< 3 Mosebog 13 >

1 Og Herren talede til Mose og til Aron og sagde:
Angraeng mah Mosi hoi Aaron khaeah,
2 Naar paa noget Menneskes Køds Hud er Hævelse eller Skab eller en skinnende Plet, og der fremkommer paa hans Køds Hud noget, som ligner Spedalskheds Plage, da skal han føres frem til Aron, Præsten, eller til en af hans Sønner iblandt Præsterne.
kami maeto mah a ngan nuiah kapaw maw, phra maw, to tih ai boeh loe ngan kanglung maw, ngansae maw om nahaeloe, anih to qaima Aaron khaeah maw, to tih ai boeh loe anih capanawk thungah qaima toksah kami maeto khaeah maw caeh haih han oh.
3 Og naar Præsten beser Plagen paa Kødets Hud, at Haaret i Plagen er forvandlet til hvidt, og Plagen at se til er dybere end den anden Hud paa hans Kød, da er det Spedalskheds Plage; naar Præsten har beset ham, da skal han dømme ham uren.
Qaima mah a ngan nuiah kaom ahmaa to khen pae tih; ahmaa pong ih ngan mui to anglung moe, nganhin pongah ahmaa to thuk kue nahaeloe, ngansae ah oh; to pongah qaima mah anih to khen ueloe, ciimcai ai kami, tiah taphong tih.
4 Men er der en hvid, skinnende Plet paa hans Køds Hud, og den ikke er dybere at se til end den anden Hud, og Haaret derpaa ikke er forvandlet til hvidt, da skal Præsten lukke den, som har Plagen, inde i syv Dage.
Toe nganhin pong ih ahmaa loe anglung, toe ahmaa loe nganhin pongah thuk kue ai nahaeloe, nganmui anglung ai cadoeh, qaima mah to kami to ni sarihto thung ahmuen kalah ah suem tih;
5 Og naar Præsten beser ham paa den syvende Dag, og se, Plagen er uforandret for hans Øje, Plagen har ikke videre udbredt sig paa Huden, da skal Præsten anden Gang indelukke hani i syv Dage;
ni sarihto naah qaima mah anih to khen tih; to naah ahmaa loe angmah toengroeng ah oh moe, ngan kalah bangah angcen ai nahaeloe, anih to ni sarihto thung ahmuen kalah ah suem let bae vop tih;
6 Og naar Præsten beser ham paa den syvende Dag anden Gang, og se, Pletten er mørkagtig, og Plagen har ikke udbredt sig videre paa Huden, da skal Præsten dømme ham ren, det er Skab; og han skal to sine Klæder, saa er han ren.
ni sarihto naah qaima mah khen let tih; to naah ahmaa to amnum moe, ngan kalah bangah angcen ai nahaeloe, to ahmaa loe ngan kapaw rumram ah oh pongah, qaima mah anih to ciim boeh, tiah taphong tih; a khukbuen to pasuk pacoengah ni to kami loe ciim vop tih.
7 Men naar det Skab udbreder sig videre i Huden, efterat han var beset af Præsten til sin Renselse, da skal han anden Gang beses af Præsten.
Toe qaima mah ciim boeh, tiah taphong pacoengah, nganhin pong ih ahmaa to pung let nahaeloe, anih mah qaima khaeah khensak let tih.
8 Og naar Præsten beser ham, og se, Skabet har udbredt sig videre i Huden, da skal Præsten dømme ham uren, det er Spedalskhed.
Qaima mah khet let naah, nganhin nuiah ahmaa to pung nahaeloe, ngansae ah oh pongah, qaima mah anih to ciimcai ai kami, tiah taphong tih.
9 Naar Spedalskheds Plage er paa et Menneske, og han føres frem til Præsten,
Ngansae man kami to qaima khaeah caeh haih let han oh;
10 og Præsten beser ham, og se, der er en hvid Hævelse paa Huden, og Haaret derpaa er forvandlet til hvidt, og vildt Kød vokser frem i Hævelsen:
qaima mah anih to khet naah, nganhin pong ih ahmaa loe anglung, nganhin nui ih amui doeh anglung moe, nganhin pong ih ahmaa to sui hnup nahaeloe,
11 Da er det en gammel Spedalskhed i Huden paa hans Kød, og Præsten skal dømme ham uren; han skal ikke lukke ham inde; thi han er uren.
to baktih nathaih loe kahoih thai ai nganhin nathaih ah oh pongah, qaima mah ciimcai ai kami, tiah taphong tih; anih loe ciim ai ah oh boeh pongah, ahmuen kalah ah suem mak ai.
12 Men dersom Spedalskheden blomstrer stærkt i Huden, og Spedalskheden bedækker den plagedes hele Hud fra hans Hoved og til hans Fødder, alt det, som ses for Præstens Øjne;
To nathaih loe nganhin boih ah oh moe, a lu hoi khok khoek to nathaih mah khuk boih boeh, tiah qaima mah kamtuengah hnu nahaeloe,
13 og Præsten beser det, og se, Spedalskheden har skjult alt hans Kød, da skal han dømme den, som har Plagen, ren; han er bleven helt hvid, han er ren.
qaima mah anih to khen tih; nathaih mah takpum to khuk boih nahaeloe, to kami to ciim boeh, tiah taphong tih; a takpum boih anglung boeh pongah, anih loe ciim boeh.
14 Men paa hvilken Dag vildt Kød ses paa ham, bliver han uren.
Toe a ngan nui ih ahmaa to sui hnup nahaeloe, anih to ciim mak ai.
15 Og naar Præsten beser det vilde Kød, da skal han dømme ham uren; det vilde Kød er urent, det er Spedalskhed.
Qaima mah tui baktiah kasui hnup ahmaa to hnuk naah, anih loe ciim ai kami ni, tiah taphong tih; to baktih ngan loe ciim ai pongah, ngansae ah oh.
16 Eller dersom det vilde Kød forandrer sig og omvendes til hvidt, da skal han komme til Præsten;
To ngan kaduk loe amkhraih moe, anglung nahaeloe, qaima khaeah patuek han oh;
17 og naar Præsten beser ham, og se, Plagen er forandret til hvidt, da skal Præsten dømme den, som har Plagen, at være ren; han er ren.
qaima mah khet naah, ahmaa to anglung nahaeloe, qaima mah to kami to ciim boeh, tiah taphong tih, to pacoengah loe anih loe ciim tih boeh.
18 Og naar der paa nogens Kød, i Huden derpaa er en Byld, og den er bleven lægt,
Kami maeto loe takpum ah athlut to oh moe, hoih boeh,
19 og der bliver en hvid Hævelse paa samme Bylds Sted eller en hvid, skinnende Plet, som er rødagtig, da skal han beses af Præsten.
athlut ohhaih ahmuen loe anglung maw, to tih ai boeh loe kanglung hoi kathim ah tangdawh phawt moe, angphong let nahaeloe, qaima khaeah patuek han oh.
20 Og naar Præsten beser ham, og se, den er at se til dybere end den anden Hud, og Haaret derpaa er forandret til hvidt, da skal Præsten dømme ham uren; det er Spedalskheds Plage, der blomstrer i Bylden.
Qaima mah khet naah, ahmaa loe nganhin pongah thuk kue moe, ahmaa pong ih nganmui doeh anglung nahaeloe, athlut thung hoiah ngansae to tacawt pongah, qaima mah anih to kaciim ai kami, tiah taphong tih.
21 Men dersom Præsten beser den, og se, der er ikke hvidt Haar paa den, og den er ikke dybere end den anden Hud og er mørkagtig, da skal Præsten lukke ham inde i syv Dage.
Toe qaima mah khet naah, ahmaa nui ih nganmui loe anglung ai, nganhin pongah doeh thuk ai, toe amnum nahaeloe, qaima mah anih to ni sarihto thung ahmuen kalah ah suem tih.
22 Men dersom den udbreder sig videre i Huden, da skal Præsten dømme ham uren; det er Plagen.
Toe to ahmaa to angpung nahaeloe, ngansae ah oh pongah, qaima mah anih to ciim ai kami, tiah taphong tih.
23 Men dersom den skinnende Plet bliver uforandret paa sit Sted og ikke udbreder sig videre, da er det Arret af en Byld, og Præsten skal dømme ham ren.
Toe ahmaa loe angmah toengroeng ah oh moe, pung ai nahaeloe, athlut ahmaa rumram ah ni oh; to pongah qaima mah anih to ciim boeh, tiah taphong tih.
24 Eller naar der i Kødet, i Huden derpaa, der er brændt af Ild, og paa det nye Kød af det brændte Sted er en skinnende Plet, som er rødagtig hvid eller ganske hvid,
Kami maeto loe hmai mah kangh, to tiah hmai mah kangh ih ahmaa to anglung, to tih ai boeh loe thim nahaeloe,
25 og Præsten beser den, og se, Haaret i den skinnende Plet er forandret til hvidt, og den er dybere at se til end den anden Hud, da er det Spedalskhed, der er fremblomstret i det brændte Sted, og Præsten skal dømme ham uren; det er Spedalskheds Plage.
qaima mah to ahmaa to khen tih; ahmaa pong ih nganmui loe anglung moe, nganhin pongah ahmaa to thuk kue nahaeloe, hmai mah kangh ih ahmaa thung hoiah ngansae to tacawt pongah, qaima mah anih to ciimcai ai kami ah taphong tih; to loe ngansae nathaih ah oh.
26 Men dersom Præsten beser den, og se, der er ikke hvidt Haar i den skinnende Plet, og den er ikke dybere end den anden Hud og den er mørkagtig, da skal Præsten lukke ham inde i syv Dage.
Toe qaima mah khet naah, ahmaa pong ih nganmui loe anglung ai, ahmaa doeh thuk ai, amnum nahaeloe, qaima mah anih to ahmuen kalah bangah, ni sarihto thung omsak tih.
27 Og Præsten skal bese ham paa den syvende Dag; dersom den har udbredt sig videre paa Huden, da skal Præsten dømme ham uren, det er Spedalskheds Plage.
Ni sarihto thung qaima mah anih to khen tih; to naah ahmaa to pung nahaeloe, qaima mah anih to ciimcai ai kami ah taphong tih; to loe ngansae ah oh.
28 Men dersom den skinnende Plet er uforandret paa sit Sted og ikke breder sig videre ud paa Huden, og den er mørkagtig, da er det en Hævelse i det brændte Sted, og Præsten skal dømme ham ren; thi det er et Ar i det brændte Sted.
Toe ahmaa to angmah toengroeng ah oh; pung ai moe, amnum nahaeloe, hmai mah kang rumram ih ahmaa ah oh pongah, qaima mah anih to kaciim kami ah taphong tih; to loe hmai mah kangh ih ahmaa rumram ah ni oh.
29 Og naar der er en Plage paa Mand eller Kvinde, paa Hovedet eller i Skægget,
Nongpa, to tih ai boeh loe nongpata mah lu ah maw, to tih ai boeh loe toektaboe ah maw ahmaa om nahaeloe,
30 og Præsten beser Plagen, og se, den er dybere at se til end den anden Hud, og Haaret paa samme Sted er gult og tyndt, da skal Præsten dømme ham uren; det er Skurv, det er Spedalskhed paa Hovedet eller i Skægget.
qaima mah ahmaa to khen tih; ahmaa loe nganhin pongah thuk moe, nganmui doeh amsen hrawng nahaeloe, qaima mah anih to kaciim ai kami ah taphong tih; to loe ngan kamthak ah oh moe, lu nuiah maw, to tih ai boeh loe toektaboe pongah kaom, ngansae ah oh.
31 Men naar Præsten beser den Skurvs Plage, og se, den er ikke dybere at se til end Huden, og der er ikke sort Haar derpaa, da skal Præsten lukke den, som har den Skurvs Plage, inde i syv Dage.
Toe qaima mah to baktih ahmaa to khet naah, ahmaa loe thuk parai ai moe, nganmui doeh amnum ai nahaeloe, to nathaih tawn kami to qaima mah ni sarihto thung ahmuen kalah ah suem tih.
32 Og naar Præsten beser Plagen paa den syvende Dag, og se, den Skurv har ikke bredt sig videre, og der er ikke gult Haar derpaa, og Skurven er ikke dybere at se til end den anden Hud,
Ni sarihto thung qaima mah ahmaa to khen pae let tih; to naah ngan kamthak ahmaa to pung ai, nganmui doeh amsen ai, ahmaa doeh thuk ai nahaeloe,
33 da skal han rage sig, dog saa at han ikke rager Skurven, og Præsten skal atter lukke den, som har Skurven, inde i syv Dage.
to kami mah a nganmui to aah han oh, toe ahmaa pong ih nganmui loe aah han om ai; to kami to qaima mah ni sarihto thung ahmuen kalah ah suem tih.
34 Og naar Præsten beser den Skurv paa den syvende Dag, og se, Skurven har ikke udbredt sig videre i Huden, og den er ikke dybere at se til end den anden Hud, da skal Præsten dømme ham ren, og hin skal to sine Klæder, saa er han ren.
Ni sarihto thung qaima mah ngan kamthak ahmaa to khen tih; toe ahmaa loe pung ai, ahmaa doeh thuk ai nahaeloe, qaima mah anih to kaciim kami ah taphong tih; anih loe a khukbuen to pasuk pacoengah ni ciim vop tih.
35 Men dersom Skurven udbreder sig videre paa Huden efter hans Renselse,
Toe ciim boeh tiah taphong pacoengah, ngan kamthak ahmaa to pung let nahaeloe,
36 Og Præsten beser ham, og se, Skurven har udbredt sig videre paa Huden, da skal Præsten ikke søge efter gult Haar; han er uren.
qaima mah anih to khen let tih; ahmaa to nganhin nuiah pung let nahaeloe, qaima mah kamsen nganmui pakrong han angai ai; to kami loe ciim ai kami ah oh.
37 Men er Skurven uforandret for hans Øjne, og der er sort Haar opvokset i den, da er Skurven lægt, han er ren; og Præsten skal dømme ham ren.
Toe a khet naah ahmaa loe angmah toengroeng ah oh, amui kamnum doeh tacawt ai nahaeloe, ngan kamthak ahmaa loe hoih boeh pongah, anih loe ciim boeh; to naah qaima mah anih to ciim kami ah taphong tih.
38 Og naar en Mand eller Kvinde har paa deres Køds Hud skinnende Pletter, hvide skinnende Pletter,
Nongpa maw, to tih ai boeh loe nongpata loe nganhin nuiah kanglung bok ahmaa to oh moe, ngansae ah om nahaeloe,
39 og Præsten beser dem, og se, der er i deres Køds Hud hvide skinnende Pletter, som ere mørkagtige, da er det en Blegn, som blomstrer paa Huden; han er ren.
qaima mah khen pae tih; nganhin nuiah kaom kanglung bok ahmaa loe kamnum hoi kanglung angbaeh nahaeloe, nganhin pongah kaom ahmaa rumram ah ni oh; to kami loe ciim.
40 Og naar Haaret falder af nogen Mands Hoved, er han skaldet; han er ren.
Sam to angmuen moe, a lu doeh angmuilum ah oh; toe to kami loe ciim.
41 Og dersom Haaret falder ham af Hovedet foran, er han flenskaldet; han er ren.
Hmabang sam angmuen kami loe, lupataeh amngaeh cadoeh, anih loe ciim.
42 Men naar paa det skaldede eller paa det flenskaldede er en Plet, hvidrødagtig, da er det Spedalskhed, som blomstrer paa det skaldede paa ham eller paa det flenskaldede paa ham.
Toe lu angmuilum nuiah maw, to tih ai boeh loe a lupataeh hmabang ah maw, ngan kamling to tadawh phawt nahaeloe, lu angmuilum nuiah kaom, to tih ai boeh loe lupataeh nuiah kaom ahmaa loe ngansae ah oh.
43 Og naar Præsten beser ham, og Plagens Hævelse er hvid og rødagtig paa det skaldede paa ham eller paa det flenskaldede paa ham, som Spedalskheds Udseende plejer at være i Kødets Hud;
Qaima mah anih to khet naah, lu angmuilum nuiah kaom, to tih ai boeh loe a lu pataeh nuiah kaom ahmaa loe ngansae baktiah om nahaeloe,
44 den Mand er spedalsk, han er uren; Præsten skal dømme ham aldeles uren, hans Spedalskhed er paa hans Hoved.
to kami loe ngansae man kami ah oh, anih loe ciim ai; a lu nuiah ahmaa oh pongah qaima mah anih to kaciim ai kami ah taphong tih.
45 Og den spedalske, som Plagen er paa, hans Klæder skulle være sønderrevne, og hans Hoved skal være bart, og han skal skjule Skægget over Munden, og han skal raabe: Uren! uren!
Ngansae man kami loe angmah ih laihaw to asih moe, a lu to khuk ai ah, pahni to khuk pacoengah, Ciim ai! Ciim ai! tiah hang tih.
46 Alle Dage, som den Plage er paa ham, skal han være uren; han er uren, han skal bo alene, hans Bolig skal være uden for Lejren.
To ngansae man kami loe nathaih a tawnh thung, ciim ai ah a oh; to kami loe angmah bueng oh han oh, anih loe a ohhaih im tasa bangah om tih.
47 Og naar paa noget Klæde er Spedalskheds Plet, paa uldent Klæde eller paa linned Klæde
Ngansae to tuumui laihaw pongah maw, to tih ai boeh loe puu ngan laihaw pongah maw om nahaeloe,
48 eller paa Traaden eller paa Isletten af Linned eller af uldent eller paa Skind eller paa alt, hvad som er gjort af Skind,
thunh ih hmuen maw, to tih ai boeh loe sak ih hmuen maw, to tih ai boeh loe tuumui maw, to tih ai boeh loe moihin maw, to tih ai boeh loe moihin hoi sak ih hmuen maw,
49 og Pletten er grønagtig eller rødagtig paa Klædet eller paa Skindet eller paa Traaden eller paa Isletten eller paa noget Tøj af Skind, er det Spedalskheds Plage, og det skal beses af Præsten.
laihaw nuiah kaom ahmaa loe rong kahing maw, to tih ai boeh loe kathim ah maw om nahaeloe, ngansae ah oh; nathaih to qaima khaeah patuek han oh.
50 Og naar Præsten beser Pletten, da skal han lukke det, som Pletten er paa, inde i syv Dage.
Qaima mah nathaih to khen ueloe, anih to ni sarihto thung ahmuen kalah ah omsak tih.
51 Og naar han ser Pletten paa den syvende Dag, at Plagen har udbredt sig videre paa Klædet eller paa Traaden eller paa Isletten eller paa Skindet, paa alt, hvad som gøres af Skind til nogen Gerning, da er Plagen en indædende Spedalskhed, det er urent.
Ni sarihto thungah khen let tih, to naah nathaih to laihaw kalah ahmuen ah maw, to tih ai boeh loe thunh ih laihaw pongah maw, tuumui hoiah sak ih laihaw pongah maw, to tih ai boeh loe moihin hoiah sak ih laihaw pongah maw, to tih ai boeh loe sak ih kawbaktih laihaw pongah maw angcen nahaeloe, ngansae ah oh pongah, ciim mak ai.
52 Og man skal opbrænde Klædet eller Traaden eller Isletten af uldent eller af Linned eller hvad Tøj der er af Skind, paa hvilket Pletten er; thi det er en indædende Spedalskhed, det skal opbrændes med Ild.
To pongah sak ih khukbuen, to tih ai boeh loe tuumui hoiah thunh ih khukbuen, to tih ai boeh loe tuumui hoiah sak ih khukbuen, to tih ai boeh loe puu ngan khukbuen, to tih ai boeh loe moihin hoiah sak ih khukbuen boih ah nathaih to oh boeh pongah, hmai hoi qoeng ah; angcen thaih ngansae ah oh pongah, khukbuen to hmai hoiah qoeng han oh.
53 Men dersom Præsten beser det, og se, Pletten har ikke udbredt sig videre paa Klædet eller paa Traaden eller paa Isletten eller paa alle Haande Tøj af Skind,
Toe qaima mah khet naah, tlangqui hoiah sak ih khukbuen, to tih ai boeh loe thunh ih khukbuen, to tih ai boeh loe moihin hoiah sak ih khukbuen boih ah nathaih to angcen ai nahaeloe,
54 da skal Præsten befale, at de skulle Jo det, som Pletten er paa, og han skal lukke det inde anden Gang i syv Dage.
nathaih ahmaa kaom khukbuen to pasuksak ueloe, anih to ni sarihto thung ahmuen kalah ah omsak tih.
55 Og naar Præsten beser det, efterat Pletten er toet, og se, Pletten har ikke forandret sin Farve, og Pletten har ikke udbredt sig videre, da er det urent, du skal opbrænde det med Ud; det er af den Slags, som æder sig ind paa den rette Side derpaa eller paa den vrange Side derpaa.
Nathaih ahmaa kaom khukbuen pasuk pacoengah, qaima mah khen let tih; nathaih ahmaa loe rong amkhraih ai angmah toengroeng ah om nahaeloe, angpung ai cadoeh, ciim mak ai; athung bang hoiah a nui bangah ahnai to oh pongah, hmai hoiah qoeng han oh.
56 Men dersom Præsten beser det, og se, Pletten er mørkagtig, efterat den er aftoet, da skal han rive det af Klædet eller af Skindet eller af Traaden eller af Isletten.
Qaima mah khet naah, pasuk tangcae khukbuen pong ih nathaih ahmaa to amnum nahaeloe, to ahmaa ohhaih khukbuen, to tih ai boeh loe moihin hoiah sak ih khukbuen, to tih ai boeh loe thunh ih khukbuen, to tih ai boeh loe sak ih khukbuen to asik tih.
57 Men ses det endnu paa Klædet eller paa Traaden eller paa Isletten eller paa alle Haande Tøj af Skind, da er det en blomstrende Spedalskhed; du skal opbrænde med Ild det, som Spedalskheden er paa.
Toe tlangqui hoiah sak ih khukbuen, to tih ai boeh loe thunh ih khukbuen, to tih ai boeh loe moihin hoiah sak ih khukbuen nuiah nathaih to angphong let nahaeloe, angpung thaih nathaih ah oh pongah, nathaih kaom khukbuen to hmai hoiah qoeng han oh.
58 Men det Klæde eller den Traad eller den Islet eller alle Haande Tøj af Skind, som du tor, og Pletten gaar bort deraf, skal tos anden Gang, saa er det rent.
Tlangqui hoiah sak ih khukbuen, to tih ai boeh loe thunh ih khukbuen, to tih ai boeh loe moihin hoiah sak ih khukbuen loe ciim cadoeh, pasuk let han oh; to tiah sak naah ni ciim vop tih, tiah a naa.
59 Dette er Loven om Spedalskheds Plage paa Klæde af uldent eller Linned eller paa Traad eller Islet eller alle Haande Tøj af Skind, til at dømme det rent eller urent.
Hae loe ciim maw, ciim ai, tiah taphong hanah, tuumui, to tih ai boeh loe puu ngan, to tih ai boeh loe sak ih khukbuen, to tih ai boeh loe thunh ih khukbuen, to tih ai boeh loe moihin hoiah sak ih khukbuen hoi kasaeng daan ah oh.

< 3 Mosebog 13 >