ʻikai te mou fokotuʻu hake ha fakatātā maka ʻi homou fonua, ke punou hifo ki ai: he ko au Sihova ko homou ʻOtua.

2 Holder mine Sabbater, og frygter for min Helligdom; jeg er Herren.

“Ke mou tauhi hoku ngaahi Sāpate, pea fai fakaʻapaʻapa ki hoku faletapu: Ko au ko Sihova.

3 Dersom I vandre i mine Skikke og holde mine Bud og gøre dem,

“Kapau ʻoku mou ʻalu ʻi heʻeku ngaahi tuʻutuʻuni, pea tauhi ʻeku ngaahi fekau, pea fai ki ai;

4 da vil jeg give eder Regn i sin Tid, og Jorden skal give sin Grøde, og Træer paa Marken skulle bære deres Frugt.

Te u tuku ai kiate kimoutolu ʻae ʻuha ʻi hono faʻahitaʻu lelei, pea ʻe tupu ʻi he fonua ʻa hono fua, pea ʻe tupu mei he ngaahi ʻakau ʻoe ngoue honau ngaahi fua.

5 Og Tærsketiden skal vare for eder til Vinhøsten, og Vinhøsten skal vare til Kornsæden, og I skulle æde eders Brød, at I vorde mætte, og I skulle bo tryggelig i eders Land.

Pea ʻe hoko atu homou kuonga haha ki he tataʻo ʻoe vaine, pea ko e tataʻo vaine ʻe hoko atu ia ki he tūtuuʻi: pea te mou kai hoʻomou mā pea mākona, pea nofo fiemālie pe ʻi homou fonua.

6 Og jeg vil give Fred i Landet, at I maa hvile i Ro, og ingen skal forfærde eder; og jeg vil lade de vilde Dyr forsvinde af Landet, og Sværdet skal ikke gaa igennem eders Land.

Pea te u foaki ʻae melino ki he fonua, pea te mou tokoto hifo, pea ʻe ʻikai fakamanavahēʻi ʻakimoutolu ʻe ha tokotaha: pea te u fakaseʻeseʻe ʻae fanga manu kovi mei he fonua, pea ʻe ʻikai ʻalu ʻae heletā ʻo ʻasi ʻi homou fonua.

7 Og I skulle forfølge eders Fjender, og de skulle falde for eders Ansigt ved Sværdet.

Pea te mou tuli homou ngaahi fili, pea tenau tō ʻi he heletā ʻi homou ʻao.

8 Og fem af eder skulle forfølge Hundrede, og Hundrede af eder skulle forfølge Titusinde; og eders Fjender skulle falde for eders Ansigt ved Sværdet.

Pea ʻe tuli ʻe homou toko nima ʻae toko teau, pea ko e toko teau ʻomoutolu ʻe hola ai ʻae toko mano: pea ʻe hinga homou ngaahi fili ʻi homou ʻao ʻi he heletā.

9 Og jeg vil vende mig til eder og gøre eder frugtbare og gøre eder mangfoldige, og jeg vil stadfæste min Pagt med eder.

He teu tokanga kiate kimoutolu, ʻo tāpuaki ʻakimoutolu, ʻo fakatokolahi ʻakimoutolu, ʻo fakatuʻumaʻu ʻeku fuakava mo kimoutolu.

10 Og I skulle æde det gamle, som er blevet gammelt; og I skulle skaffe det gamle bort for det nyes Skyld.

Pea te mou kai ʻae meʻa motuʻa, pea ʻomi ʻae meʻa motuʻa koeʻuhi ko e meʻa foʻou.

11 Og jeg vil sætte min Bolig midt iblandt eder, og min Sjæl skal ikke væmmes ved eder.

Pea te u fokotuʻu hoku fale fehikitaki ʻiate kimoutolu: pea ʻe ʻikai fehiʻa hoku laumālie kiate kimoutolu.

12 Og jeg vil vandre midt iblandt eder og vil være eders Gud, og I, I skulle være mig til et Folk.

Pea te u ʻeveʻeva ʻiate kimoutolu, pea ko homou ʻOtua au, pea te mou hoko ko hoku kakai.

13 Jeg er Herren eders Gud, som udførte eder af Ægyptens Land, at I ikke skulle være deres Trælle, og jeg har brudt eders Aags Stænger og ladet eder gaa oprejste.

Ko au ko Sihova ko homou ʻOtua, ʻaia naʻe ʻomi ʻakimoutolu mei he fonua ko ʻIsipite, koeʻuhi ke ʻoua naʻa mou nofo pōpula kiate kinautolu; pea naʻaku fesiʻi ʻae noʻo ʻo hoʻomou haʻamonga, ʻo ngaohi ʻakimoutolu ke mou ʻalu totonu.

14 Men dersom I ikke ville lyde mig og ikke gøre alle disse Bud,

“Pea kapau ʻe ʻikai te mou tokanga kiate au, pea ʻikai fai ʻae ngaahi fekau ni;

15 og dersom I ville foragte mine Skikke, og dersom eders Sjæl væmmes ved mine Befalinger, saa at I ikke gøre efter alle mine Bud, men tilintetgøre min Pagt,

Pea kapau te mou liʻaki ʻeku ngaahi tuʻutuʻuni ni, pea kapau ʻe fehiʻa homou laumālie ki heʻeku ngaahi fakamaau, pea ʻikai te mou fai ʻeku ngaahi fekau kotoa pē, ka mou liʻaki ʻeku fuakava:

16 da vil jeg ogsaa gøre eder dette: Jeg vil hjemsøge eder med Forfærdelse, Svindsot og hidsig Feber, som skal fortære eders Øjne og bedrøve eders Sjæl; og I skulle saa eders Sæd forgæves, og eders Fjender skulle opæde den.

Ko au foki te u fai eni kiate kimoutolu; Te u tuku kiate kimoutolu ʻae fakailifia, mo e fakaʻauʻausino, mo e pupuke vela, ʻaia ʻe fakakui ai ho mata, pea ne langaʻi ʻae mamahi ʻi loto: pea te mou tūtuuʻi taʻeʻaonga hoʻomou ngaahi tenga, koeʻuhi ʻe kai ia ʻe homou ngaahi fili.

17 Og jeg vil sætte mit Ansigt mod eder, og I skulle blive slagne for eders Fjenders Ansigt, og de, som eder hade, skulle regere over eder, og I skulle fly, skønt ingen forfølger eder.

Pea te u sio fakafulofula kiate kimoutolu, pea ʻe tāmateʻi ʻakimoutolu ʻi he ʻao ʻo homou ngaahi fili: ʻe pule kiate kimoutolu ʻakinautolu ʻoku fehiʻa kiate kimoutolu; pea te mou hola ka ʻoku ʻikai tuli ʻakimoutolu ʻe ha tokotaha.

18 Og ville I ikke endda formedelst disse Ting lyde mig, da vil jeg lægge syv Gange mere til for at tugte eder for eders Synder.

Pea kapau te mou liʻaki kotoa pē ia, ʻo ʻikai siʻi tokanga kiate au, pea te u toki tautea ʻakimoutolu ke tā tuʻo fitu ʻi hoʻomou ngaahi angahala.

19 Og jeg vil bryde eders Styrkes Hovmod, og jeg vil gøre eders Himmel som Jern og eders Jord som Kobber.

Pea te u fesiʻi ʻae laukau ʻo homou mālohi; pea te u ngaohi homou langi ke hangē ko e ukamea, mo homou kelekele ke hangē ko e palasa:

20 Og eders Kraft skal fortæres forgæves, og eders Jord skal ikke give sin Grøde, og Træer i Landet skulle ikke give deres Frugt.

Pea ʻe fakaʻosi taʻeʻaonga homou mālohi: koeʻuhi ʻe ʻikai tuku hake ʻe he fonua hono tupu, pea ʻe ʻikai tupu ʻi he ngaahi ʻakau ʻoe fonua honau fua.

21 Og dersom I endda vandre modvillig med mig og ikke ville lyde mig, da vil jeg lægge syv Gange mere til over eder med Slag, efter eders Synder.

“Pea kapau te mou ʻalu kehe pe, pea ʻikai tokanga kiate au; te u ʻomi kiate kimoutolu ʻae mamahi ke tā tuʻo fitu ʻo fakatatau mo hoʻomou ngaahi angahala.

22 Og jeg vil sende vilde Dyr iblandt eder, og de skulle berøve eder eders Børn og ødelægge eders Kvæg og formindske eder, og eders Veje skulle blive øde.

Pea te u ʻomi ʻae ngaahi manu fekai kiate kimoutolu, ʻaia ʻe kaihaʻasi hoʻomou fānau meiate kimoutolu, pea fakaʻauha hoʻomou fanga manu, ʻo fakatokosiʻi ʻakimoutolu; pea ʻe vaoa homou ngaahi hala motuʻa.

23 Og dersom I ved disse Ting ikke ville lade eder tugte af mig, men I ville vandre med mig modvillig,

“Pea kapau ʻe ʻikai te mou tui kiate au ʻi he ngaahi meʻa ni ʻo liliu ai, ka mou angatuʻu kiate au;

24 da vil jeg og vandre med eder modvillig, og jeg, ja jeg vil slaa eder syv Gange mere for eders Synders Skyld.

Pehē te u ʻalu hake foki kiate kimoutolu, pea te u tautea ʻakimoutolu ke tā tuʻo fitu ʻi hoʻomou ngaahi angahala.

25 Og jeg vil føre over eder et hævnende Sværd, som skal hævne min Pagt, og I skulle samle eder i eders Stæder, og jeg vil sende Pest midt iblandt eder, og I skulle gives i eders Fjenders Haand.

Pea te u ʻomi ʻae heletā kiate kimoutolu, ʻaia te ne totongi kiate kimoutolu ʻi hono maumauʻi ʻo ʻeku fuakava: pea ka mou ka kātoa fakataha ʻi hoʻomou ngaahi kolo, te u fekau ʻae mahaki lahi kiate kimoutolu; pea ʻe tukuange ʻakimoutolu ki he nima ʻoe fili.

26 Naar jeg formindsker for eders Brøds Forraad, saa skulle ti Kvinder bage eders Brød i een Ovn og give eders Brød igen efter Vægt; og I skulle æde og ikke mættes.

Pea hili ʻeku fesiʻi ʻae tokotoko ʻo hoʻomou mā, ko e kau fefine ʻe toko hongofulu tenau taʻo hoʻomou mā ʻi he ngotoʻumu pe taha, pea tenau toe ʻatu fakatuhotuha pe hoʻomou mā kiate kimoutolu: pea te mou kai, kae ʻikai mākona.

27 Og dersom I ved disse Ting ikke ville lyde mig, men vandre med mig modvillig,

“Pea kapau ʻe ʻikai te mou tui kiate au neongo ʻa ʻeku fai eni kotoa pē, ka mou fai kehe pe kiate au:

28 da vil jeg og vandre med eder i Vrede modvillig, og jeg, ja jeg vil tugte eder syv Gange mere for eders Synders Skyld.

Pea te u toki ʻalu kehe pe au ʻiate kimoutolu ʻi he houhau lahi: pea ko au, ʻio, ko au te u tautea ʻakimoutolu ke tā tuʻo fitu ʻi hoʻomou ngaahi angahala.

29 Og I skulle æde eders Sønners Kød og æde eders Døtres Kød.

Pea te mou kai ʻae sino ʻo homou ngaahi foha, mo e sino ʻo homou ngaahi ʻofefine te mou kai.

30 Og jeg vil ødelægge eders Høje og udrydde eders Solbilleder og kaste eders døde Kroppe oven paa eders stygge Afguders Kroppe, og min Sjæl skal væmmes ved eder.

Pea te u maumauʻi homou ngaahi potu māʻolunga, pea tā hifo hoʻomou ngaahi meʻa fakatātā, ʻo laku homou ngaahi ʻangaʻanga ki he ʻangaʻanga ʻo homou ngaahi ʻotua loi, pea te u fakaliliʻa kiate kimoutolu.

31 Og jeg vil gøre eders Stæder til en Ørk og lægge eders Helligdomme øde, og jeg vil ikke lugte til eders Ofres søde Lugt.

Pea te u ngaohi hoʻomou ngaahi kolo ke lala, pea te u tuku liʻaki pe homou ngaahi faletapu, pea ʻe ʻikai te u nanamu ki he namu kakala ʻo hoʻomou meʻa namu kakala.

32 Og jeg vil gøre Landet øde, at eders Fjender, som bo i det, skulle grue derfor.

Pea te u fakalala ʻae fonua; pea ko homou ngaahi fili ʻaia ʻoku nofo ai tenau ofo ki ai.

33 Men eder vil jeg sprede iblandt Hedningerne og drage Sværdet ud efter eder, og eders Land skal vorde øde, og eders Stæder skulle vorde en Ørk.

Pea te u fakahēʻi ʻakimoutolu ki he ngaahi fonua taʻelotu, pea teu toho ʻae heletā ke tuli ʻaki ʻakimoutolu: pea ʻe lala homou fonua, pea ʻe liʻaki homou ngaahi kolo.

34 Da skal Landet faa nok af sine Sabbater, alle de Dage, det ligger øde, og I ere i eders Fjenders Land; da skal Landet hvile og faa nok af sine Sabbater;

Pea ʻe toki maʻu mālie pe ʻe he fonua hono ngaahi Sāpate, lolotonga ʻa ʻene lala, ka ʻoku mou ʻi he fonua ʻo homou fili ʻakimoutolu; ʻio, ʻe toki mālōlō ʻae fonua, pea maʻu pe hono ngaahi Sāpate.

35 alle de Dage, det ligger øde, skal det hvile, fordi det ikke hvilede paa eders Sabbater, da I boede deri.

Lolotonga hono tuku liʻaki ia ʻe mālōlō; koeʻuhi naʻe ʻikai mālōlō ia ʻi homou ngaahi Sāpate, lolotonga ʻa hoʻomou nofo ki ai.

36 Og dem, som blive tilovers af eder, dem vil jeg gøre saa blødhjertede i deres Fjenders Lande, at et rystet Blads Lyd skal jage dem, og de skulle fly, som man flyr for Sværd, og falde, skønt ingen forfølger dem.

“Pea kiate kinautolu ʻoku moʻui mo toe, ʻiate kimoutolu te u tuku ʻae vaivai ki honau loto ʻi he ngaahi fonua ʻo honau fili; pea ko e mumuhu ʻoe louʻakau vilingia te ne tulia ʻakinautolu; pea tenau hola ʻo hangē ko e hola mei he heletā; pea tenau hinga ʻi he ʻikai tuli ʻakinautolu ʻe ha tokotaha.

37 Og den ene skal falde over den anden som for et Sværd, enddog ingen forfølger dem; og I skulle ikke kunne holde Stand for eders Fjenders Ansigt.

Pea tenau tō ʻo fetaʻotaʻomi pe ʻakinautolu, ʻo hangē ko e tō ʻi he ʻao ʻoe heletā, ka ʻoku ʻikai ha tokotaha ʻoku tulia ʻakinautolu: pea ʻe ʻikai te mou maʻu ha mālohi ke tuʻu ʻi he ʻao ʻo homou fili:

38 Og I skulle omkomme iblandt Hedningerne, og eders Fjenders Land skal fortære eder.

Pea te mou ʻauha ʻi he ngaahi fonua taʻelotu, pea ko e fonua ʻo homou ngaahi fili te ne kai ʻo ʻosi ʻakimoutolu.

39 Men de, der blive tilovers af eder, de skulle svinde hen ved deres Misgerninger, i eders Fjenders Lande; ja de skulle og svinde hen ved deres Fædres Misgerninger, som hvile paa dem.

Pea ko kinautolu ʻoku toe ʻiate kimoutolu tenau fakaʻaʻau ʻo ʻosi ʻi heʻenau hia ʻi he fonua ʻo homou fili: pea ʻi he hia ʻa ʻenau ngaahi tamai foki tenau fakaʻaʻau ʻo mole ai.

40 Men naar de bekende deres Misgerning og deres Fædres Misgerning, efter deres Forgribelse, med hvilken de have forgrebet sig imod mig, og i hvilken de have vandret modvillig med mig,

“Kapau tenau vete ʻenau ngaahi hia, pea mo e hia ʻa ʻenau ngaahi tamai, mo ʻenau ngaahi fai hala ʻaia kuo nau angahala ai kiate au, pea pehē mai foki, kuo nau ʻalu ʻo angatuʻu kiate au;

41 saa at ogsaa jeg vandrede med dem modvillig og førte dem i deres Fjenders. Land; eller naar deres uomskaarne Hjerter faa ydmyget sig, og de da finde sig i deres Misgerningers Straf:

Pea kuo u ʻalu ʻo fai kehe kiate kinautolu, pea kuo u ʻomi ʻakinautolu ki he fonua ʻo honau fili; kapau kuo toki fakavaivai ʻa honau loto taʻekamu, pea nau maʻu loto lelei ʻae tautea ʻo ʻenau ngaahi hia:

42 Saa vil jeg ihukomme min Pagt med Jakob, ja og min Pagt med Isak, saa og min Pagt med Abraham vil jeg ihukomme, og Landet vil jeg ihukomme.

Pehē te u manatu ai ki heʻeku fuakava kia Sēkope, pea mo ʻeku fuakava mo ʻAisake, pea mo ʻeku fuakava foki mo ʻEpalahame te u manatuʻi; pea te u manatuʻi ʻae fonua.

43 Men Landet skal forlades af dem og faa nok i sine Sabbater, medens det er øde for dem, og de skulle finde sig i deres Misgernings Straf, fordi, ja fordi de foragtede mine Bud og deres Sjæl væmmedes ved mine Skikke.

‌ʻE tuku liʻaki pe foki ʻae fonua ʻekinautolu, pea te ne maʻu mālie hono ngaahi Sāpate, ʻi heʻene tuku liʻaki pe ʻekinautolu: pea tenau tali lelei ʻae tautea ʻo ʻenau hia: koeʻuhi, ʻio, ko e meʻa ʻi heʻenau liʻaki ʻeku ngaahi fono, pea ko e meʻa ʻi heʻenau fehiʻa ki heʻeku ngaahi tuʻutuʻuni.

44 Og selv naar de ere i deres Fjenders Land, vil jeg ikke foragte dem og ikke væmmes saa ved dem, at jeg vil gøre en Ende med dem og tilintetgøre min Pagt med dem; thi jeg er Herren deres Gud.

Ka neongo ʻa eni kotoa pē, ʻoka nau ka ʻi he fonua ʻo honau fili, ʻe ʻikai te u liʻaki ʻakinautolu, pea ʻe ʻikai te u fehiʻa kiate kinautolu, ke fakaʻosi ʻaupito ʻakinautolu, pea ke liʻaki ʻeku fuakava mo kinautolu: he ko au ko Sihova ko honau ʻOtua.

45 Og jeg vil ihukomme dem til gode den Pagt med Forfædrene, der jeg udførte dem af Ægyptens Land for Hedningernes Øjne, for at være deres Gud, jeg ef Herren.

Ka te u manatu koeʻuhi ko kinautolu, ki he fuakava ʻa ʻenau ʻuluaki mātuʻa, ʻaia naʻaku ʻomi mei he fonua ko ʻIsipite ʻi he ʻao ʻoe kakai taʻelotu, koeʻuhi ke u hoko ai ko honau ʻOtua: Ko au ko Sihova.”

46 Disse ere de Skikke og de Bud og de Love, som Herren gav imellem sig og imellem Israels Børn paa Sinai Bjerg ved Mose.

Ko eni ʻae ngaahi tuʻutuʻuni mo e ngaahi fono, mo e ngaahi fekau, ʻaia naʻe fokotuʻu ʻe Sihova ke kau kiate ia mo e fānau ʻa ʻIsileli ʻi he moʻunga ko Sainai ʻi he nima ʻo Mōsese.