Klagesangene 5

1 Herre! kom i Hu, hvad der er sket os; sku ned og se vor Forhaanelse!

Tiahio, ry Iehovà, i nifetsak’ ama’ay zay; vazohò vaho oniño ty fisalara’ay!

2 Vor Arv er gaaet over til fremmede, vore Huse til Udlændinge.

Natolotse amo ambahinio ty lova’ay, amo rene-taneo o akiba’aio.

3 Vi ere blevne faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.

Bode zahay henaneo, toe bode rae; remavoiñe o rene’aio.

4 Vandet, vi drikke, købe vi for Penge; vort Brænde kommer til os for Betaling.

Tsy mete tsy vilie’ay ty rano hinome’ay; kaloeñe o hatae avori’aio.

5 Man er os paa Halsen, vi forfølges; vi blive trætte og faa ikke Hvile.

Ampisoañeñe o hatò’aio; màmake zahay tsy maharendre-pitofàñe.

6 Vi have rakt Haanden imod Ægypten, imod Assyrien for at mættes af Brød.

Fa nanolo-pitàñe amy Mitsraime zahay naho amy Asore, hitakara’ay mofo mahàtsake.

7 Vore Fædre have syndet, de ere ikke mere, og vi bære deres Misgerninger.

Nandilatse o roae’aio; tsy eo ka iereo; zahay avao ty mivave o hakeo’eo.

8 Trælle herske over os; der er ingen, som frier af deres Haand.

Fehe’ o ondevoo, fe tsy eo ty hamotsots’anay am-pità’ iareo.

9 Vi hente vort Brød med Fare for vort Liv, formedelst Sværdet i Ørken.

Mampamoe’ aiñe ty ahazoa’ay haneñe, amy fibara an-dratraratray.

10 Vor Hud er forbrændt som en Ovn, af Hungerens Glød.

Mahamainte ty holi’ay hoe toñake I kerè matrovokey.

11 De krænke Kvinderne i Zion, Jomfruerne i Judas Stæder.

Vahorañe e Tsione ao o rakemba’aio, naho amo rova’ Iehodào o somondrara’aio.

12 Fyrster ere hængte af deres Haand, Oldingers Person bliver ikke æret.

Aradorado am-pità’e o roandriañeo; tsy iasiañe ty lahara’ o androanavio.

13 Unge Karle maatte tage fat paa Kværnen, og Drenge segnede under Byrden af Ved.

Azitse handisañe ty ajalahy naho midaleandaleañe o jolingao te mijiny hatae.

14 De Ældste have hørt op med at sidde i Porten, de unge Karle med deres Strengeleg.

Napo’ o androanavio ty lalam-bey, nado o ajalahio ty bekobeko.

15 Vort Hjertes Glæde er hørt op, vor Dans er vendt om til Sorrig.

Nijihetse ty hafalean’ arofo’ay; nifotetse ho fandalàñe o tsinja’aio.

16 Vort Hoveds Krone er affalden; o ve os! thi vi have syndet.

Po-tsabaka zahay; feh’ohatse fa niota!

17 Derfor er vort Hjerte sygt, derfor ere vore Øjne formørkede:

Izay ty mahasiloke o tro’aio, izay ty mahalopelope o fihaino’aio;

18 For Zions Bjergs Skyld, som er øde, Ræve løbe derpaa.

toe i Vohi-Tsione mangoakoakey; mitingañ’ ao o farasio.

19 Du, Herre! du bliver evindelig, din Trone fra Slægt til Slægt.

Fa Ihe ry Iehovà, nainai’e tsy modo ty fifehea’o; pak’amo tariratse fara-mandimbeo ty fiambesa’o.

20 Hvorfor vil du glemme os evindelig? forlade os saa lang en Tid?

Akore t’ie naforintse’o? Amoea’o andro maro hao zahay?

21 Herre! før os tilbage til dig, saa ville vi vende tilbage, forny vore Dage som i fordums Tid!

Ampolio ama’o, ry Iehovà, hibodaña’ay; vaò manahake o andro taoloo o andro’aio—

22 Thi mon du aldeles har forkastet os? mon du er saa saare vred paa os?

Fa naitoa’o zafezanake, naho loho niviñera’o.