3 Mosebog 17
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
Moses te BOEIPA loh a voek tih,
2 Tal til Aron og til hans Sønner og til alle Israels Børn, og du skal sige til dem: Dette er det Ord, som Herren har befalet og sagt:
“Aaron, anih koca rhoek neh Israel ca rhoek boeih te voek lamtah thui ham koi tah, BOEIPA kah a uen bangla olka he amih taengah thui pah.
3 Hvo som helst af Israels Hus, der slagter en Okse eller et Lam eller en Ged i Lejren, eller der slagter den uden for Lejren
Israel imkhui lamkah hlang khat khat loh vaito mai khaw, tuca mai khaw, maae mai khaw rhaehhmuen ah a ngawn tih rhaehhmuen vongvoel ah khaw a ngawn mai ni.
4 og ikke fører den frem for Forsamlingens Pauluns Dør, til at ofre Offer for Herren, foran Herrens Tabernakel, den Mand skal Blodskyld tilregnes, han udøste Blod, og den Mand skal udryddes midt ud af sit Folk;
Te vaengah BOEIPA dungtlungim hmai kah BOEIPA taengah nawnnah la nawn ham tingtunnah dap thohka ah khuen boel saeh. Tekah hlang te thii aka long sak la poek saeh. Thii a long sak coeng dongah tekah hlang te a pilnam khui lamkah hnawt saeh.
5 paa det at Israels Børn skulle fremføre deres Slagtofre, som de pleje at slagte paa fri Mark; og de skulle føre dem frem for Herren til Forsamlingens Pauluns Dør, til Præsten, og de skulle slagte dem for Herren til Takofre.
Kohong khaepdan ah a nawn hmueih te khaw Israel ca rhoek loh hang khuen ngawn saeh. Te vaengah tingtunnah dap thohka kah BOEIPA taeng neh khosoih taengah khuen uh saeh lamtah BOEIPA taengah rhoepnah hmueih la nawn uh saeh.
6 Og Præsten skal stænke Blodet paa Herrens Alter, for Forsamlingens Pauluns Dør, og han skal gøre et Røgoffer af Fedtet til en sød Lugt for Herren.
Te vaengah thii te tingtunnah dap thohka kah BOEIPA hmueihtuk dongah khosoih loh haeh saeh. Te phoeiah maehtha te BOEIPA taengah hmuehmuei botui la phum saeh.
7 Og de skulle ikke ydermere ofre deres Ofre til Skovtrolde, som de bole med; dette skal være dem en evig Skik hos deres Efterkommere.
Tedae amih loh a taengah a cukhalh puei uh maae taengah amamih kah hmueih koep nawn uh boel saeh. He tah amamih ham neh a cadilcahma ham khaw kumhal khosing la om saeh.
8 Og du skal sige til dem: Hvo som helst af Israels Hus eller af fremmede, som opholder sig midt iblandt eder, der ofrer Brændoffer eller Slagtoffer,
Te phoeiah Israel imkhui kah hlang boeih neh amih lakli kah aka bakuep tih hmueihhlutnah hmueih aka nawn yinlai khaw thui pah.
9 og ikke fører det frem til Forsamlingens Pauluns Dør at lave det for Herren, den Mand skal udryddes fra sit Folk.
BOEIPA taengah nawn ham kangna khaw tingtunnah dap thohka la a khuen pawt atah tekah hlang te a pilnam lamkah hnawt saeh.
10 Og hvo som helst af Israels Hus eller af fremmede, som opholder sig midt iblandt dem, der æder noget Blod, imod den Person, som æder Blodet, vil jeg sætte mit Ansigt og udrydde ham af sit Folks Midte.
Israel imkhui lamkah hlang khat khat long khaw, amih lakli kah aka bakuep yinlai lamkah long khaw thii khat khat ni a caak atah ka hmai ka khueh thil ni. Thii aka ca hinglu te pilnam khui lamloh ka hnawt ni.
11 Thi Kødets Sjæl er i Blodet, og jeg har givet eder det paa Alteret, til at gøre Forligelse for eders Sjæle; thi Blodet er det, som skal gøre Forligelse ved Sjælen.
Ba dongah tikoinih pumsa kah hinglu he thii dongah om. Te dongah nangmih kah hinglu ham hmueihtuk soah na dawth uh vaengah hinglu thii la dawth ham ni kai loh nangmih taengah kam paek.
12 Derfor har jeg sagt til Israels Børn: Ingen af eder maa æde Blod, og den fremmede, som opholder sig midt iblandt eder, maa heller ikke æde Blod.
Te dongah, 'Israel ca rhoek nangmih lamkah hinglu boeih loh thii ca uh boel lamtah, nangmih lakli kah aka bakuep yinlai long khaw thii te ca boel saeh,’ ka ti.
13 Og hvo som helst af Israels Børn og af fremmede, som opholder sig midt iblandt dem, der fanger paa Jagt et vildt Dyr eller en Fugl, som maa ædes, han skal udøse Blodet deraf og skjule det med Støv.
Tedae Israel ca rhoek khui lamkah hlang khat khat long mai khaw, amih lakli kah aka bakuep yinlai long mai mulhing saa neh vaa te a yuep tih a caak oeh atah a thii te ci saeh lamtah laipi neh vuei saeh.
14 Thi hvad alt Køds Sjæl angaar, saa regnes dets Blod for dets Sjæl, og jeg har sagt til Israels Børn: I skulle ikke æde noget Køds Blod, thi alt Køds Sjæl er dets Blod; hver den, som æder det, skal udryddes.
Pumsa boeih kah hinglu tah a thii dongah om tih a thii khaw a hinglu dongah om. Te dongah, 'Pumsa khat khat kah a thii tah ca uh boeh. Pumsa boeih kah hinglu a thii aka ca boeih tah hnawt saeh,’ tila Israel ca rhoek taengah ka thui.
15 Og hver Person, indfødt eller fremmed, der æder et Aadsel eller det, som er sønderrevet, skal to sine Klæder og bade sig i Vand og blive uren indtil Aftenen, saa er han ren.
Te phoeiah tolrhum mupoe neh yinlai khuikah hinglu boeih loh maehrhok neh saha te a caak atah a himbai te suk saeh lamtah tui hlu saeh. Kholaeh due aka poeih uh la om saeh lamtah caihcil saeh.
16 Og dersom han ikke tor sig og ikke bader sit Legeme, da skal han bære sin Misgerning.
Tedae himbai te suk pawt tih a pum te a silh pawt atah amah kathaesainah te amah loh phuei van saeh,” a ti nah.
