3 Mosebog 25
1 Og Herren talede til Mose paa Sinai Bjerg og sagde:
Sinai mae ah Angraeng mah Mosi khaeah lokthuih pae;
2 Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I komme til det Land, som jeg vil give eder, da skal Jorden hvile, det skal være en Sabbat for Herren.
Israel kaminawk khaeah, Kang paek han ih prae thungah na caeh o naah, prae loe Angraeng khaeah Sabbath ni to zaa tih.
3 Seks Aar skal du besaa din Mark, og seks Aar skal du skære din Vingaard, og du skal samle dens Grøde.
Saning tarukto thung lawk to sah oh; saning tarukto thung misur takha to pathoep oh loe, misurthai to pakhrik oh.
4 Men i det syvende Aar skal være en Sabbats Hvile for Landet, det er en Sabbat for Herren; du skal ikke besaa din Mark og ej skære din Vingaard.
Toe saning sarihto naah loe lawk han anghakhaih Sabbath ah om ueloe, Angraeng khaeah Sabbath ah om tih; lawk sah o hmah loe, misur takha doeh sah o hmah.
5 Hvad der vokser af din Høst af sig selv, skal du ikke høste, og ikke afplukke de Vindruer, som vokse uden dit Arbejde; det skal være et Hvileaar for Landet.
Angmah koeh ah amprawk cang to aat o hmah loe, na sah o ai ih misurthai doeh pakhrik o hmah; lawk to saningto thung anghak o sak ah.
6 Og hvad Landets Hvileaar frembringer, skal være for eder til Spise, for dig og for din Tjener og for din Tjenestepige og for din Daglønner og for den, som bor hos dig, de fremmede hos dig,
Sabbath saning thungah angmah koeh ah amprawk thingthai qumpo boih loe nangmacae han ih, na tamna nongpa hoi na tamna nongpata han ih, na tlai ih na tamna hoi nangcae khaeah kaom angvin hanah om tih;
7 og for dit Kvæg og for de vilde Dyr, som ere i dit Land, skal al dets Grøde være til at æde.
to pacoengah na pacah ih maitaw hoi na lawk thungah kaom moinawk hanah doeh om tih; lawk thungah kathai thingthainawk to na caak boih thaih.
8 Og du skal tælle dig syv Hvileaar, syv Aar syv Gange; og de syv Hvileaars Dage skulle være dig ni og fyrretyve Aar.
Sabbath saning, saning sarihto kroek ah, saning sarihto to alet sarihto ah pungsak ah; to naah Sabbath saning sarihto loe, saning qui pali, takawt to ah om tih.
9 Og du skal lade en Basunklang lyde igennem Landet i den syvende Maaned paa den tiende Dag i Maaneden, paa Forligelsens Dag skulle I lade Basunen lyde igennem hele eders Land.
To pacoengah khrah sarihto haih, ni hato naah, zaehaih loih thai hanah sak ih angbawnhaih niah prae thung boih ah mongkah to ueng oh.
10 Og I skulle holde det halvtredsindstyvende Aar helligt; og I skulle udraabe Frihed i Landet for alle dem, som bo deri; det skal være eder et Jubelaar, og I skulle komme tilbage, hver til sin Ejendom, og komme tilbage, hver til sin Slægt.
Saning qui pangato to ciim o sak ah loe, prae thung kaom kaminawk boih khaeah, loihhaih to taphong oh; hae loe nangcae han Jubili ah om tih; kami boih a tawnh o ih hmuen hoiah a oh o haih ahmuen ah amlaem o tih, angmah ih acaeng khaeah amlaem o let tih.
11 Det halvtredsindstyvende Aar skal være eder et Jubelaar; I skulle ikke saa og ej høste det, som vokser af sig selv deri, og ikke afplukke det, som vokser uden Arbejde deri.
Saning qui pangato naah loe nangcae han Jubili ah om tih; cang tuh o hmah loe, angmah koeh ah amprawk cang doeh aat o hmah; misurthai doeh pakhrik o hmah.
12 Thi det er et Jubelaar, det skal være eder en Hellighed; I skulle æde, hvad Marken bærer af sig selv.
Hae loe Jubili ah oh pongah, nangcae han ciim; lawk hoi tacawt thingthai qumponawk to caa oh.
13 I dette Jubelaar skulle I komme tilbage, hver til sin Ejendom.
Jubili saning ah loe, kami boih mah a tawnh o ih hmuen ohhaih ahmuen ah amlaem o let tih.
14 Og naar du sælger din Næste noget eller køber af din Næstes Haand, skulle I ikke forfordele den ene den anden.
Nangcae loe na imtaeng kami maeto hoi maeto khaeah hmuenmae zawhhaih maw, to tih ai boeh loe qanhaih maw na sak o naah, maeto hoi maeto pacaekthlaek o hmah;
15 Efter Aarenes Tal, som ere efter Jubelaaret, skal du købe af din Næste; efter Antallet, af de Aar, i hvilke der er Afgrøde, skal han sælge dig.
Jubili pacoeng ih saning to kroek ah loe, to ih saning zetto atho hoiah na imtaeng kami khaeah qan oh, anih mah doeh kathai han koi thingthai qumpo saning to kroek ueloe, to ih saning zetto ni nang cae khaeah zaw toeng tih;
16 Efter som Aarene ere mange til, skal du lade Købesummen derpaa formeres, og efter som Aarene ere faa til, skal du lade Købesummen derpaa formindskes; thi han sælger dig Afgrødernes Tal.
kathai han koi thingthai saning to khet moe, thingthainawk to zawh ah oh pongah, saning kasawk ah kathai han koi om nahaeloe, atho pasangh oh ah loe, saning tamsi ah kathai han koiah om nahaeloe, atho zoi o sak ah.
17 Og I skulle ikke forfordele nogen sin Næste; men du skal frygte din Gud; thi jeg Herren er eders Gud.
Maeto hoi maeto pacaekthlaek o hmah; na Sithaw to zii oh; Kai loe na Angraeng Sithaw ah ka oh.
18 Og I skulle gøre mine Skikke og holde mine Bud og gøre dem; saa skulle I bo tryggelig i Landet.
Ka lok takroekhaihnawk to pakuem moe, kang paek ih zaehhoihaih daan to na pazui o nahaeloe, prae thungah monghaih hoi kho na sah o tih.
19 Og Landet skal give sin Frugt, at I skulle æde, til I mættes; og I skulle bo tryggelig deri.
To naah prae mah thingthai qumpo to tacawtsak ueloe, zok kamhah ah na caak o pacoengah, ngancuem ah kho na sah o tih.
20 Og naar I ville sige: Hvad skulle vi æde i det syvende Aar? se, vi skulle ikke saa og ej indsamle vor Grøde:
Nangcae mah, Lawk a sah o ai moe, cang doeh a tuh o ai nahaeloe, saning sarihto haih naah timaw a caak o han loe? tiah na poek o doeh om tih.
21 Da vil jeg i give min Velsignelse Befaling over eder i det sjette Aar, og det skal bære Grøde for de tre Aar.
Saning tarukto thung tahamhoihaih kang paek o moe, saning thumto thung kakhawt ah thingthai qumpo to kang tacawt o sak han.
22 Og I skulle saa i det ottende Aar og æde af den gamle Afgrøde; indtil det niende Aar, indtil Afgrøden kommer deraf, skulle I æde det gamle.
Saning tazetto haih naah loe cang to na tuh o tih, toe cang kangtha aahhaih tue khoek to, saning takawtto thung cang kangquem to na caa o vop tih.
23 Og Landet skal ikke sælges med fuld Afhændelse, thi Landet hører mig til; thi I ere fremmede og Gæster hos mig.
Lawk loe kai ih hmuen ah oh pongah, dungzan ah lak hanah minawk khaeah zaw o hmah; nangcae loe kai khaeah kaom angvin ah ni na oh o.
24 Og i al eders Ejendoms Land skulle I tilstede Løsning for Jorden.
Prae boih ah kaom na tawnh o ih hmuen akrang let thai hanah paek oh.
25 Naar din Broder bliver forarmet, at han sælger af sin Ejendom, saa skal hans Løser, som er ham næst paarørende, komme og løse det, hans Broder har solgt.
Nam nawkamya loe amtang parai pongah, a tawnh ih hmuen to zawh ving boeh; toe a canawk mah akrang hanah angzo o nahaeloe, amnawk mah zawh ving ih hmuen to akrang thai let tih.
26 Og naar nogen ikke har en Løser, og hans Haand formaar og finder saa meget, som er nok til at løse det for,
Toe to long akrang kami to om ai moe, canghni ih long tawnkung angmah akrang thaih koiah om nahaeloe;
27 da skal han beregne de Aar, siden han solgte det, og tilbagebetale det, som staar tilbage, til Manden, hvem han solgte det; saa skal han komme til sin Ejendom igen.
long zawhhaih saning hoiah kroek amtong ueloe, katang atho to a zawh ih kami hanah paek let tih; to pacoengah loe to long to angmah ih hmuen ah om let tih boeh.
28 Men dersom hans Haand ikke finder saa meget, som er nok til at tilbagebetale ham, da skal det, han har solgt, være i dens Vold, som købte det, indtil Jubelaaret; og i Jubelaaret skal det gives frit, og han skal komme til sin Ejendom igen.
Toe long tho to paek thai ai nahaeloe, Jubili saning pha ai karoek to a zawh ih hmuen to qankung khaeah om tih; Jubili phak naah loe, qankung mah paek let ueloe, angmah ih hmuen ah om let tih.
29 Og naar nogen sælger et beboet Hus i en Stad, der har Mur, han har Ret til dets Løsning, indtil et helt Aar er forløbet, efter at han har solgt det; et Aar skal Løsningen deraf kunne ske.
Kami maeto mah sipae hoi thungh ih vangpui thungah kaom im to zaw nahaeloe, a zawh pacoeng saningto thung, a zawhhaih saning akoep naah, a zawh ih im to akrang let thaih.
30 Men dersom det ikke bliver løst, førend det hele Aar er forløbet for ham, da skal Huset, som er i en Stad, der har Mur, overdrages med en fuld Afhændelse til ham, som købte det, for hans Efterkommere; det skal ikke gives frit i Jubelaaret.
Saningto thung akrang let thai ai nahaeloe, sipae kaom vangpui to qankung hoi anih ih caanawk mah dungzan khoek to angmah ih qawk ah suem o tih boeh; Jubili pha cadoeh paek let mak ai boeh.
31 Men Husene i Landsbyerne, som ikke have Mur omkring, de skulle regnes ligesom en Ager paa Landet; der skal være Løsning for dem, og de skulle gives fri i Jubelaaret.
Toe sipae om ai vangta ih imnawk loe, lawk baktiah oh pongah, akrangsak let ueloe, Jubili naah paek let tih.
32 Og hvad angaar Leviternes Stæder, Husene i deres Ejendoms Stæder, da maa der altid ske Løsning af Leviterne.
Levi kaminawk ohhaih vangpuinawk hoi a tawnh o ih imnawk loe, natuek naah doeh akrang o thai let tih.
33 Og naar nogen af Leviterne løser noget, da skal det gives frit, hvad enten det er et solgt Hus eller hans Ejendoms Stad, i Jubelaaret; thi Husene i Leviternes Stæder ere deres Ejendom midt iblandt Israels Børn.
Israel acaeng thungah Levinawk loe, ohhaih vangpuinawk hoi imnawk ai ah loe, tih kalah hmuen tawn o ai pongah, Levinawk ih vangpui hoi imnawk loe kami maeto mah qan cadoeh, Jubili phak naah loe paek let tih.
34 Men Markens Jord, som hører til deres Stæder, skal ikke Sælges; thi den er dem en evig Ejendom.
Toe angmacae vangpui taeng ih ahmuennawk loe, nihcae mah dungzan ah toep koi qawk ah oh pongah, zawh han om ai.
35 Og naar din Broder forarmes, og hans Formue tager af hos dig, da skal du styrke ham, var han endog en fremmed og en Gæst, at han kan leve hos dig.
Nam nawkamya loe amtang parai pongah, angmah hoi angmah angcom thai ai, anih loe nawnetta kaom angvin baktiah khosah nahaeloe, nangcae salakah a oh thaih toeng hanah, anih to abomh ah.
36 Du skal ikke tage Aager eller Overgift af ham, men du skal frygte din Gud, at din Broder kan leve hos dig.
Anih khae hoiah kamek hmuen maw, to tih ai boeh loe kapung acaa maw la o hmah; nam nawkamya to nangcae khaeah khosak thai hanah, na Sithaw to zii oh.
37 Du skal ikke fly ham dine Penge paa Aager, og du skal ikke fly ham din Mad paa Overgift.
Anih khae hoi kapung acaa caak hanah phoisa to coi o sak hmah loe, cang doeh kamtlai ah pathok han paek o hmah.
38 Jeg er Herren eders Gud, jeg som udførte eder af Ægyptens Land for at give eder Kanaans Land, for at være eders Gud.
Kai loe na Sithaw, nangcae khaeah Kanaan prae paek hanah, Izip prae hoiah nangcae zaehoikung, na Angraeng Sithaw ah ka oh, tiah a naa.
39 Og naar din Broder forarmes hos dig, og han sælges til dig, da skal du ikke lade ham tjene hos dig paa den Maade, som en Træl tjener.
Nangcae salakah kaom nam nawkamya maeto loe amtang parai pongah, nangcae khaeah angmah hoi angmah to angzaw nahaeloe, anih to tamna baktiah toksah o sak hmah.
40 Han skal være hos dig som en Daglønner, som en Gæst, han skal tjene hos dig indtil Jubelaaret.
Anih to tlai ih tamna baktih, nangcae khaeah nawnetta kaom kami baktiah poek oh; anih loe Jubili saning pha ai karoek to nangcae han toksah pae tih.
41 Da skal han udgaa fra dig, han og hans Børn med ham, og han skal vende tilbage til sin Slægt, og vende tilbage til sine Fædres Ejendom.
To pacoengah anih to a caanawk hoi nawnto prawt ah, nihcae loe angmacae kaminawk khaeah amlaem o let tih, ampanawk ih hmuen ohhaih ahmuen ah caeh o let tih.
42 Thi de ere mine Tjenere, som jeg udførte af Ægyptens Land; de skulle ikke sælges, som en Træl sælges.
Israel kaminawk to Izip prae thung hoiah ka zaehhoih, ka tamna ah a oh o pongah, tamna ah zawh han om ai.
43 Du skal ikke strengelig regere over ham, men frygte din Gud.
Nihcae to kana parai ah uk o hmah; na Sithaw to zii oh.
44 Og hvad angaar din Træl eller din Trælkvinde, saa skulle I af Hedningerne, som ere rundt omkring eder, købe Træl og Trælkvinde.
Na tamna nongpa doeh, tamna nongpata doeh, nangmacae taengah kaom Sithaw panoek ai kaminawk khaeah qan oh.
45 Ogsaa af deres Børn, som ere Gæster og fremmede iblandt eder, af dem skulle I købe, og af deres Slægt, som er hos eder, og som de have avlet i eders Land; og de skulle være eder til Ejendom.
Nangcae salakah nawnetta thung kaom kaminawk hoi na prae thungah tapen nihcae ih caanawk to na qan o thaih; nihcae loe nangcae ih hmuen ah om o tih.
46 Og dem skulle I arvelig beholde for eders Børn efter eder, at de kunne eje dem til en Ejendom, de skulle tjene eder evindelig; men over eders Brødre af Israels Børn skal den ene ikke strengelig regere over den anden.
Nihcae loe na caanawk hoi nawnto qawktoep o thaih ueloe, hing thung na tamna ah om o poe tih; toe nam nawkamya Israel kami loe, maeto hoi maeto kana parai ah uk o hmah.
47 Og naar en fremmeds eller Gæsts Haand hos dig formaar meget, og din Broder forarmes hos ham, saa at han sælger sig til den fremmede, som er Gæst hos dig, eller til en af en fremmed Slægt,
Nangcae khae nawnetta kaom kami maw, to tih ai boeh loe angvin loe angraeng parai, toe nangcae khaeah kaom nam nawkamya loe amtang parai pongah, nangcae khaeah nawnetta kaom kami khaeah maw, to tih ai boeh loe angvin khaeah maw, to tih ai boeh loe angvin ih imthung takohnawk khaeah maw, angmah hoi angmah to angzaw nahaeloe,
48 da skal der, efter at han er solgt, være Ret for ham til Løsning; en af hans Brødre maa løse ham.
angmah hoi angmah angzawh pacoengah doeh, akrang let thai vop; angmah ih nawkamya maeto mah anih to akrang thaih;
49 Enten hans Farbroder eller hans Farbroders Søn maa løse ham, eller nogen af hans næste Slægt, af hans Slægtskab, maa løse ham; eller formaar hans Haand saa meget, da maa han løse sig selv.
ampa ih amnawk mah maw, to tih ai boeh loe ampa amnawk ih caa mah maw, anih to akrang let thai tih; to tih ai boeh loe anih ih caanawk hoi anih ih imthung takoh mah akrang let thaih.
50 Og han skal regne med den, som købte ham, fra det Aar, i hvilket han solgtes til ham, indtil Jubelaaret; og Pengene, som han solgtes for, skulle bestemmes efter Aarenes Tal, som en Daglønners Dage skal Tiden, han var hos ham, agtes.
Angmah hoi angmah angzaw kami hoi qankung loe anih khaeah zawhhaih saning hoiah Jubili karoek to kroek ueloe, tawnkung mah anih tamna ah tlaihaih saning zetto atho to khaek tih.
51 Om der endnu er mange Aar tilbage, da skal han i Forhold til disse betale tilbage for sin Løsning af Pengene, han blev købt for.
Saning pop ah om vop nahaeloe, qanhaih phoisa thung hoiah akranghaih phoisa to azuk ueloe, paek tih.
52 Men om der er faa Aar tilbage, indtil Jubelaaret, da skal han regne med ham, i Forhold til sine Aar skal han betale tilbage for sin Løsning.
Toe Jubili karoek to, tamna ah ohhaih saning zetta ah om nahaeloe, a ohhaih saning zetto kroek ueloe, phoisa to paek tih.
53 Ligesom en Daglønner Aar for Aar skal han være hos ham; han skal ikke strengelig regere over ham for dine Øjne.
Anih loe saningto pacoeng saningto tlai ih kami baktiah om tih; na mikhnuk ah anih to kana parai ah uk hmah.
54 Men dersom han ikke kan løses paa disse Maader, da skal han gives fri i Jubelaaret, han og hans Børn med ham.
Anih to saningto thung akrang o ai cadoeh, Jubili saning phak naah, anih loe a caanawk hoi nawnto tawnkung ban thung hoiah loih tih.
55 Thi Israels Børn ere mine Tjenere, ja de ere mine Tjenere, som jeg udførte af Ægyptens Land; jeg er Herren eders Gud.
Israel kaminawk loe Ka tamna ah oh o; nihcae loe Izip prae thung hoiah Ka zaeh ih, Ka tamna ah oh o, Kai loe na Angraeng Sithaw ah ka oh.
