Klagesangene 5
1 Herre! kom i Hu, hvad der er sket os; sku ned og se vor Forhaanelse!
Rangarirai Jehovha, zvakatiwira; tarirai, mugoona kunyadziswa kwedu.
2 Vor Arv er gaaet over til fremmede, vore Huse til Udlændinge.
Nhaka yedu yakapiwa kuvatorwa, misha yedu kumabvakure.
3 Vi ere blevne faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.
Tava nherera, hatina vabereki, vanamai vedu sechirikadzi.
4 Vandet, vi drikke, købe vi for Penge; vort Brænde kommer til os for Betaling.
Tinofanira kutenga mvura yatinonwa; huni dzedu dzinongowanikwa chete nomutengo.
5 Man er os paa Halsen, vi forfølges; vi blive trætte og faa ikke Hvile.
Avo vanotidzinganisa vari pedyo pedyo; taneta uye hatina zororo.
6 Vi have rakt Haanden imod Ægypten, imod Assyrien for at mættes af Brød.
Takazviisa pasi peIjipiti neAsiria, kuti tiwane chingwa chakakwana.
7 Vore Fædre have syndet, de ere ikke mere, og vi bære deres Misgerninger.
Madzibaba edu akatadza uye vakafa, uye tava kurangwa nokuda kwavo.
8 Trælle herske over os; der er ingen, som frier af deres Haand.
Varanda vanotitonga, uye hapana angatisunungura kubva pamaoko avo.
9 Vi hente vort Brød med Fare for vort Liv, formedelst Sværdet i Ørken.
Tinowana chingwa chedu nokuisa upenyu hwedu munjodzi, nokuda kwomunondo murenje.
10 Vor Hud er forbrændt som en Ovn, af Hungerens Glød.
Ganda redu rava kupisa sechoto, nokuda kwokupisa kwenzara.
11 De krænke Kvinderne i Zion, Jomfruerne i Judas Stæder.
Vakachinya vakadzi muZioni, mhandara, mumaguta eJudha.
12 Fyrster ere hængte af deres Haand, Oldingers Person bliver ikke æret.
Machinda akasungirirwa namaoko avo; vakuru havakudzwi.
13 Unge Karle maatte tage fat paa Kværnen, og Drenge segnede under Byrden af Ved.
Majaya anoshanda paguyo; vakomana vanotatarika vakatakura mitoro yehuni.
14 De Ældste have hørt op med at sidde i Porten, de unge Karle med deres Strengeleg.
Vakuru vakabva pasuo reguta; majaya akarega kuimba kwavo.
15 Vort Hjertes Glæde er hørt op, vor Dans er vendt om til Sorrig.
Mufaro mumwoyo medu waguma; kutamba kwedu kwapinduka kukava kuchema.
16 Vort Hoveds Krone er affalden; o ve os! thi vi have syndet.
Korona yawa kubva pamusoro wedu. Tine nhamo isu, nokuti takatadza!
17 Derfor er vort Hjerte sygt, derfor ere vore Øjne formørkede:
Nokuda kwaizvozvi mwoyo yedu yapera simba, nokuda kwezvinhu izvi meso edu otadza kuona,
18 For Zions Bjergs Skyld, som er øde, Ræve løbe derpaa.
nokuti Gomo reZioni rava dongo, makava ofambamo.
19 Du, Herre! du bliver evindelig, din Trone fra Slægt til Slægt.
Imi Jehovha, munotonga nokusingaperi; chigaro chenyu choushe chiripo kuzvizvarwa zvose.
20 Hvorfor vil du glemme os evindelig? forlade os saa lang en Tid?
Sei muchigara muchitikanganwa? Sei muchitikanganwa kwenguva yakareba kudai?
21 Herre! før os tilbage til dig, saa ville vi vende tilbage, forny vore Dage som i fordums Tid!
Tidzoserei kwamuri, Jehovha, kuti tigodzoka; vandudzai mazuva edu senguva yekare,
22 Thi mon du aldeles har forkastet os? mon du er saa saare vred paa os?
kana musina kutiramba zvachose kana kutitsamwira zvikuru kwazvo.
