Klagesangene 5

1 Herre! kom i Hu, hvad der er sket os; sku ned og se vor Forhaanelse!

Béshimizgha chüshkenlerni ésingge keltürgeysen, i Perwerdigar; Qara, bizning reswachiliqta qalghinimizni neziringge alghaysen!

2 Vor Arv er gaaet over til fremmede, vore Huse til Udlændinge.

Mirasimiz yatlargha, Öylirimiz yaqa yurtluqlargha tapshuruldi.

3 Vi ere blevne faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.

Biz yétim-yésirler, atisizlar bolup qalduq; Anilirimizmu tul qaldi.

4 Vandet, vi drikke, købe vi for Penge; vort Brænde kommer til os for Betaling.

Ichidighan suni sétiwélishimiz kérek; Otunni peqet pulgha alghili bolidu.

5 Man er os paa Halsen, vi forfølges; vi blive trætte og faa ikke Hvile.

Bizni qoghlighuchilar tap basturup kéliwatidu; Halsirap, héch aram tapalmaymiz.

6 Vi have rakt Haanden imod Ægypten, imod Assyrien for at mættes af Brød.

Jan saqlighudek bir chishlem nanni dep, Misir hem Asuriyege qol bérip boysun’ghanmiz.

7 Vore Fædre have syndet, de ere ikke mere, og vi bære deres Misgerninger.

Ata-bowilirimiz gunah sadir qilip dunyadin ketti; Biz bolsaq, ularning qebihlikining jazasini kötürüshke qalduq.

8 Trælle herske over os; der er ingen, som frier af deres Haand.

Üstimizdin höküm sürgüchiler qullardur; Bizni ularning qolidin azad qilghuchi yoqtur.

9 Vi hente vort Brød med Fare for vort Liv, formedelst Sværdet i Ørken.

Dalada qilich tüpeylidin, Nénimizni tépishqa jénimizni tewekkul qilmaqtimiz.

10 Vor Hud er forbrændt som en Ovn, af Hungerens Glød.

Térimiz tonurdek qiziq, Achliq tüpeylidin qizitma bizni basmaqta.

11 De krænke Kvinderne i Zion, Jomfruerne i Judas Stæder.

Zionda ayallar, Yehuda sheherliride pak qizlar ayagh asti qilindi.

12 Fyrster ere hængte af deres Haand, Oldingers Person bliver ikke æret.

Emirler qolidin dargha ésip qoyuldi; Aqsaqallarning hörmiti héch qilinmidi.

13 Unge Karle maatte tage fat paa Kværnen, og Drenge segnede under Byrden af Ved.

Yash yigitler yarghunchaqta japa tartmaqta, Oghul balilirimiz otun yüklerni yüdüp deldengship mangmaqta.

14 De Ældste have hørt op med at sidde i Porten, de unge Karle med deres Strengeleg.

Aqsaqallar sheher derwazisida olturmas boldi; Yigitler neghme-nawadin qaldi.

15 Vort Hjertes Glæde er hørt op, vor Dans er vendt om til Sorrig.

Shad-xuramliq könglimizdin ketti, Ussul oynishimiz matemge aylandi.

16 Vort Hoveds Krone er affalden; o ve os! thi vi have syndet.

Béshimizdin taj yiqildi; Halimizgha way! Chünki biz gunah sadir qilduq!

17 Derfor er vort Hjerte sygt, derfor ere vore Øjne formørkede:

Buning tüpeylidin yüreklirimiz mujuldi; Bular tüpeylidin közlirimiz qarangghulashti —

18 For Zions Bjergs Skyld, som er øde, Ræve løbe derpaa.

— Zion téghigha qarap közlirimiz qarangghulashti, Chünki u chölderep ketti, Chilböre uningda paylap yürmekte.

19 Du, Herre! du bliver evindelig, din Trone fra Slægt til Slægt.

Sen, i Perwerdigar, menggüge höküm sürisen; Texting dewrdin-dewrge dawamlishidu.

20 Hvorfor vil du glemme os evindelig? forlade os saa lang en Tid?

Sen némishqa bizni daim untuysen? Némishqa shunche uzun’ghiche bizdin waz kéchisen?

21 Herre! før os tilbage til dig, saa ville vi vende tilbage, forny vore Dage som i fordums Tid!

Bizni yéninggha qayturghaysen, i Perwerdigar! Shundaq bolghanda biz qaytalaymiz! Künlirimizni qedimkidek eslige keltürgeysen,

22 Thi mon du aldeles har forkastet os? mon du er saa saare vred paa os?

— Eger sen bizni mutleq chetke qaqmighan bolsang, Eger bizdin cheksiz ghezeplenmigen bolsang!