3 Mosebog 20
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
Pakaiyin Mose jah a hiti hin aseipeh in ahi.
2 Og du skal sige til Israels Børn: Hvo som helst af Israels Børn eller af de fremmede, som opholde sig i Israel, der hengiver nogen af sin Sæd til Molek, skal visselig dødes; Folket i Landet skulle stene ham med Stene.
Israel chate jah in seipeh tan, Israel chate lah a mihem kiti phot hihen, chule ahung kholjin kholgam mi hijongle achateu Molech houna dia tohdoh aumleh, thina chang jeng ding, amapa chu gamsung cheng miten songa aselih jeng ding ahi.
3 Og jeg vil sætte mit Ansigt imod denne Mand, og jeg vil udrydde ham midt af sit Folk, fordi han hengav af sin Sæd til Molek, til at gøre min Helligdom uren og at vanhellige mit hellige Navn.
Chule hitobang mihem chu keiman jong kaki doupi ding, amite lah akona hitobang mihem chu paidoh a umjeng ding ahi; ajeh chu aman asunga kona pengdoh khat chu Molech houna din akatdoh in, hichun keima muntheng asuh boh ahitan, kamin jong asuh chatvei ahi.
4 Og dersom Folket i Landet ser igennem Fingre med det samme Menneske, naar han hengiver nogen af sin Sæd til Molek, saa at de ikke ihjelslaa ham,
Ahilou jongleh gamsung cheng miten, hichepan achate Molech houna dinga akatdoh chu akimu mosah khah uva, thana chan dinmuna kona ahoidoh sah khah tah ule,
5 da vil jeg sætte mit Ansigt imod det Menneske og imod hans Slægt; og ham og alle dem, som efterfølge hans Bolen med at bole med Molek, vil jeg udrydde midt af deres Folk.
Kei matah in hichepa douna chung chona ainsung mite dounaa kahung kilah jeng ding, amajong chule ama nungjuia pang Molech houna'a kimangcha akijoh sese chu abonchauva, amite lah uva kona kapampai jeng ding ahi.
6 Og naar en Person vender sig til Spaakvinder eller til Tegnsudlæggere, til at bole med dem, da vil jeg sætte mit Ansigt imod denne Person, og jeg vil udrydde ham fra hans Folk.
Mihem koitobang lhagao dihlou hole doithempuho tahsanna neiya amaho juiya apan khah leh, amaho nung ajuiya akijoh ho chona achon tah ahileh, keimatah in hitobang chonna akona chu kamai kahin lah jeng ding, hitia chu ama chu amite lah akona pampaiya um jeng ding ahi.
7 Derfor helliger eder og værer hellige; thi jeg er Herren eders Gud.
Nang ma cheh kithenso unlang atheng in umdoh jeng tauvin, ajeh chu keima Pakai na Pathenu chu kahi.
8 Og holder mine Skikke, og gører dem; jeg er Herren, som gør eder hellige.
Chule kachonna dan jouse nanitsoh kei uva, hichengse chu nanjui cheh diu ahi, keima nangho jouse sutheng na Pakai uchu kahiye.
9 Thi hvo som helst der bander sin Fader eller sin Moder, skal visselig dødes; han bandede sin Fader eller sin Moder, hans Blod være over ham.
Koi hileh nalah uva apa ham anu ham, gaosapna neiya naum uva ahileh, amachu thina chang ding ahi, aman amapa ahilou leh amanu agaosap tah jeh chun, athisan chu ama chunga chu ding ahi.
10 Og en Mand, som bedriver Hor med en Mands Hustru, den, som bedriver Hor med sin Næstes Hustru, den Horkarl og den Horekone skal visselig dødes.
Pasal koi hileh aheng akompa jinu chu achonset pikhah tah leh, ajongpa ahin ajonpinu jaonaa anilhona thana chan chang lhon ding ahi.
11 Og en Mand, som ligger hos sin Faders Hustru, han har blottet sin Faders Blusel; de skulle begge visselig dødes, deres Blod skal være over dem.
Koi hileh apa jinu toh lumkhom aumkhah le ama chun apa delchen alhep peh ahitan, ani lhona thina chang jeng lhon ding, thisan soman jong ama nin achung cheh lhona akipoh lhon ding ahi.
12 Og naar en Mand ligger hos sin Søns Hustru, da skulle de begge visselig dødes; de have gjort en Skændighed, deres Blod skal være over dem.
Amounu luppi pasal aum khah jongleh, amapa ahin amounu jong ani lhonna thina chang jeng lhon ding ahi, ajeh chu chonset gitlouna chu abol khah lhon ahitan, thisan soman jong achung cheh lhona akipoh lhon ding ahi.
13 Og naar en Mand ligger hos en Mandsperson, som man ligger hos en Kvinde, da have de begge gjort en Vederstyggelighed; de skulle visselig dødes, deres Blod skal være over dem.
Numei kilup khompi bang banga pasal khat chun pasal khat a luppi tah a ahileh, thet umtah'a chonkha ahilhon tan, ani lhona thina chansah jeng ding, athisan kisona lhon kisona chu ama cheh in akipoh lhon ding ahi.
14 Og naar en Mand tager en Kvinde og hendes Moder til Ægte, er det en Skændsel; de skulle brænde baade ham og dem med Ild, og der skal ikke være nogen Skændsel iblandt eder.
Numei khat jaonaa anu jong ji dinga akipui tha khah a ahileh, hiche pasalpa chun thilphalou chungnung abol khah ahitan, pasalpa jaonaa numei teni ahin, abonchauva meiya govam heldiu, ajeh chu nalah uva hitobang thilse avela aum kit louna ding ahi.
15 Og en Mand, som ligger hos et Dyr, skal visselig dødes, og Dyret skulle I dræbe.
Ama kiphal thengtah a gancha lup khom pi pasal kiti chu thadoh jeng ding ahi, a kitimatpi gancha jeng jong chu natha doh jeng diu ahi.
16 Og naar en Kvinde kommer nær til noget Dyr, at det har Fællesskab med hende, da skal du ihjelslaa baade Kvinden og Dyret; de skulle visselig dødes, deres Blod skal være over dem.
Gancha kitiphot koma gachea ki timatsah ding gela kido numei chu, gancha ahin numeinu ahin natha jeng ding, hitia chu ani tah lhona thana nachan sah a, athisan lhon sona chu amani chung cheh a mo akipoh lhon ding ahi.
17 Og naar en Mand tager sin Søster, sin Faders Datter eller sin Moders Datter, til Ægte, og ser hendes Blusel, og hun ser hans Blusel, saa er det en gruelig Ting, og de skulle udryddes for deres Folks Børns Øjne; han blottede sin Søsters Blusel, han skal bære sin Misgerning.
A sopinu apa chanu ham ahilouleh anu chanu ham kipui aumleh, apan amanu chu anih alhap peh ding amanun apa del alhep peh ding, pasal pan jong sagoh keova aum chu avet a, numei nun jong hichepa sagohkeova aumchu avet peh khah tah leh, hichu jachat na lah a jachat sangpen ahitan, hitia aum khah lhontah jeh achu achate ahilouleh amite lah akona pampaiya um jeng ding ahilone, hichepa chun asopinu nih alhep lhah peh ahitan themmona chu aman akipoh ding ahi.
18 Og naar en Mand ligger hos en Hustru, som er svag, og blotter hendes Blusel, blotter hendes Kilde, og hun blotter sin Blods Kilde, da skulle de begge udryddes af deres Folk.
Numei in phat ngai banga thi aneiya, hiche pet achu pasal in alup pia ahileh, anih alheppeh a sagoh keova alupsah a ahileh, hichepa chun numei thisan hung potdoh sagoh keova alupsah ahin, chule amanu jong athisan lonlai tah a lumlha jeng ahitan, hijeh achu hiche teni chu amite lah’a kona pampaiya um jeng lhon ding ahi.
19 Og du skal ikke blotte din Moders Søsters og din Faders Søsters Blusel; thi en saadan har blottet sin næste Slægt, de skulle bære deres Misgerning.
Nanu sopinu ham na pa sopinu ham nih chu na sut theilou hel ding, hitia kibol chu a inko puma akeova ajam ahitan; hitia chon ho chun themmona ama cheh in akipoh diu ahi.
20 Og naar en Mand ligger hos sin Farbroders Hustru, han har blottet sin Farbroders Blusel; de skulle bære deres Synd, de skulle dø barnløse.
Apaneo jinu luppi pasal chun apaneo del asutpeh tobang ahitan, hiche pasalpa le numeinu chun achonset lhon akipoh cheh lhon ding, cha hingthei louva thi lhon ding ahi.
21 Og dersom en Mand tager sin Broders Hustru til Ægte, det er en slem Gerning; han blottede sin Broders Blusel, de skulle være barnløse.
Asopipa jinu jidia kipui pasal aum khah tah leh, hichepa chun dihlouna aboldoh ahitan, hichepa chun asopipa delchen asut ahitan, hijeh a chu numeinu jaonaa anilhona thi jeng ding ahi lhone.
22 Saa skulle I holde alle mine Skikke og alle mine Bud og gøre dem, at Landet, som jeg vil føre eder ind udi, til at bo derudi, ikke skal udspy eder.
Nabon chauvin keima chondan le ka chondan jouse najui sohkei diu, aboncha keiya nabol tahtah diu ahi, chuteng na chenna diu gamsung ka puilut nauva kona hi kapaidoh lou ding nahiuve.
23 Og I skulle ikke vandre i det Folks Skikke, hvilket jeg skal udkaste for eder; thi alle disse Ting have de gjort, og jeg væmmedes ved dem.
Chule nangho masanga kana paidoh namtin le vaipi ho chonna bang chun, chon hihhel un; ajeh chu hitobang hoa chonna hinkho ana mantah jeh un, keima adia amaho chu thet umtah anahi tauve.
24 Men jeg siger eder: I skulle eje deres Land, og jeg vil give eder det til Eje, et Land, som flyder med Mælk og Honning. Jeg er Herren eders Gud, som har udskilt eder fra Folkene.
Hiti hojeh a chu najah uva ka seipeh nahiuve, amaho chenna gampumpi nanghon nalosoh uva, keiman jong hiche gam'a bongnoi le khoiju lonna hi nalo nadiuva kapeh nahi tauve, tia kasei ahi. Namtin vaipi lah a nangho atuma lheng doh achu na Pakaiyu le na Pathenu keima hi kahi.
25 Og I skulle gøre Skilsmisse imellem rene og urene Dyr og imellem urene og rene Fugle; og I skulle ikke gøre eders Sjæle vederstyggelige med Dyr og med Fugle og med alt det, som kryber paa Jorden, hvilket jeg har fraskilt for eder, at I skulle holde det urent.
Hijeh chun na bonchauvin satheng le satheng lou chu hom khen unlang, vacha atheng ahin athenglou ho nakhen diu; hitia chu hiche ganhing ho ahin, vachate ahin tollhanga kithol tho hijong leh khat a khat cha nakisuh boh thei lou diu ahi, hichengse hi athenglou aboh a kase khen sa ahi.
26 Derfor skulle I være mig hellige, thi jeg Herren er hellig; og jeg har udskilt eder fra Folkene til at høre mig til.
Na bonchauva keima dia athenga naum diu, keima hi Pakai kitipa athenga um chu kahin, keima mite nahi na diuva namtin le vaipi lah akona kalhen dohsa chu nahi tauve.
27 Og naar af Mand eller Kvinde nogen er en Spaamand eller Tegnsudlægger, skulle de visselig dødes; de skulle stene dem ihjel, deres Blod være over dem.
Pasal hihen numei hileh lhagao phalou vop a pang ham, mitphel doithem ham, ani gela thina chansah jeng ding ahi lhone, songa selih jeng ding, athisan sona jal'a mona jong ama ho chung cheh a lechuh ding ahi, ati.
