< 3 Mosebog 25 >

1 Og Herren talede til Mose paa Sinai Bjerg og sagde:
Pǝrwǝrdigar Sinay teƣida Musaƣa sɵz ⱪilip mundaⱪ dedi: —
2 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme til det Land, som jeg vil give eder, da skal Jorden hvile, det skal være en Sabbat for Herren.
Sǝn Israillarƣa mundaⱪ degin: — Mǝn silǝrgǝ beridiƣan zeminƣa kirgininglarda u zeminning ɵzimu Pǝrwǝrdigarƣa atap bir xabat aramini alsun.
3 Seks Aar skal du besaa din Mark, og seks Aar skal du skære din Vingaard, og du skal samle dens Grøde.
Sǝn altǝ yil etizingni terip, altǝ yil talliⱪ beƣingni qatap, ulardin ⱨosullarni yiƣⱪin;
4 Men i det syvende Aar skal være en Sabbats Hvile for Landet, det er en Sabbat for Herren; du skal ikke besaa din Mark og ej skære din Vingaard.
ǝmma yǝttinqi yili zeminning ɵzi üqün bir «xabatliⱪ aram» bolsun; u Pǝrwǝrdigarƣa atalƣan bir «xabat» ⱨesablinidu. Xu yili sǝn etizingni terimaysǝn wǝ talliⱪingni qatimaysǝn.
5 Hvad der vokser af din Høst af sig selv, skal du ikke høste, og ikke afplukke de Vindruer, som vokse uden dit Arbejde; det skal være et Hvileaar for Landet.
Ɵzlükidin ünüp qiⱪⱪan ⱨosulni ormaysǝn; wǝ qatalmiƣan talliringning üzümlirini üzmǝysǝn; qünki xu yil zemin aram alidiƣan yildur.
6 Og hvad Landets Hvileaar frembringer, skal være for eder til Spise, for dig og for din Tjener og for din Tjenestepige og for din Daglønner og for den, som bor hos dig, de fremmede hos dig,
Ⱨalbuki, zemin xabat yilida qiⱪarƣan ⱨosul ⱨǝmminglarƣa ozuⱪ bolidu, yǝni ɵzüng üqün, ⱪul-dediking üqün, mǝdikaring üqün wǝ seningkidǝ turuwatⱪan musapir üqün, xuningdǝk mal-waranliring üqün
7 og for dit Kvæg og for de vilde Dyr, som ere i dit Land, skal al dets Grøde være til at æde.
Wǝ zeminingdiki yawayi ⱨaywanlar üqünmu ozuⱪ bolidu; zeminning ⱨǝmmǝ ⱨosuli ozuⱪ bolidu.
8 Og du skal tælle dig syv Hvileaar, syv Aar syv Gange; og de syv Hvileaars Dage skulle være dig ni og fyrretyve Aar.
Xuningdǝk sǝn yǝttǝ ⱪetimliⱪ xabat yilini, yǝni yǝttǝ ⱨǝssǝ yǝttǝ yilni saniƣin; yǝttǝ xabat yil künliri ⱪiriⱪ toⱪⱪuz yil bolidu.
9 Og du skal lade en Basunklang lyde igennem Landet i den syvende Maaned paa den tiende Dag i Maaneden, paa Forligelsens Dag skulle I lade Basunen lyde igennem hele eders Land.
Xunqilik waⱪit ɵtüp, yǝttinqi ayda, ayning oninqi küni, kafarǝt künidǝ burƣa qelip sadasini yuⱪiri qiⱪirisilǝr; kafarǝt künining ɵzidǝ silǝr pütkül zemininglarda burƣining sadasini anglitisilǝr.
10 Og I skulle holde det halvtredsindstyvende Aar helligt; og I skulle udraabe Frihed i Landet for alle dem, som bo deri; det skal være eder et Jubelaar, og I skulle komme tilbage, hver til sin Ejendom, og komme tilbage, hver til sin Slægt.
Xu ǝllikinqi yilini silǝr muⱪǝddǝs dǝp bilip, pütkül zeminda uningda barliⱪ turuwatⱪanlarning ⱨǝmmisigǝ azadliⱪni jakarlixinglar kerǝk. Xu yil silǝrgǝ «azadliⱪ yili» bolidu, ⱨǝrbiringlar ɵz yǝr-mülükliringlarƣa ⱪaytisilǝr, ⱨǝrbiringlar ɵz ailǝ-jǝmǝtinglarƣa ⱪaytip barisilǝr.
11 Det halvtredsindstyvende Aar skal være eder et Jubelaar; I skulle ikke saa og ej høste det, som vokser af sig selv deri, og ikke afplukke det, som vokser uden Arbejde deri.
Bu ǝllikinqi yili silǝrgǝ bir azadliⱪ yili bolsun; u yili ⱨeq nemǝ terimaysilǝr, ɵzlükidin ünüp qiⱪⱪan ⱨosulnimu ormaysilǝr wǝ qatalmiƣan talliringlarning üzümlirinimu yiƣmaysilǝr.
12 Thi det er et Jubelaar, det skal være eder en Hellighed; I skulle æde, hvad Marken bærer af sig selv.
Qünki bu azadliⱪ yili bolup, silǝrgǝ muⱪǝddǝs ⱨesablansun; uning ⱨosulini bolsa, etiz-dalilardin tepip [ⱨǝmminglar] yǝysilǝr.
13 I dette Jubelaar skulle I komme tilbage, hver til sin Ejendom.
Azadliⱪ yili aranglardiki ⱨǝrbir adǝm ɵz yǝr-mülkigǝ ⱪaytsun.
14 Og naar du sælger din Næste noget eller køber af din Næstes Haand, skulle I ikke forfordele den ene den anden.
Silǝr ⱪoxnanglarƣa birnemǝ setip bǝrsǝnglar, yaki ⱪoxnanglardin birnemǝ setiwalsanglar, bir-biringlarni bozǝk ⱪilmanglar.
15 Efter Aarenes Tal, som ere efter Jubelaaret, skal du købe af din Næste; efter Antallet, af de Aar, i hvilke der er Afgrøde, skal han sælge dig.
Ⱪoxnangdin [yǝrni] setiwalsang, undaⱪta «azadliⱪ yili»din keyin ɵtkǝn yillarning sanini ⱨesablap uningdin setiwelixing kerǝk; umu ⱪalƣan yillarning saniƣa ⱪarap, yǝrning keyinki ⱨosulliriƣa asasǝn sanga setip bǝrsun.
16 Efter som Aarene ere mange til, skal du lade Købesummen derpaa formeres, og efter som Aarene ere faa til, skal du lade Købesummen derpaa formindskes; thi han sælger dig Afgrødernes Tal.
«[Azadliⱪ yili»ƣiqǝ] bolƣan yillar kɵprǝk bolsa, baⱨasini xuningƣa muwapiⱪ yuⱪiri kɵtürisǝn; ⱪalƣan yillar azraⱪ bolsa, baⱨasini xuningƣa muwapiⱪ kemǝytsun. Qünki ⱪalƣan yillarning ⱨosulliri ⱪanqǝ bolsa, u xu boyiqǝ sanga setip beridu.
17 Og I skulle ikke forfordele nogen sin Næste; men du skal frygte din Gud; thi jeg Herren er eders Gud.
Silǝr bir-biringlarni bozǝk ⱪilmanglar, bǝlki Hudayinglardin ⱪorⱪunglar; qünki Mǝn bolsam Hudayinglar Pǝrwǝrdigardurmǝn.
18 Og I skulle gøre mine Skikke og holde mine Bud og gøre dem; saa skulle I bo tryggelig i Landet.
Silǝr Mening bǝlgilimilirimni tutup, ⱨɵkümlirimdǝ turup, xularƣa ǝmǝl ⱪilinglar; silǝr xundaⱪ ⱪilsanglar, zemininglarda tinq-aman turisilǝr.
19 Og Landet skal give sin Frugt, at I skulle æde, til I mættes; og I skulle bo tryggelig deri.
Xuning bilǝn zemin silǝrgǝ ɵz mewisini beridu, silǝr toyƣudǝk yǝp, uningda tinq-aman turisilǝr.
20 Og naar I ville sige: Hvad skulle vi æde i det syvende Aar? se, vi skulle ikke saa og ej indsamle vor Grøde:
Əgǝr silǝr: — Mana, bizgǝ terip ⱨosulni yiƣixⱪa ijazǝt berilmisǝ, yǝttinqi yili nemǝ yǝymiz, dǝp sorisanglar,
21 Da vil jeg i give min Velsignelse Befaling over eder i det sjette Aar, og det skal bære Grøde for de tre Aar.
[silǝrgǝ mǝlum bolsunki], altinqi yilida üq yilning ⱨosulini bǝrsun dǝp, Mǝn üstünglarƣa bǝrikitimni «qüx» dǝp buyruymǝn.
22 Og I skulle saa i det ottende Aar og æde af den gamle Afgrøde; indtil det niende Aar, indtil Afgrøden kommer deraf, skulle I æde det gamle.
Wǝ xundaⱪ boliduki, silǝr sǝkkizinqi yili teriysilǝr, ǝmma toⱪⱪuzinqi yiliƣiqǝ exip ⱪalƣan kona ⱨosuldin tehiqǝ yǝysilǝr; xu toⱪⱪuzinqi yiliƣiqǝ silǝr kona axliⱪtin yǝysilǝr.
23 Og Landet skal ikke sælges med fuld Afhændelse, thi Landet hører mig til; thi I ere fremmede og Gæster hos mig.
Yǝr-zemin setilsa, mǝnggülük setilmisun, qünki zeminning ɵzi Meningkidur, silǝr bolsanglar Mening yenimdiki musapir wǝ meⱨman, halas.
24 Og i al eders Ejendoms Land skulle I tilstede Løsning for Jorden.
Silǝr igǝ bolidiƣan pütkül zeminda yǝr-zeminning igilirigǝ uni «ⱪayturuwelix ⱨoⱪuⱪi»ni yaritip berixinglar kerǝk.
25 Naar din Broder bliver forarmet, at han sælger af sin Ejendom, saa skal hans Løser, som er ham næst paarørende, komme og løse det, hans Broder har solgt.
Əgǝr ⱪerindaxliringlardin biri kǝmbǝƣǝllixip, ɵz miras yerini setiwǝtkǝn bolsa, uning yeⱪin tuƣⱪini, yǝni «ⱨǝmjǝmǝt xapaǝtqi»si kelip ɵz ⱪerindixi satⱪan yǝrni ⱪayturup setiwalsun.
26 Og naar nogen ikke har en Løser, og hans Haand formaar og finder saa meget, som er nok til at løse det for,
Əgǝr uning ⱨeq xapaǝtqi tuƣⱪini bolmisa, lekin u yanduruwelixⱪa kerǝklik pulni tapalisa,
27 da skal han beregne de Aar, siden han solgte det, og tilbagebetale det, som staar tilbage, til Manden, hvem han solgte det; saa skal han komme til sin Ejendom igen.
Undaⱪta satⱪiniƣa ⱪanqǝ yil bolƣanliⱪini ⱨesablap, [azadliⱪ yiliƣiqǝ] ⱪalƣan yillar üqün setiwalƣan kixigǝ muwapiⱪ pul berip, ɵz yerigǝ ⱪaytsun.
28 Men dersom hans Haand ikke finder saa meget, som er nok til at tilbagebetale ham, da skal det, han har solgt, være i dens Vold, som købte det, indtil Jubelaaret; og i Jubelaaret skal det gives frit, og han skal komme til sin Ejendom igen.
Lekin ǝgǝr u yanduruwelixⱪa kerǝklik pulni tapalmisa, ɵzi setip bǝrgǝn yǝr azadliⱪ yiliƣiqǝ alƣuqining ⱪolida tursun; azadliⱪ yili kǝlgǝndǝ yǝr yǝr setiwalƣuqining ⱪolidin qiⱪsun, ɵz igisi ɵz yǝr-mülkigǝ ⱪaytsun.
29 Og naar nogen sælger et beboet Hus i en Stad, der har Mur, han har Ret til dets Løsning, indtil et helt Aar er forløbet, efter at han har solgt det; et Aar skal Løsningen deraf kunne ske.
Əgǝr birsi sepilliⱪ xǝⱨǝrning iqidiki bir turalƣu ɵyni satⱪan bolsa, setip bir yil iqidǝ uni yanduruwelix ⱨoⱪuⱪi bardur. Toluⱪ bir yil tügǝp bolƣuqǝ, yanduruwelix ⱨoⱪuⱪi bardur.
30 Men dersom det ikke bliver løst, førend det hele Aar er forløbet for ham, da skal Huset, som er i en Stad, der har Mur, overdrages med en fuld Afhændelse til ham, som købte det, for hans Efterkommere; det skal ikke gives frit i Jubelaaret.
Lekin pütün yil iqidǝ yanduruwelinmisa, sepilliⱪ xǝⱨǝrning iqidiki bu ɵy nǝsildin-nǝsilgǝ alƣan kixining ⱪolida bolup, azadliⱪ yili kǝlsimu yandurulmas.
31 Men Husene i Landsbyerne, som ikke have Mur omkring, de skulle regnes ligesom en Ager paa Landet; der skal være Løsning for dem, og de skulle gives fri i Jubelaaret.
Lekin sepilsiz kǝntlǝrning ɵyliri bolsa zeminning etizliridǝk ⱨesablinidu; ularni yandurup setiwalƣili bolidu; azadliⱪ yili kǝlgǝndǝ ǝsli igisining ⱪoliƣa yandurulidu.
32 Og hvad angaar Leviternes Stæder, Husene i deres Ejendoms Stæder, da maa der altid ske Løsning af Leviterne.
Lekin Lawiy xǝⱨǝrliridǝ bolsa, Lawiylar ɵz mirasi bolƣan xǝⱨǝrlǝrdiki ɵylirini halisa ⱨǝrⱪaqan ⱪayturuwelix ⱨoⱪuⱪi bardur.
33 Og naar nogen af Leviterne løser noget, da skal det gives frit, hvad enten det er et solgt Hus eller hans Ejendoms Stad, i Jubelaaret; thi Husene i Leviternes Stæder ere deres Ejendom midt iblandt Israels Børn.
Lawiylardin biri ɵylirini, yǝni ɵz mirasi bolƣan xǝⱨǝrdiki bir ɵyni ⱪayturuwelix ⱨoⱪuⱪi bar bolsimu, [lekin ⱪayturup almiƣan bolsa], undaⱪ ǝⱨwalda u azadliⱪ yili kǝlgǝndǝ yandurulidu; qünki Lawiy xǝⱨǝrlirining ɵyliri bolsa Lawiylarning Israillarning arisidiki mirasi bolidu.
34 Men Markens Jord, som hører til deres Stæder, skal ikke Sælges; thi den er dem en evig Ejendom.
Xundaⱪ ⱨǝm bularning xǝⱨǝrlirining qɵrisidiki etiz-yǝrliri bolsa, ularning ǝbǝdiy mirasi bolƣaqⱪa, setilsa bolmaydu.
35 Og naar din Broder forarmes, og hans Formue tager af hos dig, da skal du styrke ham, var han endog en fremmed og en Gæst, at han kan leve hos dig.
Sanga ⱪoxna bolƣan, ⱪerindaxliringlardin biri kǝmbǝƣǝllixip, ɵz jenini baⱪalmay ⱪalsa, sǝn uni musapir yaki yaⱪa yurtluⱪ meⱨmandǝk yeningda turƣuzup, uningdin hǝwǝr alƣin.
36 Du skal ikke tage Aager eller Overgift af ham, men du skal frygte din Gud, at din Broder kan leve hos dig.
Sǝn uningdin ɵsüm wǝ yaki payda almiƣin; sǝn Hudayingdin ⱪorⱪup, ⱪerindixingni ⱪexingda turuxⱪa ⱪoyƣin.
37 Du skal ikke fly ham dine Penge paa Aager, og du skal ikke fly ham din Mad paa Overgift.
Pulungni uningƣa ɵsümgǝ bǝrmǝ, axliⱪingnimu payda elix mǝⱪsitidǝ uningƣa ɵtnǝ bǝrmigin.
38 Jeg er Herren eders Gud, jeg som udførte eder af Ægyptens Land for at give eder Kanaans Land, for at være eders Gud.
Hudayinglar boluxⱪa, Ⱪanaan zeminini silǝrgǝ berixkǝ silǝrni Misir zeminidin qiⱪirip kǝlgǝn Hudayinglar Pǝrwǝrdigar Ɵzümdurmǝn.
39 Og naar din Broder forarmes hos dig, og han sælges til dig, da skal du ikke lade ham tjene hos dig paa den Maade, som en Træl tjener.
Əgǝr sanga ⱪoxna bolƣan ⱪerindixing kǝmbǝƣǝllixip, ɵzini sanga satsa, uni ⱪuldǝk ⱪulluⱪ hizmitigǝ salmiƣin;
40 Han skal være hos dig som en Daglønner, som en Gæst, han skal tjene hos dig indtil Jubelaaret.
bǝlki u ⱪexingda mǝdikar yaki musapirdǝk tursun; azadliⱪ yiliƣiqǝ sening hizmitingdǝ bolsun;
41 Da skal han udgaa fra dig, han og hans Børn med ham, og han skal vende tilbage til sin Slægt, og vende tilbage til sine Fædres Ejendom.
andin azad bolup ɵzi bilǝn baliliri ⱪexingdin qiⱪip, ɵz jǝmǝtigǝ yenip berip, ata-bowilirining yǝr-mülkigǝ ⱪaytsun.
42 Thi de ere mine Tjenere, som jeg udførte af Ægyptens Land; de skulle ikke sælges, som en Træl sælges.
Qünki ular Mǝn Ɵzüm Misir zeminidin qiⱪirip elip kǝlgǝn ⱪul-bǝndilirim bolƣaqⱪa, ularni ⱪuldǝk setixⱪa yol ⱪoymanglar.
43 Du skal ikke strengelig regere over ham, men frygte din Gud.
Sǝn ularƣa ⱪattiⱪ ⱪolluⱪ bilǝn hojiliⱪ ⱪilmaysǝn, bǝlki Hudayingdin ⱪorⱪⱪin.
44 Og hvad angaar din Træl eller din Trælkvinde, saa skulle I af Hedningerne, som ere rundt omkring eder, købe Træl og Trælkvinde.
Lekin ɵzünggǝ ⱪul yaki dedǝk almaⱪqi bolsang, ularni ǝtraptiki yat ǝllǝrdin xundaⱪ ⱪul ya dedǝk setiwalsang bolidu.
45 Ogsaa af deres Børn, som ere Gæster og fremmede iblandt eder, af dem skulle I købe, og af deres Slægt, som er hos eder, og som de have avlet i eders Land; og de skulle være eder til Ejendom.
Bulardin baxⱪa, aranglarda olturaⱪlaxⱪan musapirlarning pǝrzǝntlirini wǝ xularning jǝmǝtidin, yǝni silǝr bilǝn billǝ turuwatⱪan, zemininglarda tuƣulƣanlardin ⱪullar setiwalsanglar bolidu; xuning bilǝn ular silǝrning mülkünglar bolup ⱪalidu.
46 Og dem skulle I arvelig beholde for eders Børn efter eder, at de kunne eje dem til en Ejendom, de skulle tjene eder evindelig; men over eders Brødre af Israels Børn skal den ene ikke strengelig regere over den anden.
Silǝr muxularni ɵzünglardin keyinki baliliringlarƣa miras ⱪilip, ularƣa mülük boluxⱪa ⱪaldursanglar bolidu; muxularni ǝbǝdgiqǝ ⱪul ⱪilsanglar bolidu; lekin ɵz ⱪerindaxliringlar bolƣan Israillar arisida bolsa, bir-biringlarƣa ⱪattiⱪ ⱪolluⱪ bilǝn hojiliⱪ ⱪilmasliⱪinglar kerǝk.
47 Og naar en fremmeds eller Gæsts Haand hos dig formaar meget, og din Broder forarmes hos ham, saa at han sælger sig til den fremmede, som er Gæst hos dig, eller til en af en fremmed Slægt,
Əgǝr aranglarda olturuxluⱪ bir musapir yaki yaⱪa yurtluⱪ beyiƣan wǝ uningƣa ⱪoxna ⱪerindixing kǝmbǝƣǝllixip, ɵzini xu ⱪoxna musapirƣa wǝ yaki xu musapirning mǝlum bir ǝwladiƣa satsa,
48 da skal der, efter at han er solgt, være Ret for ham til Løsning; en af hans Brødre maa løse ham.
u setilƣandin keyin uningda pul tɵlǝp ⱨɵrlükkǝ qiⱪix ⱨoⱪuⱪi ⱪalidu; uning aka-ukilirining ⱨǝrⱪaysisi uni ⱨɵrlükkǝ setiwalsa bolidu.
49 Enten hans Farbroder eller hans Farbroders Søn maa løse ham, eller nogen af hans næste Slægt, af hans Slægtskab, maa løse ham; eller formaar hans Haand saa meget, da maa han løse sig selv.
Xuningdǝk uning taƣisi yaki taƣisining oƣli wǝ yaki jǝmǝtidin bolƣan ⱨǝrⱪaysi yeⱪin tuƣⱪini uni ⱨɵrlükkǝ setiwalsa bolidu; yaki ɵzining ⱪurbi yǝtsǝ, pul berip ɵz-ɵzini ⱨɵrlükkǝ setiwalsa bolidu.
50 Og han skal regne med den, som købte ham, fra det Aar, i hvilket han solgtes til ham, indtil Jubelaaret; og Pengene, som han solgtes for, skulle bestemmes efter Aarenes Tal, som en Daglønners Dage skal Tiden, han var hos ham, agtes.
Uni setiwalidiƣan kixi uning hojisi bilǝn gǝplixip setilƣan yildin tartip azadliⱪ yiliƣiqǝ ⱪanqilik bolƣanliⱪini ⱨesablap, setiwelix baⱨasini yillarning saniƣa ⱪarap ⱨesablisun; [ⱨɵrlük puli ⱨesablaxta ⱪulning hojisiƣa] ixlǝxkǝ kerǝk bolƣan ⱪalƣan künlirining ⱨǝⱪⱪi «mǝdikarning ixligǝn künliri»dǝk ⱨesablansun.
51 Om der endnu er mange Aar tilbage, da skal han i Forhold til disse betale tilbage for sin Løsning af Pengene, han blev købt for.
Azadliⱪ yiliƣa yǝnǝ heli yillar bolsa, xuni ⱨesablap, setilƣan pulning nisbiti boyiqǝ ⱨɵrlük pulini ⱨesablap bǝrsun;
52 Men om der er faa Aar tilbage, indtil Jubelaaret, da skal han regne med ham, i Forhold til sine Aar skal han betale tilbage for sin Løsning.
ǝgǝr azadliⱪ yiliƣa az yillar ⱪalƣan bolsa, uni ⱨesab ⱪilip, ⱪalƣan ⱪulluⱪ yilliriƣa muwapiⱪ pulni yandurup bǝrsun.
53 Ligesom en Daglønner Aar for Aar skal han være hos ham; han skal ikke strengelig regere over ham for dine Øjne.
Bolmisa, ⱪul xu hojisining yenida yilliⱪ mǝdikardǝk turuxi kerǝk; uning hojisi sening kɵz aldingda uningƣa ⱪattiⱪ ⱪolluⱪ bilǝn hojiliⱪ ⱪilmisun.
54 Men dersom han ikke kan løses paa disse Maader, da skal han gives fri i Jubelaaret, han og hans Børn med ham.
Əgǝr ⱪul yuⱪiriⱪi yollar bilǝn ⱨɵrlükkǝ qiⱪalmisa, azadliⱪ yili kǝlgǝndǝ ⱪoyup berilsun — u baliliri bilǝn ⱪoxulup azad bolidu.
55 Thi Israels Børn ere mine Tjenere, ja de ere mine Tjenere, som jeg udførte af Ægyptens Land; jeg er Herren eders Gud.
Qünki Israillarning ɵzi Manga ⱪul-bǝndilǝrdur; ular Mǝn Ɵzüm Misir zeminidin qiⱪirip kǝlgǝn ⱪul-bǝndilirimdur. Hudayinglar Pǝrwǝrdigar Ɵzümdurmǝn.

< 3 Mosebog 25 >