Klagesangene 5
1 Herre! kom i Hu, hvad der er sket os; sku ned og se vor Forhaanelse!
Jjukira Ayi Mukama ekitutuuseeko. Tunula olabe ennaku yaffe.
2 Vor Arv er gaaet over til fremmede, vore Huse til Udlændinge.
Omugabo gwaffe guweereddwa bannamawanga, n’amaka gaffe gatwaliddwa abatali ba mu nnyumba.
3 Vi ere blevne faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.
Tufuuse bamulekwa abatalina bakitaabwe, ne bannyaffe bafuuse bannamwandu.
4 Vandet, vi drikke, købe vi for Penge; vort Brænde kommer til os for Betaling.
Tusasulira amazzi ge tunywa; n’enku tuteekwa okuzigula.
5 Man er os paa Halsen, vi forfølges; vi blive trætte og faa ikke Hvile.
Abatucocca batugobaganya; tukooye ate nga tetulina wa kuwummulira.
6 Vi have rakt Haanden imod Ægypten, imod Assyrien for at mættes af Brød.
Twakola endagaano ne Misiri n’Abasuuli okutufuniranga ku mmere.
7 Vore Fædre have syndet, de ere ikke mere, og vi bære deres Misgerninger.
Bajjajjaffe baayonoona, ne bafa, naye tubonerezebwa olw’ebikolwa byabwe ebitaali bya butuukirivu.
8 Trælle herske over os; der er ingen, som frier af deres Haand.
Abaddu be batufuga, tewali n’omu ayinza okutulokola mu mukono gwabwe.
9 Vi hente vort Brød med Fare for vort Liv, formedelst Sværdet i Ørken.
Tuba kumpi n’okuttibwa nga tunoonya emmere, olw’ekitala ekiri mu ddungu.
10 Vor Hud er forbrændt som en Ovn, af Hungerens Glød.
Olususu lwaffe luddugadde ng’enziro olw’enjala ennyingi.
11 De krænke Kvinderne i Zion, Jomfruerne i Judas Stæder.
Abakyala ba Sayuuni, n’abawala embeerera ab’omu bibuga bya Yuda bakwatiddwa olw’amaanyi.
12 Fyrster ere hængte af deres Haand, Oldingers Person bliver ikke æret.
Abalangira bawanikibbwa baleebeetera ku mikono gyabwe n’abakadde tewali abassaamu kitiibwa.
13 Unge Karle maatte tage fat paa Kværnen, og Drenge segnede under Byrden af Ved.
Abavubuka bawalirizibwa okusa emmere ku jjinja ne ku lubengo, n’abalenzi batagala nga beetisse entuumu z’enku.
14 De Ældste have hørt op med at sidde i Porten, de unge Karle med deres Strengeleg.
Abakadde tebakyatuula mu wankaaki w’ekibuga, n’abavubuka tebakyayimba.
15 Vort Hjertes Glæde er hørt op, vor Dans er vendt om til Sorrig.
Emitima gyaffe tegikyasanyuka, n’okuzina kwaffe kufuuse kukungubaga.
16 Vort Hoveds Krone er affalden; o ve os! thi vi have syndet.
Engule egudde okuva ku mitwe gyaffe. Zitusanze kubanga twonoonye!
17 Derfor er vort Hjerte sygt, derfor ere vore Øjne formørkede:
Emitima gyaffe kyegivudde gizirika, era n’amaaso gaffe kyegavudde gayimbaala.
18 For Zions Bjergs Skyld, som er øde, Ræve løbe derpaa.
Olw’okuba nga olusozi Sayuuni lulekeddwa nga lwereere, ebibe kyebivudde bitambulirako.
19 Du, Herre! du bliver evindelig, din Trone fra Slægt til Slægt.
Ggwe, Ayi Mukama obeerera ennaku zonna; entebe yo ey’obwakabaka ya mirembe na mirembe.
20 Hvorfor vil du glemme os evindelig? forlade os saa lang en Tid?
Lwaki otwelabiririra ddala okumala ennaku ezo zonna? Tuddiremu, Ayi Mukama, tudde gy’oli.
21 Herre! før os tilbage til dig, saa ville vi vende tilbage, forny vore Dage som i fordums Tid!
Tukomyewo gy’oli Ayi Mukama, otuzze buggya ng’edda;
22 Thi mon du aldeles har forkastet os? mon du er saa saare vred paa os?
wabula ng’otusuulidde ddala, era ng’otusunguwalidde nnyo nnyini obutayagala na kutuddiramu.
