Klagesangene 1

1 Hvorledes sidder hun saa enlig, den Stad, som havde meget Folk, den er bleven som en Enke! den, som var saa stor iblandt Hedningerne, en Fyrstinde iblandt Landskaberne, er bleven skatskyldig.

Jerusalemi kumapina kora vahe'mo'a tusiza hu'nea kumamo'agi, atreno vuno eno higeno, menina vahera omanitfa hie. Kora ama mopafima me'nea kumatmimpina zmagatereno agri agimo'a anagame mareneria kuma me'neane. Hianagi menina mago kento a'mo hiaza huno tusi'a knazampi mani'ne. Kora kini ne'mofo mofa kna huno mani'neno, ne'onse kumatmina rama'a kegava hu'neanagi, menina mago kazokazo akna hie.

2 Hun græder svart om Natten, og hendes Taarer løbe over hendes Kinder; der er ingen, som trøster hende af alle dem, som elskede hende, alle hendes Venner ere troløse imod hende, de ere blevne hendes Fjender.

Jerusalemi kumamo'a mago a'mo nehiaza huno kenagera tusi zavikrafa hu'ne. Ana nehigeno avunumo'a tusiza huno ameregentega erami erami hu'ne. Kora tusi vahe ronea huzmante'neno savrira huno vano hu'neanagi, magomo'e huno eno eme azeri vavaose'ne. Ana nehigeno maka rone'amo'za komoru hunte'za, agri ha' vaheke mani'naze.

3 Juda er vandret ud for Elendigheds og for svar Trældoms Skyld; hun bor iblandt Hedningerne, hun finder ikke Ro; alle hendes Forfølgere naa hende midt i Trængslerne.

Hagi Juda vahera ha' vahezmimo'za eme zamavare'za vu'za mopazmirega ome kina huzmante'neza, kazokazo eri'za zamiza zamazeri haviza hu'naze. Ana hazage'za Juda vahe'mo'za ru vahepi umani emani hu'neza, magore hu'za mani fru osu'naze. Ana nehu'za tusi knazampima mani'nageno'a, ha' vahe'mo'za zamarotago hu'za ome zamazeri havizantfa hu'naze.

4 Zions Veje sørge, fordi ingen kommer til Festforsamling, alle dens Porte ere øde, dens Præster sukke, dens Jomfruer ere bedrøvede, og for deri selv er det bittert.

Hagi Saioni kumategama vu'nea kantamimo'za tusi zavi krafa hu'naze. Na'ankure knama huhamparinte'nezama knane knanema ne'zama kre'zama nene'za mono'ma huterema nehaza knarera mago vahe'mo'e hunora ome'nea zanku anara hu'naze. Jerusalemi ran kumamofo kuma kafaramimpina vahe'mo'a marerino atiramino osigeno, pristi vahe'mo'za tusi karagi ru'naze. Ana nehazage'za Jerusalemi kumapi mofa'nemo'za zavi netazageno, Jerusalemi kumamo'a tusi'a atazampi mani'ne.

5 Hendes Modstandere ere voksede hende over Hovedet, hendes Fjender ere trygge; thi Herren har bedrøvet hende for hendes mange Overtrædelsers Skyld; hendes spæde Børn ere dragne i Fangenskab for Modstanderens Ansigt.

Jerusalemi kuma'ma ha'ma eme huntaza vahe'mo'za ana kumara kegava hazageno zamagri eri'za vahe mani'ne. Ana nehu'za agri ha' vahe'mo'za Jerusalemi kumapina knare hu'za mani fru hu'za mani'naze. Jerusalemi kumapi vahe'mo'za tusi kumi hu'nazagu huno, Ra Anumzamo'a knazana atregeno eno eme zamazeri haviza hu'ne. Ana hazageno ha' vahezmimo'za mofavre nagazmia zamavare zamavugate'za vu'za afete moparega kina ome huzmante'naze.

6 Og fra Zions Datter er al hendes Prydelse gaaet bort; hendes Fyrster ere blevne ligesom Hjorte, der ikke finde Føde, og de gik kraftesløse for Forfølgerens Ansigt.

Jerusalemi kumamofona knare avasase zama'amo'a atreno vu'ne. Kva vahe'amo'za dia afu'mo trazanku hakeno vano hiaza hu'naze. Ha' vahe'zamimo'za zamarotgo hazage'za fre'za nevazageno hankave zamia omane'neanagi, fre vava hu'za vu'naze.

7 Jerusalem ihukommer i sin Elendigheds og sin Landflygtigheds Dage alle sine Herligheder, som den havde i gamle Dage, idet dens Folk nu er faldet i Fjendens Haand, og der er ingen, som hjælper den; Fjenderne saa den, de spottede over, at den ikke er mere;

Anama hige'za afete moparegama umani emanima hu'nezama knazama eneri'za, marerisa fenozama ante'naza zankura zamagesa antahi atrazageno vu'ne. Hagi ha' vahe'mo'zama zamavare'zama nevazageno'a, mago vahemo'e hunora zamagura ovazi'ne. Ana nehazage'za ha' vahezmimo'za hazenke zama zamagrite'ma fore hiazama nege'za zamagizare'naze.

8 Jerusalem har syndet svarlig, derfor er den bleven til Væmmelse; alle, som ærede den, ringeagte den, thi de saa dens Nøgenhed; selv sukker den og vender sig bort.

Jerusalemi kumamo'a tusi'a kumi huno mago himnage zankna hu'ne. E'ina agafare ana rankumo'a agrua osu'ne. Kora ana kumamo'a knare zantfa hunege'za vahe'mo'za kenazanagi, menina havizantfa hie. Jerusalemi kumamo'a asunku nehuno franekie.

9 Hendes Slæb er besmittet, hun tænkte ikke paa sin Fremtid, og hun er nedstyrtet paa vidunderlig Maade, der er ingen, som trøster hende. Herre! se min Elendighed, thi Fjenden har gjort sig stor.

Jerusalemi kumamo'a mago akana hu'neankino, agru'ma osu'nea avu'avazamo'a frara okino amate kena'arera me'ne. Hianagi agrite'ma henkama fore'ma hania zankura agesa ontahi'ne. Hagi Jerusalemi kumamo'ma havizantfama higeno'a, mago vahemo'e hunora asunkura huonte'ne. Ana higeno amanage huno hu'ne. Ra Anumzamoka nagri knazana ko. Na'ankure ha' vahenimo'za zmavufga ra nehaze.

10 Fjender udstrakte deres Haand efter alle hendes Herligheder; thi hun saa, at Hedninger kom ind i hendes Helligdom, om hvilke du havde befalet, at de ikke skulde komme i din Menighed.

Jerusalemi kumamo'a mago akna hu'neankino, ha' vahe'mo'za eza rohu emere'za marerisa feno zantamima'a eri vagare'naze. Ra Anumzamo'a huno, ru moparegati vahe'mo'za Nagri Mono nompina umareoriho huno asevazi zmante'neanagi mani'neno negege'za ru moparegati vahe'mo'za Mono nompina umareri'naze.

11 Hele hendes Folk sukker og søger efter Brød, de give deres Herligheder hen for Mad til at vederkvæge deres Sjæl; se, Herre! og sku, at jeg er bleven ringe.

Jerusalemi kumapima mani'naza vahe'mo'za karagi neru'za ne'zama nesaza zankura tusiza hu'za hake'naze. Ana nehu'za ne'zama nene'za ofri kasefa'ma hu'za manisnagura, knare'nare feno zazamia vahe nezami'zage'za, nona'a ete ne'za zami'naze. Hagi Jerusalemi kumamo'a mago akna hu'neankino amanage huno hu'ne. Ra Anumzamoka nagrira nazeri haviza nehazanki, nago huno hu'ne.

12 Det rører ikke eder, alle I, som gaa forbi ad Vejen. Skuer og ser, om der er en Smerte som min Smerte, der mig er vederfaren; thi Herren har bedrøvet mig paa sin brændende Vredes Dag.

Jerusalemi kumamo'a kantegama enevaza vahekura kezatino, amama nagrite'ma fore'ma nehia knazana amnezane huta nehazafi? Kesga huta keganti kegama hiho, nagrama enerua knazana mago'a enerizageno, Ra Anumzamo'a arimpa ahenanteno nazeri haviza nehifi? Ra Anumzamo Agra'a nazeri havizana nehie.

13 Han sendte en Ild fra det høje i mine Ben, og den herskede der; han udspændte et Garn for mine Fødder, kastede mig tilbage, han gjorde mig øde og svag den ganske Dag.

Ra Anumzamo'a onagamuti teve nefa atregeno eramino zaferinani'afi teno ufre'ne. Ana nehuno krifureti nagiafina nazeri antrako huno nazeri rukrahe hu'ne. Ana higeno zaferina omneamne higeno, maka zupa navu evuevu nehige'na nagraku mani'noe.

14 Mine Overtrædelsers Aag er knyttet ved hans Haand, de sammenslynge sig, de ere gaaede op over min Hals, han lod min Kraft bukke under; Herren har givet mig i deres Hænder, for hvilke jeg ikke kan rejse mig.

Ra Anumzamo'a karenamare zafama hiaza huno kumini'a magopi erinteteno Agra'a azanteti nanankempi anaki antrako hunte'ne. Ana kumimofo knazamo higeno hankaveni'a omne'ne. Ana nehuno Ra Anumzamo'a nagrira ha' vahe'nimokizmi zamazampi navre antege'za, eme nazeri haviza nehazage'na hankaveti'na hara huzmantega osu'noe.

15 Herren forkastede alle mine vældige i min Midte, han sammenkaldte en Forsamling imod mig til at knuse mit unge Mandskab; Herren traadte Vinpersen for Jomfruen, Judas Datter.

Hankavenentake sondia vaheni'a Ra Anumzamo'a amefi hunezamino, Agrama huhampri'nea kna fatgore ha' vahera zamatrege'za e'za nehazaveramina eme zamahe vagare'naze. Juda mopamo'a mago vene omase'nea mofakna hu'neankino, vahe'mo'zama zamagareti wainima regatiti'ma nehazaza huno Ra Anumzamo'a rehapatitre'ne.

16 Over disse Ting græder jeg, mit Øje, mit Øje strømmer med Vand; thi Trøsteren, som skulde, vederkvæge nyn Sjæl, er langt fra mig; mine Børn ere ødelagte, thi Fjenden fik Overhaand.

E'inahu zama fore'ma hiazamo hige'na, tusi zavi netogeno navunumo'a tinkna huno eneramigeno, mago vahe'mo'a tavao'nirera mani'neno nazeri navavaneseno, nazeri hankavea oti'ne. Na'ankure ha' vahenimo'za hara hunagaterazageno, mofavre nagani'a zamazeri so'ea osige'za tusi'a knazampi mani'naze.

17 Zion udstrækker sine Hænder, der er ingen, som trøster hende; Herren har givet Befaling imod Jakob til hans Fjender trindt omkring ham; Jerusalem er bleven til Væmmelse imellem dem.

Saioni kumamo'a mago mofakna hu'neankino, vahe'mo'zama eme azama hanagura azana rusute'neanagi, mago vahe'mo'a eno asunkura hunenteno azeri hankavea oti'ne. Ra Anumzamo'a Jekopu nagakura huama huno, Tavaoma'arema nemaniza vahe'mo'za oti'za ha' vahe'a fore hugahaze huno hu'neankino, ha' vahe'mo'zama Jerusalemi kuma'ma kazana, agru osu zankna hu'nege'za ke'naze.

18 Herren, han er retfærdig; thi jeg var genstridig imod hans Mund; hører dog, alle Folk! og ser min Smerte, mine Jomfruer og mine unge Karle ere vandrede i Fangenskab.

Jerusalemi kumamo'a huno, Ra Anumzamo'ma nagri'ma hunantea avu'avazamo'a fatgo hu'ne. Na'ankure amage antoma huno hunantea nanekea namefi humi'noe. Ana hu'negu maka vahe'mota tamagesa anteta nentahita, nagrama erua knazante tamavua anteta keho. Ha' vahenimo'za e'za vene omase mofane nagani'ane, nehazave naga'nianena eme zamavare'za vu'za, afete moparega ome kina huzmante'naze.

19 Jeg raabte paa mine Elskere, de bedroge mig; mine Præster og mine Ældste opgave Aanden i Staden; thi de søgte sig Brød, at de kunde vederkvæge deres Sjæl.

Zamagranema savri'ma hu'na vanoma nehua venenemo'za eme naza hanazegu'ma kema huana, havige hu'za renavatga hu'naze. Pristi vahenimo'zane, ugagota kva vahenimo'za ne'zanku fri'za hute'za, ne'zama nesaza zanku hake'za vano hazanagi, onke'za ran kumapi fri'naze.

20 Se til, Herre! thi jeg har Angest, mine Indvolde ere oprørte, mit Hjerte har vendt sig inden i mig; thi jeg har været meget genstridig; udenfor har Sværdet gjort mig barnløs, i Huset har det været ret som Døden.

Ra Anumzamoka ko, rama'a knaza e'neri'na havizantfa nehue. Narimpamo'a nevamagigeno, tumonimo'a rutane'ne. Na'ankure kagri kea ontahi'noe. Kumamofo ne'onse kantamimpine, nompinena bainati kazinteti nagri vahera zamahe fri'naze.

21 De hørte, at jeg sukkede, jeg havde dog ingen Trøster; alle mine Fjender hørte min Ulykke, de glædede sig; thi du har gjort det; men du lader en Dag komme, som du kalder frem, da skulle de være ligesom jeg.

Nagrama karagi'ma ruana maka vahe'mo'za antahi vagare'naze. Ana hu'neanagi mago vahemo'e hunora eno asunkura hunenanteno, nazeri hanavea oti'ne. Ra Anumzamoka'ma atrankeno eno nazeri havizama hia knazamofo agenkea ha' vahenimo'za nentahi'za, tusi muse hu'naze. Hagi Ra Anumzamoka'ma zamazeri haviza hugahue hunka'ma huvempama hu'nana kante antenka, ame hunka zamazeri haviza huo hu'za zamagra hu'naze.

22 Lad al deres Ondskab komme for dit Ansigt, og handl med dem, som du handlede med mig for alle mine Overtrædelsers Skyld; thi mine Sukke ere mange, og mit Hjerte er afmægtigt.

Hagi zamagrama hu'naza kefo avu'ava zana negenka, nagrama hu'noa kumi'nire'ma nazeri haviza hankenoma tumonimo'ma natama negrige'na karagi'ma ru'noaza hunka zamagri'enena zamazeri haviza huo.