3 Mosebog 26

1 Iskulle ikke gøre eder Afguder, I skulle ikke heller oprejse eder noget udskaaret Billede eller Støtte, og Stene med Billeder paa skulle I ikke sætte i eders Land, at tilbede ved dem; thi jeg er Herren eders Gud.

Krang maw, to tih ai boeh loe sakcop ih krang maw, to tih ai boeh loe krang doeh thling o hmah; bok hanah na prae thungah kawbaktih krang doeh thling o hmah; Kai loe na Angraeng Sithaw ah ka oh.

2 Holder mine Sabbater, og frygter for min Helligdom; jeg er Herren.

Ka Sabbath to zaa oh loe, kai ih hmuenciim to khingya oh; Kai loe Angraeng ah ka oh.

3 Dersom I vandre i mine Skikke og holde mine Bud og gøre dem,

Ka zaehhoihaih daan to na pazui o moe, ka thuih ih loknawk baktih toengah na sak o nahaeloe,

4 da vil jeg give eder Regn i sin Tid, og Jorden skal give sin Grøde, og Træer paa Marken skulle bære deres Frugt.

atue phak naah kho kang zohsak han, long mah caaknaek to tacawtsak ueloe, thing mah thingthai qumpo to athaisak tih.

5 Og Tærsketiden skal vare for eder til Vinhøsten, og Vinhøsten skal vare til Kornsæden, og I skulle æde eders Brød, at I vorde mætte, og I skulle bo tryggelig i eders Land.

Misurthaih pakhrikhaih atue khoek to cang atithaih om ueloe, misurthaih pakhrikhaih atue doeh, cang tukhaih atue khoek to om tih; zok kamhah ah na caa o ueloe, na prae thungah ngancuem ah kho na sah o tih.

6 Og jeg vil give Fred i Landet, at I maa hvile i Ro, og ingen skal forfærde eder; og jeg vil lade de vilde Dyr forsvinde af Landet, og Sværdet skal ikke gaa igennem eders Land.

Prae thungah angdaehhaih ka ohsak han, mi mah doeh pazihhaih om ai ah na iip o tih; kasae moisannawk doeh prae thung hoiah ka hawh boih han, na prae thungah sumsen alaekhaih akun mak ai.

7 Og I skulle forfølge eders Fjender, og de skulle falde for eders Ansigt ved Sværdet.

Na misanawk to na patom o ueloe, nihcae loe nangcae hmaa ah, sumsen hoiah amtim o tih.

8 Og fem af eder skulle forfølge Hundrede, og Hundrede af eder skulle forfølge Titusinde; og eders Fjender skulle falde for eders Ansigt ved Sværdet.

Nangcae long pangato mah kami cumvaito na patom o ueloe, nangcae cumvaito mah kami sang hato na patom o tih; na misanawk loe nangcae hmaa ah, sumsen hoiah amtim o tih.

9 Og jeg vil vende mig til eder og gøre eder frugtbare og gøre eder mangfoldige, og jeg vil stadfæste min Pagt med eder.

Nangcae to kang bomh pongah, kang pungsak moe, nangcae hoiah ka sak ih lokmaihaih to ka caksak han.

10 Og I skulle æde det gamle, som er blevet gammelt; og I skulle skaffe det gamle bort for det nyes Skyld.

Na patung o ih cang kangquem to boeng ai naah, cang kangtha to tacawt boeh pongah, caa boih ai ah cang kangquem to na pathok o ving tih.

11 Og jeg vil sætte min Bolig midt iblandt eder, og min Sjæl skal ikke væmmes ved eder.

Ka hinghaih mah nangcae to panuet ai, nangcae salakah kahni im to ka sak han.

12 Og jeg vil vandre midt iblandt eder og vil være eders Gud, og I, I skulle være mig til et Folk.

Nangcae salakah ka caeh moe, nangcae ih Sithaw ah ka oh han, nangcae loe kai ih kami ah na om o tih.

13 Jeg er Herren eders Gud, som udførte eder af Ægyptens Land, at I ikke skulle være deres Trælle, og jeg har brudt eders Aags Stænger og ladet eder gaa oprejste.

Izip kaminawk ih tamna ah na oh o han ai ah, Kai loe Izip prae thung hoi nangcae zaehoikung, na Angraeng Sithaw ah ka oh; hmuen kazit phawhhaih hnam to kang khaehsak moe, katoeng ah kang caeh o sak boeh.

14 Men dersom I ikke ville lyde mig og ikke gøre alle disse Bud,

Toe ka lok na tahngai o ai moe, ka thuih ih lok na pazui o ai nahaeloe,

15 og dersom I ville foragte mine Skikke, og dersom eders Sjæl væmmes ved mine Befalinger, saa at I ikke gøre efter alle mine Bud, men tilintetgøre min Pagt,

Ka zaehhoihaih daan to tiah doeh na sah o ai, to tih ai boeh loe ka lok takroekhaih to na panuet o moe, ka lokmaihaih na phraek o pacoengah, kang paek o ih loknawk to na pazui o ai nahaeloe,

16 da vil jeg ogsaa gøre eder dette: Jeg vil hjemsøge eder med Forfærdelse, Svindsot og hidsig Feber, som skal fortære eders Øjne og bedrøve eders Sjæl; og I skulle saa eders Sæd forgæves, og eders Fjender skulle opæde den.

nangcae nuiah hae tiah ka sak han; nangcae ih mik to kam rosak thaih, poekhaih kang phosak thaih, zit kathok hmuen, kaduehsak thaih kasae nathaih to kang phak o sak han; na tuk o ih cang loe azom pui ah om ueloe, na misanawk mah ni caa o tih.

17 Og jeg vil sætte mit Ansigt mod eder, og I skulle blive slagne for eders Fjenders Ansigt, og de, som eder hade, skulle regere over eder, og I skulle fly, skønt ingen forfølger eder.

Nangcae to palung kang phui thuih moe, na misanawk hmaa ah kang duek o sak han; nangcae hnuma kaminawk mah na uk o ueloe, mi mah doeh patom ai to mah nangmacae koeh ah na cawn o tih.

18 Og ville I ikke endda formedelst disse Ting lyde mig, da vil jeg lægge syv Gange mere til for at tugte eder for eders Synder.

Hae tiah hmuen oh pacoengah doeh ka lok hae na tahngai o ai toengtoeng vop nahaeloe, na zaehaihnawk pongah, alet sarihto kang thuitaek o han.

19 Og jeg vil bryde eders Styrkes Hovmod, og jeg vil gøre eders Himmel som Jern og eders Jord som Kobber.

Nam oek o haih tha to ka khaeh han, nangcae ih van to sum baktiah ka ohsak moe, nangcae ih long doeh sum kamling baktiah ka ohsak han.

20 Og eders Kraft skal fortæres forgæves, og eders Jord skal ikke give sin Grøde, og Træer i Landet skulle ikke give deres Frugt.

Azom pui ah ni tha na pathok o tih; na lawk ah cangqui tacawt mak ai ueloe, na prae thung ih thing mah doeh athaih tacawtsak mak ai.

21 Og dersom I endda vandre modvillig med mig og ikke ville lyde mig, da vil jeg lægge syv Gange mere til over eder med Slag, efter eders Synder.

Ka lok na tahngai o ai moe, ka misa ah na oh o nahaeloe, nangmacae zaehaih baktih toengah, nangcae nuiah raihaih alet sarihto ka pungsak han.

22 Og jeg vil sende vilde Dyr iblandt eder, og de skulle berøve eder eders Børn og ødelægge eders Kvæg og formindske eder, og eders Veje skulle blive øde.

Na caanawk to ka lomh ving moe, na tawnh o ih maitawnawk to kam rosak pacoengah, nang ih kaminawk tamsi o hanah, kasan tawmoinawk kang patoeh han, to naah loe na caehhaih loklamnawk to angqai krang tih boeh.

23 Og dersom I ved disse Ting ikke ville lade eder tugte af mig, men I ville vandre med mig modvillig,

To tiah hmuen na tongh o pacoengah doeh, ka thuih ih lok to na tahngai o ai moe, ka misa ah na oh o toengtoeng vop nahaeloe,

24 da vil jeg og vandre med eder modvillig, og jeg, ja jeg vil slaa eder syv Gange mere for eders Synders Skyld.

kaimah roe nangcae ih misa ah ka oh moe, na zaehaihnawk pongah alet sarihto raihaih kang paek o han.

25 Og jeg vil føre over eder et hævnende Sværd, som skal hævne min Pagt, og I skulle samle eder i eders Stæder, og jeg vil sende Pest midt iblandt eder, og I skulle gives i eders Fjenders Haand.

Nangcae nuiah sumsen to ka laek moe, ka lokmaihaih na phraek o haih atho to kang pathok o han; na vangpuinawk thungah nawnto nam khueng o naah, nangcae salakah kasae nathaih to kang phaksak moe, misanawk ban ah kang paek o han.

26 Naar jeg formindsker for eders Brøds Forraad, saa skulle ti Kvinder bage eders Brød i een Ovn og give eders Brød igen efter Vægt; og I skulle æde og ikke mættes.

Na caak han ih buh to kang pakha pae o khoep han, nongpata hato mah camphaek laom maeto pongah takaw pahai o ueloe, takaw zetta ni na paek o tih; to naah zok nam hah o mak ai.

27 Og dersom I ved disse Ting ikke ville lyde mig, men vandre med mig modvillig,

To tiah oh pacoengah doeh ka lok hae na tahngai o ai moe, ka misa ah na oh o toengtoeng vop nahaeloe,

28 da vil jeg og vandre med eder i Vrede modvillig, og jeg, ja jeg vil tugte eder syv Gange mere for eders Synders Skyld.

kai doeh palung ka phui moe, nangcae ih misa ah ka oh toeng han; na zaehaihnawk pongah alet sarihto raihaih kang paek o han.

29 Og I skulle æde eders Sønners Kød og æde eders Døtres Kød.

Na capanawk hoi na canunawk ih ngan to na caa o tih.

30 Og jeg vil ødelægge eders Høje og udrydde eders Solbilleder og kaste eders døde Kroppe oven paa eders stygge Afguders Kroppe, og min Sjæl skal væmmes ved eder.

Nangcae ih kasang ahmuennawk to ka phraek moe, na sak o ih krang to kang paro pae o pacoengah, nangcae ih kadueh qoknawk to hinghaih tawn ai krangnawk nuiah ka pasongh boih han; nangcae to kang panuet tih boeh.

31 Og jeg vil gøre eders Stæder til en Ørk og lægge eders Helligdomme øde, og jeg vil ikke lugte til eders Ofres søde Lugt.

Na vangpuinawk to kam rosak boih moe, na hmuenciimnawk doeh angqai krang ah ka ohsak han; nangcae mah na thlaek o ih hmuihoih doeh ka pahnuem mak ai.

32 Og jeg vil gøre Landet øde, at eders Fjender, som bo i det, skulle grue derfor.

Na prae to angqai krang ah ka ohsak han, to naah a thungah kaom na misanawk mah dawnrai o tih.

33 Men eder vil jeg sprede iblandt Hedningerne og drage Sværdet ud efter eder, og eders Land skal vorde øde, og eders Stæder skulle vorde en Ørk.

Sithaw panoek ai kaminawk salakah nangcae to kam hetsak moe, ka sumsen hoiah kang patom o han; na prae to angqai krang ah ka suek moe, na vangpuinawk doeh kam rosak boih han.

34 Da skal Landet faa nok af sine Sabbater, alle de Dage, det ligger øde, og I ere i eders Fjenders Land; da skal Landet hvile og faa nok af sine Sabbater;

Nangcae loe na misanawk ih prae thungah angqai krang ah na om o tih; to naah na prae to anghak ueloe, Sabbath to zaa tih; na prae mah Sabbath ni to anghoe haih tih boeh.

35 alle de Dage, det ligger øde, skal det hvile, fordi det ikke hvilede paa eders Sabbater, da I boede deri.

Nangcae na oh o naah, Sabbath ni to anghak ai pongah, angqai krang ah oh nathung, prae to anghak tih boeh.

36 Og dem, som blive tilovers af eder, dem vil jeg gøre saa blødhjertede i deres Fjenders Lande, at et rystet Blads Lyd skal jage dem, og de skulle fly, som man flyr for Sværd, og falde, skønt ingen forfølger dem.

Misanawk ih prae thungah anghmat nangcae ih kaminawk palungthin thungah, thazokhaih to ka paek han; thingqam kangtawt atuen to nihcae mah thaih o naah zii o ueloe, sumsen zit pongah cawnh ih baktih toengah cawn o tih; mi mah doeh patom ai ah amtimh o tih.

37 Og den ene skal falde over den anden som for et Sværd, enddog ingen forfølger dem; og I skulle ikke kunne holde Stand for eders Fjenders Ansigt.

Mi mah doeh patom ai to mah, sumsen zit pongah kacawn kami baktiah maeto nuiah maeto amtimh o tih; na misanawk hmaa ah nang doe o thai mak ai.

38 Og I skulle omkomme iblandt Hedningerne, og eders Fjenders Land skal fortære eder.

Sithaw panoek ai kaminawk hmaa ah nam ro o ueloe, na misanawk ih prae mah na pa-aeh o boih tih.

39 Men de, der blive tilovers af eder, de skulle svinde hen ved deres Misgerninger, i eders Fjenders Lande; ja de skulle og svinde hen ved deres Fædres Misgerninger, som hvile paa dem.

Nangcae thung ih kanghmat kaminawk loe angmacae zaehaih hoi ampanawk ih zaehaih pongah, ampanawk hoi nawnto misa prae thungah thazok o sut tih.

40 Men naar de bekende deres Misgerning og deres Fædres Misgerning, efter deres Forgribelse, med hvilken de have forgrebet sig imod mig, og i hvilken de have vandret modvillig med mig,

Toe ka nuiah a sak o ih zaehaih, ka koeh ai ih loklam ah a caeh o haih, kahoih ai hmuen pongah a zae o haih hoi ampanawk ih zaehaih pongah,

41 saa at ogsaa jeg vandrede med dem modvillig og førte dem i deres Fjenders. Land; eller naar deres uomskaarne Hjerter faa ydmyget sig, og de da finde sig i deres Misgerningers Straf:

kai loe nihcae ih misa ah ka oh boeh moe, nihcae to misanawk ih prae thungah ka caeh haih boeh, tiah a zae o haih to taphong o moe, tangzat hin aat ai palungthin to atlim ah pakhrak o pacoengah, a zae o haih atho baktih toengah danpaekhaih to tapom o nahaeloe,

42 Saa vil jeg ihukomme min Pagt med Jakob, ja og min Pagt med Isak, saa og min Pagt med Abraham vil jeg ihukomme, og Landet vil jeg ihukomme.

Jakob hoiah ka sak ih lokmaihaih, Issak hoiah ka sak ih lokmaihaih, Abraham hoiah ka sak ih lokmaihaih to ka pakuem poe han, prae to ka pahnet mak ai.

43 Men Landet skal forlades af dem og faa nok i sine Sabbater, medens det er øde for dem, og de skulle finde sig i deres Misgernings Straf, fordi, ja fordi de foragtede mine Bud og deres Sjæl væmmedes ved mine Skikke.

Nihcae mah prae to caeh o taak tih, nihcae om ai naah prae mah Sabbath ni to zaa tih; nihcae mah ka lokcaekhaih patoek o moe, ka zaehhoihaih daannawk to panuet o pongah, a zae o haih atho to hnu o tih.

44 Og selv naar de ere i deres Fjenders Land, vil jeg ikke foragte dem og ikke væmmes saa ved dem, at jeg vil gøre en Ende med dem og tilintetgøre min Pagt med dem; thi jeg er Herren deres Gud.

To tiah om o langla cadoeh, misa prae thungah a oh o naah, nihcae to amrosak moe, nihcae hoi ka sak ih lokmaihaih to phraek hanah, nihcae to ka pahnawt mak ai, panuet doeh ka panuet mak ai; Kai loe nihcae ih Angraeng Sithaw ah ka oh.

45 Og jeg vil ihukomme dem til gode den Pagt med Forfædrene, der jeg udførte dem af Ægyptens Land for Hedningernes Øjne, for at være deres Gud, jeg ef Herren.

Nihcae ih Sithaw ah ka oh hanah, Sithaw panoek ai kaminawk mikhnuk ah, Izip prae hoiah ka zaeh ih, nihcae cunkungnawk hoi ka sak ih lokmaihaih to nihcae han ka pahnet pae mak ai; Kai loe Angraeng ah ka oh, tiah a thuih, tiah a naa.

46 Disse ere de Skikke og de Bud og de Love, som Herren gav imellem sig og imellem Israels Børn paa Sinai Bjerg ved Mose.

Hae loe Mosi patohhaih rang hoiah Sinai mae ah Sithaw angmah hoi Israel kaminawk salakah sak ih zaehhoihaih daan, lok takroekhaih hoi kaalok ah oh.