Klagesangene 5
1 Herre! kom i Hu, hvad der er sket os; sku ned og se vor Forhaanelse!
Kom i hu, Herre, det som har hendt oss, sku og se hvor vi blir hånet!
2 Vor Arv er gaaet over til fremmede, vore Huse til Udlændinge.
Vår arv er gått over til fremmede, våre hus til utlendinger.
3 Vi ere blevne faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.
Vi er blitt farløse, har ingen far; våre mødre er som enker.
4 Vandet, vi drikke, købe vi for Penge; vort Brænde kommer til os for Betaling.
Vi må kjøpe det vann vi drikker, vår ved må vi betale.
5 Man er os paa Halsen, vi forfølges; vi blive trætte og faa ikke Hvile.
Våre forfølgere er på nakken av oss; vi er trette, vi får ingen hvile.
6 Vi have rakt Haanden imod Ægypten, imod Assyrien for at mættes af Brød.
Til Egypten har vi overgitt oss, og til Assyria, for å bli mettet med brød.
7 Vore Fædre have syndet, de ere ikke mere, og vi bære deres Misgerninger.
Våre fedre har syndet, de er ikke mere; vi bærer deres misgjerninger.
8 Trælle herske over os; der er ingen, som frier af deres Haand.
Træler hersker over oss; ingen river oss ut av deres hånd.
9 Vi hente vort Brød med Fare for vort Liv, formedelst Sværdet i Ørken.
Med fare for vårt liv henter vi vårt brød, truet av ørkenens sverd.
10 Vor Hud er forbrændt som en Ovn, af Hungerens Glød.
Vår hud brenner som en ovn av hungerens luer.
11 De krænke Kvinderne i Zion, Jomfruerne i Judas Stæder.
Kvinner har de krenket i Sion, jomfruer i Judas byer.
12 Fyrster ere hængte af deres Haand, Oldingers Person bliver ikke æret.
Fyrster har de hengt, de gamles åsyn har de ikke hedret.
13 Unge Karle maatte tage fat paa Kværnen, og Drenge segnede under Byrden af Ved.
Unge menn bar kvernen, og gutter segnet under vedbøren.
14 De Ældste have hørt op med at sidde i Porten, de unge Karle med deres Strengeleg.
De gamle sitter ikke mere i porten, de unge menn ikke mere ved sin strengelek.
15 Vort Hjertes Glæde er hørt op, vor Dans er vendt om til Sorrig.
Med vårt hjertes glede er det forbi, vår dans er omskiftet til sorg.
16 Vort Hoveds Krone er affalden; o ve os! thi vi have syndet.
Kronen er falt av vårt hode; ve oss, vi har syndet.
17 Derfor er vort Hjerte sygt, derfor ere vore Øjne formørkede:
Derfor er vårt hjerte sykt, derfor er våre øine blitt dimme,
18 For Zions Bjergs Skyld, som er øde, Ræve løbe derpaa.
for Sions bergs skyld, som er øde; rever løper om på det.
19 Du, Herre! du bliver evindelig, din Trone fra Slægt til Slægt.
Du, Herre, troner til evig tid, din trone blir fra slekt til slekt.
20 Hvorfor vil du glemme os evindelig? forlade os saa lang en Tid?
Hvorfor skulde du glemme oss evig, forlate oss for så lang en tid?
21 Herre! før os tilbage til dig, saa ville vi vende tilbage, forny vore Dage som i fordums Tid!
Herre, før oss atter til dig, så vi kan komme tilbake! Forny våre dager, så de blir som i fordums tid!
22 Thi mon du aldeles har forkastet os? mon du er saa saare vred paa os?
For skulde du rent ha forkastet oss? Skulde du være så storlig vred på oss?
