3 Mosebog 19
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
Pǝrwǝrdigar Musaƣa sɵz ⱪilip mundaⱪ dedi: —
2 Tal til al Israels Børns Menighed, og du skal sige til dem: I skulle være hellige; thi jeg Herren eders Gud er hellig.
Sǝn Israillarning pütkül jamaitigǝ sɵz ⱪilip ularƣa mundaⱪ degin: — «Mǝn Hudayinglar Pǝrwǝrdigar muⱪǝddǝs bolƣaqⱪa, silǝrmu muⱪǝddǝs boluxunglar kerǝk.
3 I skulle hver frygte sin Moder og sin Fader, og I skulle holde mine Sabbater; jeg er Herren eders Gud.
Silǝr ⱨǝrbiringlar ananglar bilǝn atanglarni izzǝtlǝnglar; Mening xabat künlirimni bolsa, ularni tutuxunglar kerǝk. Mǝn ɵzüm Hudayinglar Pǝrwǝrdigardurmǝn.
4 I skulle ikke vende eders Ansigt til Afguderne og ikke gøre eder støbte Guder; jeg er Herren eders Gud.
Silǝr ǝrzimǝs butlarƣa tayanmanglar, ɵzünglar üqün ⱪuyma butlarni yasimanglar. Mǝn ɵzüm Hudayinglar Pǝrwǝrdigardurmǝn.
5 Og naar I ville slagte Takoffer for Herren, da skulle I ofre det til en Behagelighed for eder.
Silǝr Pǝrwǝrdigarƣa inaⱪliⱪ ⱪurbanliⱪini kǝltürüxni halisanglar, ⱪobul ⱪilinƣudǝk yol bilǝn uni sununglar.
6 Det skal ædes paa den Dag, I slagte det, og den næste Dag; men hvad som levnes til den tredje Dag, skal opbrændes med Ild.
Silǝr uni sunƣan küni wǝ ǝtisi u yeyilsun; üqinqi künigǝ ⱪalƣini bolsa otta kɵydürülsun.
7 Men om noget deraf dog ædes paa den tredje Dag, da er det en Vederstyggelighed, det bliver ikke behageligt.
Əgǝr uningdin bir ⱪismi üqinqi küni yeyilsǝ ⱪurbanliⱪ ⱨaram ⱨesablinip ⱪobul ⱪilinmaydu.
8 Og hvo som æder det, skal bære sin Misgerning; thi han har vanhelliget, hvad der var Herren helliget; og den Sjæl skal udryddes fra sit Folk.
Kimki uningdin yesǝ ɵz gunaⱨini ɵz üstigǝ alidu, qünki u Pǝrwǝrdigarƣa atap muⱪǝddǝs ⱪilinƣan nǝrsini napak ⱪildi; undaⱪ kixi ɵz hǝlⱪidin üzüp taxlinidu.
9 Og naar I høste eders Lands Høst, da skal du ikke høste det yderste aldeles af paa din Ager, ikke heller skal du sanke nøje i din Høst.
Silǝr zemininglardiki ⱨosulni yiƣsanglar, sǝn etizingning bulung-puxⱪaⱪliriƣiqǝ tamam yiƣiwalma wǝ ⱨosulungdin ⱪalƣan wasangni teriwalmiƣin.
10 Du skal ikke heller sanke efter i din Vingaard, og ikke sanke de Bær, som ere nedfaldne i din Vingaard; du skal lade dem blive til den fattige og til den fremmede; jeg er Herren eders Gud.
Üzüm talliringni pasangdiwatma wǝ üzüm talliridin qüxkǝn üzümlǝrnimu teriwalma, bǝlki bularni kǝmbǝƣǝllǝr bilǝn musapirlarƣa ⱪoyƣin. Mǝn Ɵzüm Hudayinglar Pǝrwǝrdigardurmǝn.
11 I skulle ikke stjæle, og I skulle ikke lyve, ej heller skal nogen af eder handle falskeligen mod sin Næste.
Silǝr oƣriliⱪ ⱪilmanglar, aldamqiliⱪ ⱪilmanglar, bir-biringlarƣa yalƣan sɵzlimǝnglar.
12 Og I skulle ikke falskeligen sværge ved mit Navn, saa du vanhelliger din Guds Navn; jeg er Herren.
Mening namim bilǝn yalƣan ⱪǝsǝm iqmǝnglar, undaⱪ ⱪilsang Hudayingning namini bulƣaysǝn. Mǝn Pǝrwǝrdigardurmǝn.
13 Du skal ikke gøre din Næste Vold og ej røve, du skal ikke lade Daglønnerens Arbejdsløn blive hos dig Natten over indtil om Morgenen.
Ɵz ⱪoxnangƣa zulum ⱪilma, uningkini ɵzüngning ⱪiliwalma. Mǝdikarning ⱨǝⱪⱪini keqiqǝ yeningda ⱪondurup ⱪalma.
14 Du skal ikke bande den døve, og ikke lægge Stød for den blinde; men du skal frygte din Gud; jeg er Herren.
Gas kixini tillima, kor kixining aldida putlixangƣu nǝrsini ⱪoyma; bǝlki ɵz Hudayingdin ⱪorⱪⱪin. Mǝn Pǝrwǝrdigardurmǝn.
15 I skulle ikke gøre Uret i Dommen, du skal ikke anse den ringes Person og heller ikke gøre Ære af den vældiges Person; men du skal dømme din Næste i Retfærdighed.
Ⱨɵküm ⱪilƣininglarda ⱨeq naⱨǝⱪliⱪ ⱪilmanglar; namratⱪimu yan basmay, bayƣimu yüz-hatirǝ ⱪilmay, bǝlki adilliⱪ bilǝn ɵz ⱪoxnang üstidin toƣra ⱨɵküm ⱪilƣin.
16 Du skal ikke gaa om som en Bagvasker iblandt dit Folk, du skal ikke staa efter din Næstes Blod; jeg er Herren.
Ɵz hǝlⱪingning arisida gǝp toxuƣuqi bolup yürmǝ; ⱪoxnangning jeniƣa ⱨeqⱪandaⱪ ziyan-zǝhmǝt yǝtküzmǝ. Mǝn Pǝrwǝrdigardurmǝn.
17 Du skal ikke hade din Broder i dit Hjerte; men du skal irettesætte din Næste, at du ikke skal bære Synd for hans Skyld.
Sǝn kɵnglüngdǝ ɵz ⱪerindixingdin nǝprǝtlǝnmigin; ⱪoxnangda [gunaⱨ bolsa] sǝn uning sǝwǝbidin bexingƣa gunaⱨ kelip ⱪalmasliⱪi üqün uningƣa tǝnbiⱨ-nǝsiⱨǝt bǝrgin.
18 Du skal ikke hævne dig selv, ej heller beholde Vrede imod dit Folks Børn, og du skal elske din Næste som dig selv; jeg er Herren.
Sǝn intiⱪam almiƣin wǝ ɵz hǝlⱪingning nǝsligǝ ⱨeq adawǝtmu saⱪlimiƣin, bǝlki ⱪoxnangni ɵzüngni sɵygǝndǝk sɵygin. Mǝn Pǝrwǝrdigardurmǝn.
19 I skulle holde mine Skikke; du skal ikke lade dit Kvæg parre sig med et af et andet Slags; du skal ikke besaa din Ager med to Slags Sæd; og Klæder af to Slags, vævet til sammen, skal ej komme paa dig.
Silǝr Mening ⱪanun-bǝlgilimilirimni tutunglar. Sǝn ɵz qarpayliringni baxⱪa nǝsillǝr bilǝn qepixturma, etizingƣa ikki hil uruⱪ salmiƣin, ikki hil yiptin toⱪolƣan kiyimni kiymǝ.
20 Og naar en Mand ligger hos en Kvinde og har Omgang med hende, og hun er en Tjenestepige, som er trolovet med en Mand, og hun ikke er løskøbt, eller ikke har faaet sin Frihed, da skal der ske en Hudstrygelse, men de skulle ikke dødes; thi hun var ikke frigiven.
Əgǝr bir ǝr kixi ⱪiz-qokan bilǝn yetip munasiwǝt ɵtküzsǝ, wǝ u baxⱪa biri bilǝn wǝdilǝxkǝn dedǝk bolsa, bu dedǝkning ⱨɵrlük puli tapxurulmiƣan bolsa, yaki uningƣa ⱨɵrlük berilmigǝn bolsa, muwapiⱪ jaza berilsun. Lekin ⱪiz-qokan ⱨɵr ⱪilinmiƣaqⱪa, ⱨǝr ikkisi ɵltürülmisun.
21 Men han skal føre sit Skyldoffer frem for Herren til Forsamlingens Pauluns Dør, en Væder til Skyldoffer.
Ər kixi bolsa ɵzining itaǝtsizlik ⱪurbanliⱪini jamaǝt qedirining kirix aƣzining aldiƣa, Pǝrwǝrdigarning aldiƣa kǝltürsun; itaǝtsizlik ⱪurbanliⱪi bir ⱪoqⱪar bolsun.
22 Og Præsten skal gøre Forligelse for ham med Skyldofrets Væder, for Herrens Ansigt, for hans Synd, som han syndede; saa skal han faa Forladelse for sin Synd, som han syndede.
Kaⱨin u itaǝtsizlik ⱪurbanliⱪi üqün kǝltürgǝn ⱪoqⱪarni elip uning sadir ⱪilƣan gunaⱨi üqün Pǝrwǝrdigarning aldida kafarǝt kǝltüridu; uning ⱪilƣan gunaⱨi uningdin kǝqürülidu.
23 Og naar I komme ind i Landet og plante alle Haande Frugttræer, da skulle I agte deres Frugt, som om det var Forhud paa dem; i tre Aar skulle de agtes af eder som uomskaarne, der skal ikke ædes deraf.
Silǝr zeminƣa kirip ⱨǝrhil yǝydiƣan mewilik dǝrǝhlǝrni tikkǝn bolsanglar, mewilirini «hǝtnisiz» dǝp ⱪaranglar; üq yilƣiqǝ buni «hǝtnisiz» dǝp ⱪarap uningdin yemǝnglar.
24 Og i det fjerde Aar skal al deres Frugt være helliget til Lovprisning for Herren.
Tɵtinqi yili ularning ⱨǝmmǝ mewiliri Pǝrwǝrdigarƣa mǝdⱨiyǝ süpitidǝ muⱪǝddǝs ⱪilip beƣixlansun.
25 Men i det femte Aar maa I æde Frugten deraf, saa at I samle eder Grøden deraf; jeg er Herren eders Gud.
Andin bǝxinqi yildin tartip silǝr ularning mewiliridin yeyixkǝ baxlanglar. Xundaⱪ ⱪilsanglar [zemin] mǝⱨsulatlirini silǝrgǝ ziyadǝ ⱪilidu. Mǝn Hudayinglar Pǝrwǝrdigardurmǝn.
26 I skulle ikke æde noget med Blodet; I skulle ikke spaa, ej heller være Dagvælgere.
Silǝr ⱪan qiⱪmiƣan nǝrsini yemǝnglar. Nǝ palqiliⱪ nǝ jadugǝrlik ⱪilmanglar.
27 I skulle ikke rundskære det yderste af eders Hovedhaar, ej heller skal du fordærve Kanten af dit Skæg.
Silǝr bexinglarning qekǝ-qɵrisidiki qaqni qüxürüp dügilǝk ⱪiliwalmanglar, saⱪalning uq-yanlirini buzmanglar.
28 Og I skulle intet Indsnit gøre i eders Kød for en døds Skyld, ej heller sætte indbrændt Skrifttegn paa eder; jeg er Herren.
Silǝr ɵlgǝnlǝr üqün bǝdininglarni zǝhim yǝtküzüp tilmanglar, ɵzünglarƣa ⱨeqⱪandaⱪ gül-sürǝt qǝkmǝnglar. Mǝn Pǝrwǝrdigardurmǝn.
29 Du skal ikke vanhellige din Datter ved at lade hende bedrive Horeri, og Landet skal ikke bedrive Horeri, saa at Landet bliver fuldt af Skændsel.
Sǝn ⱪizingni buzuⱪluⱪ-paⱨixilikkǝ selip napak ⱪilmiƣin. Bolmisa, zemindikilǝr buzuⱪluⱪ-paⱨixilikkǝ berilip, pütkül zeminni ǝyx-ixrǝt ⱪaplap ketidu.
30 I skulle holde mine Sabbater, og I skulle frygte for min Helligdom; jeg er Herren.
Silǝr Mening xabat künlirimni tutunglar, Mening muⱪǝddǝs jayimni ⱨɵrmǝtlǝnglar. Mǝn Pǝrwǝrdigardurmǝn.
31 I skulle ikke vende eder til Spaakvinder og ikke søge hen til Tegnsudlæggere, til at blive urene ved dem; jeg er Herren eders Gud.
Jinkǝxlǝr bilǝn seⱨirgǝrlǝrgǝ tayanmanglar, ularning kǝynidin yürüp ɵzünglarni napak ⱪilmanglar. Mǝn ɵzüm Hudayinglar Pǝrwǝrdigardurmǝn.
32 Du skal staa op for den graahærdede og hædre den gamle, og du skal frygte din Gud; jeg er Herren.
Aⱪ bax kixining aldida ornungdin tur, ⱪerilarni ⱨɵrmǝt ⱪilƣin; Hudayingdin ⱪorⱪⱪin. Mǝn Pǝrwǝrdigardurmǝn.
33 Og naar en fremmed opholder sig hos dig i eders Land, da skulle I ikke forfordele ham.
Bir musapir zeminda aranglarda turuwatⱪan bolsa silǝr uningƣa zulum ⱪilmanglar,
34 Den fremmede, som opholder sig hos eder, skal være eder som en indfødt af eder, og du skal elske ham som dig selv; thi I have været fremmede i Ægyptens Land; jeg er Herren eders Gud.
bǝlki aranglarda turuwatⱪan musapir silǝrgǝ yǝrlik kixidǝk bolsun; uni ɵzüngni sɵygǝndǝk sɵygin; qünki silǝrmu Misir zeminida musapir bolƣansilǝr. Mǝn Hudayinglar Pǝrwǝrdigardurmǝn.
35 I skulle ikke gøre Uret i Dommen, i Længdemaalet, i Vægten og i Hulmaalet.
Silǝrning ⱨɵküm qiⱪirixinglarda, uzunluⱪ, eƣirliⱪ wǝ ⱨǝjim ɵlqǝxtǝ ⱨeqⱪandaⱪ naⱨǝⱪlik bolmisun;
36 Rette Vægtskaaler, rette Vægtstene, ret Efa og ret Hin skulle I have. Jeg er Herren eders Gud, som udførte eder af Ægyptens Land.
silǝrdǝ adil taraza, adil taraza taxliri, adil ǝfaⱨ kǝmqini bilǝn adil ⱨin kǝmqini bolsun. Mǝn silǝrni Misir zeminidin qiⱪirip kǝlgǝn Hudayinglar Pǝrwǝrdigardurmǝn.
37 Og I skulle holde alle mine Skikke og alle mine Bud og gøre dem; jeg er Herren.
Silǝr Mening barliⱪ ⱪanun-bǝlgilimilirim wǝ barliⱪ ⱨɵkümlirimni tutup, ularƣa ǝmǝl ⱪilinglar; mǝn Pǝrwǝrdigardurmǝn.
