3 Mosebog 20
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
Angraeng mah Mosi taengah,
2 Og du skal sige til Israels Børn: Hvo som helst af Israels Børn eller af de fremmede, som opholde sig i Israel, der hengiver nogen af sin Sæd til Molek, skal visselig dødes; Folket i Landet skulle stene ham med Stene.
Israel kaminawk khaeah, Israel kami maw, to tih ai boeh loe Israel kaminawk khaeah kaom angvinnawk maw, a caanawk to Molek khaeah paek kami loe, hum han oh; angmah ih acaeng kaminawk mah anih to thlung hoiah va o maat tih.
3 Og jeg vil sætte mit Ansigt imod denne Mand, og jeg vil udrydde ham midt af sit Folk, fordi han hengav af sin Sæd til Molek, til at gøre min Helligdom uren og at vanhellige mit hellige Navn.
Ka hmuenciim to amhnongsak moe, kaciim Kai ih ahmin to tidoeh sah ai ah, a caa to Molek khaeah paek pongah, to kami to mikhmai ka pan thuih mak ai.
4 Og dersom Folket i Landet ser igennem Fingre med det samme Menneske, naar han hengiver nogen af sin Sæd til Molek, saa at de ikke ihjelslaa ham,
A caa Molek khaeah paek kami to, acaeng kaminawk mah khen o sut moe, anih to hum o ai nahaeloe,
5 da vil jeg sætte mit Ansigt imod det Menneske og imod hans Slægt; og ham og alle dem, som efterfølge hans Bolen med at bole med Molek, vil jeg udrydde midt af deres Folk.
to kami to mikhmai ka set thuih han; angmah hoi a imthung takoh, Molek khaeah takpum zawh hanah, a hnukah patom kami loe, angmah ih acaeng thung hoiah ka pahnawt sut han.
6 Og naar en Person vender sig til Spaakvinder eller til Tegnsudlæggere, til at bole med dem, da vil jeg sætte mit Ansigt imod denne Person, og jeg vil udrydde ham fra hans Folk.
Kadueh pakhranawk hoi lungh aah kop kami khaeah caeh moe, takpum zawh hanah nihcae hnukah bang kami loe, mikhmai ka set thuih han; anih to angmah ih acaeng thung hoiah ka pahnawt sut han.
7 Derfor helliger eder og værer hellige; thi jeg er Herren eders Gud.
Kai loe na Angraeng Sithaw ah ka oh pongah, nangmacae hoi nangmacae to amhoe o ah loe, ciimcai ah om oh.
8 Og holder mine Skikke, og gører dem; jeg er Herren, som gør eder hellige.
Kai loe nangcae ciimsakkung Angraeng ah ka oh pongah, ka zaehhoihaih daan to pazui oh loe, sah oh.
9 Thi hvo som helst der bander sin Fader eller sin Moder, skal visselig dødes; han bandede sin Fader eller sin Moder, hans Blod være over ham.
Amno hoi ampa tangoeng kami loe, paduek han oh; anih loe amno hoi ampa to tangoeng pongah, duek han krak.
10 Og en Mand, som bedriver Hor med en Mands Hustru, den, som bedriver Hor med sin Næstes Hustru, den Horkarl og den Horekone skal visselig dødes.
Minawk zu hoi zaehaih sah kami loe, a imtaeng kami ih zu hoiah zaehaih to a sak pongah, nongpa doeh, nongpata doeh paduek hmaek han oh.
11 Og en Mand, som ligger hos sin Faders Hustru, han har blottet sin Faders Blusel; de skulle begge visselig dødes, deres Blod skal være over dem.
Ampa ih zu hoi nawnto iip kami loe, ampa ih zu to a zae haih pongah, nongpa doeh, nongpata doeh paduek hmaek han oh; nihnik loe duek hmaek han krak.
12 Og naar en Mand ligger hos sin Søns Hustru, da skulle de begge visselig dødes; de have gjort en Skændighed, deres Blod skal være over dem.
Angmah ih langah hoi nawnto iip kami loe, panuet thok hmuen to a sak hoi pongah, nongpa doeh, nongpata doeh paduek hmaek han oh; nihnik loe duek han krak.
13 Og naar en Mand ligger hos en Mandsperson, som man ligger hos en Kvinde, da have de begge gjort en Vederstyggelighed; de skulle visselig dødes, deres Blod skal være over dem.
Nongpata iih haih baktih toengah, nongpa hoi nongpa to iip hoi nahaeloe, panuet thok hmuen to a sak hoi pongah, paduek hmaek han oh; nihnik loe duek han krak.
14 Og naar en Mand tager en Kvinde og hendes Moder til Ægte, er det en Skændsel; de skulle brænde baade ham og dem med Ild, og der skal ikke være nogen Skændsel iblandt eder.
Nongpa maeto mah canu hoi amno to zu ah la hmaek nahaeloe, kasae hmuen to a sak pongah, to baktih kasae hmuen to nangcae salakah oh thai han ai ah, nihcae to hmai hoiah thlaek boih han oh.
15 Og en Mand, som ligger hos et Dyr, skal visselig dødes, og Dyret skulle I dræbe.
Nongpa maeto mah kahing moi hoiah zaehaih to sah nahaeloe, anih to paduek han oh; zae a sak haih kahing moi doeh paduek han oh.
16 Og naar en Kvinde kommer nær til noget Dyr, at det har Fællesskab med hende, da skal du ihjelslaa baade Kvinden og Dyret; de skulle visselig dødes, deres Blod skal være over dem.
Nongpata doeh kahing moi hoiah zaehaih to sah nahaeloe, to nongpata hoi kahing moi to hum hmaek han oh; nihnik to paduek hmaek han oh; nihnik loe duek han krak.
17 Og naar en Mand tager sin Søster, sin Faders Datter eller sin Moders Datter, til Ægte, og ser hendes Blusel, og hun ser hans Blusel, saa er det en gruelig Ting, og de skulle udryddes for deres Folks Børns Øjne; han blottede sin Søsters Blusel, han skal bære sin Misgerning.
Nongpa maeto loe ampa ih canu, to tih ai boeh loe amno ih canu hoiah maw, to tih ai boeh loe angmah ih tanu hoiah maw zaehaih sah nahaeloe, kasae hmuen to a sak hoi pongah, angmah ih acaeng kaminawk mikhnuk ah nihnik to pahnawt sut han oh; angmah ih tanu to a zae haih pongah, a zaehaih tho to hnu tih.
18 Og naar en Mand ligger hos en Hustru, som er svag, og blotter hendes Blusel, blotter hendes Kilde, og hun blotter sin Blods Kilde, da skulle de begge udryddes af deres Folk.
Nongpata athii hnuk naah, anih hoi iip nongpa loe, athii long nongpata to a zae haih baktih toengah, nongpata mah doeh athii long naah nongpa hoi zaehaih sak pongah, nihnik to angmacae acaeng thung hoiah pahnawt han oh.
19 Og du skal ikke blotte din Moders Søsters og din Faders Søsters Blusel; thi en saadan har blottet sin næste Slægt, de skulle bære deres Misgerning.
Nam no ih amnawk nongpata, to tih ai boeh loe nam pa ih tanu nongpata hoiah zaehaih to sah hmah; to bak tih athii kazoi canawk hoi zaehaih sah kaminawk loe, a sak hoi ih zaehaih tho to hnu o tih.
20 Og naar en Mand ligger hos sin Farbroders Hustru, han har blottet sin Farbroders Blusel; de skulle bære deres Synd, de skulle dø barnløse.
Ampa amnawk ih zu hoiah iip kami loe, a sak hoi ih zaehaih tho to hnu hoi ueloe, hing thung caa sah ai ah dueh hoi tih.
21 Og dersom en Mand tager sin Broders Hustru til Ægte, det er en slem Gerning; han blottede sin Broders Blusel, de skulle være barnløse.
Angmah amnawk ih zu lomh kami loe, ciimcai ai hmuen to a sak; angmah amnawk ih zu to a zae haih pongah, caa sah mak ai.
22 Saa skulle I holde alle mine Skikke og alle mine Bud og gøre dem, at Landet, som jeg vil føre eder ind udi, til at bo derudi, ikke skal udspy eder.
To pongah ka zaehhoih daannawk hoi ka lokcaekhaih to pazui boih moe, sah nahaeloe, kang paek han ih prae thung hoiah kang pathaak mak ai.
23 Og I skulle ikke vandre i det Folks Skikke, hvilket jeg skal udkaste for eder; thi alle disse Ting have de gjort, og jeg væmmedes ved dem.
Nangcae hmaa ah ka haek ih kaminawk ih tuinuen baktiah khosah o hmah; nihcae loe to baktih hmuennawk to a sak o pongah, ka panuet.
24 Men jeg siger eder: I skulle eje deres Land, og jeg vil give eder det til Eje, et Land, som flyder med Mælk og Honning. Jeg er Herren eders Gud, som har udskilt eder fra Folkene.
Toe nangcae khaeah, Nihcae ih prae to na toep o tih, maitaw tahnutui hoi khoitui longhaih prae to qawk ah kang paek o han, tiah kang thuih o boeh; Kai loe kalah prae kaminawk thung hoi nangcae tapraekkung, na Angraeng Sithaw ah ka oh.
25 Og I skulle gøre Skilsmisse imellem rene og urene Dyr og imellem urene og rene Fugle; og I skulle ikke gøre eders Sjæle vederstyggelige med Dyr og med Fugle og med alt det, som kryber paa Jorden, hvilket jeg har fraskilt for eder, at I skulle holde det urent.
To pongah kaciim moi hoi kaciim ai moi, kaciim tavaa hoi kaciim ai tavaa to pahoe ah; moi hoiah maw, to tih ai boeh loe tavaa hoiah maw, to tih ai boeh loe long ah kavak moinawk hoiah maw panuet thok ah om hmah; to moinawk loe nangcae han ciimcai ai moi, tiah ka pahoe boeh.
26 Derfor skulle I være mig hellige, thi jeg Herren er hellig; og jeg har udskilt eder fra Folkene til at høre mig til.
Kai Angraeng loe ciimcai pongah, nangcae doeh Kai han ciimcai oh; kai ih kami ah na oh o hanah, kalah prae kaminawk thung hoiah kang pahoe o boeh.
27 Og naar af Mand eller Kvinde nogen er en Spaamand eller Tegnsudlægger, skulle de visselig dødes; de skulle stene dem ihjel, deres Blod være over dem.
Nongpa doeh, nongpata doeh, taqawk muithla tawn kami, to tih ai boeh loe miklet patoh kami loe, paduek han oh; nihcae to thlung hoi vah maat han oh; to baktih kami loe duek han krak, tiah a naa.
