< 3 Mosebog 12 >

1 Og Herren talede til Mose og sagde:
Og HERREN talede til Moses og sagde:
2 Tal til Israels Børn og sig: Naar en Kvinde undfanger og føder en Dreng, da skal hun være uren syv Dage, lige som de Dage ere, i hvilke hun er uren ved sin Svaghed.
Tal til Israeliterne og sig: Naar en Kvinde bliver frugtsommelig og føder en Dreng, skal hun være uren i syv Dage; ligesom i den Tid hun har sin maanedlige Urenhed, skal hun være uren.
3 Og paa den ottende Dag skal hans Forhuds Kød omskæres.
Paa den ottende Dag skal Drengen omskæres paa sin Forhud.
4 Og hun skal blive hjemme i tre og tredive Dage, under hendes Blods Renselse; hun skal ikke røre ved noget helligt og ikke komme til Helligdommen, førend hendes Renselses Dage ere fuldendte.
Derefter skal hun holde sig hjemme i tre og tredive Dage, medens hun har sit Renselsesblod; hun maa ikke røre ved noget helligt eller komme til Helligdommen, før hendes Renselsestid er omme.
5 Men føder hun en Pige, da skal hun være uren to Uger, som under hendes Svaghed; og hun skal blive hjemme seks og tresindstyve Dage, under hendes Blods Renselse.
Føder hun derimod et Pigebarn, skal hun være uren i to Uger ligesom under sin maanedlige Urenhed; og derpaa skal hun holde sig hjemme i seks og tresindstyve Dage, medens hun har sit Renselsesblod.
6 Og naar hendes Renselsesdage ere fuldendte efter en Søn eller efter en Datter, skal hun fremføre et aargammelt Lam til Brændoffer, og en Dueunge eller en Turteldue til Syndoffer, til Forsamlingens Pauluns Dør, til Præsten.
Naar hendes Renselsestid er omme, skal hun, baade efter et Drengebarn og et Pigebarn, bringe et aargammelt Lam som Brændoffer og en Dueunge eller Turteldue som Syndoffer til Præsten ved Aabenbaringsteltets Indgang;
7 Og han skal ofre det for Herrens Ansigt og gøre Forligelse for hende, saa bliver hun ren efter sin Blodgang, Dette er Loven for hende, som føder en Dreng eller Pige.
og han skal frembære det for HERRENS Aasyn og skaffe hende Soning, saa hun bliver ren efter sit Blodtab. Det er Loven om en Kvinde, der føder, hvad enten det er en Dreng eller en Pige.
8 Men formaar hendes Haand ikke et Lam, da skal hun tage to Turtelduer eller to unge Duer, een til Brændoffer og een til Syndoffer; saa skal Præsten gøre Forligelse for hende, og hun er ren.
Men hvis hun ikke evner at give et Lam, skal hun tage to Turtelduer eller Dueunger, en til Brændoffer og en til Syndoffer, og Præsten skal skaffe hende Soning, saa hun bliver ren.

< 3 Mosebog 12 >