< Klagesangene 5 >

1 Herre! kom i Hu, hvad der er sket os; sku ned og se vor Forhaanelse!
Ra Anumzamoka menima tagrite'ma fore'ma nehia knazamo'ma tazeri havizama nehigetama tusi'a tagazema e'nerunana neragenka antahiramio.
2 Vor Arv er gaaet over til fremmede, vore Huse til Udlændinge.
Onke'nona vahe'mo'za e'za tagri mopa eme enerizage'za, ru moparegati vahe'mo'za e'za tagri nontamina emeri nafa'a hu'za mani'naze.
3 Vi ere blevne faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.
Tafahe'za omani megusa mofavregna huta tagra nemanunke'za, trerahe'za kento a'nanegna hu'za mani'naze.
4 Vandet, vi drikke, købe vi for Penge; vort Brænde kommer til os for Betaling.
Tima nenompi, tevema enerunana zagoretike'za mizaseta eri'none.
5 Man er os paa Halsen, vi forfølges; vi blive trætte og faa ikke Hvile.
Ha' vahetimo'za rama'a zampi tazeri haviza huvava nehazageta mani fru huta omani'none.
6 Vi have rakt Haanden imod Ægypten, imod Assyrien for at mættes af Brød.
Tagri'ma ne'zama tamisnageta nesunku huta Isipi vahe'ene, Asiria vahe'mokizmi zmagorga mani'none.
7 Vore Fædre have syndet, de ere ikke mere, og vi bære deres Misgerninger.
Tagri tagehe'za kumi hute'za ko fri'za menina omani'naze. Ana hu'nazageta menina zamagri kumi'mofo knazama'a e'nerune.
8 Trælle herske over os; der er ingen, som frier af deres Haand.
Tagrira kazokzo eri'za vahe'mo'za kegava hurantazageta mani'nonkeno, mago vahe'mo'e huno ana vahe'mokizmi hankavefintira tagura vazino taza osu'ne.
9 Vi hente vort Brød med Fare for vort Liv, formedelst Sværdet i Ørken.
Hagi nezanku'ma vuta eta huta hakeku'ma hunana, ka'ma kokampina ha' vahe'mo'za bainati kazinteti tahe frinaku kafonte'za mani'naze.
10 Vor Hud er forbrændt som en Ovn, af Hungerens Glød.
Tusi taga'matea zamo higeno, tavufgamo'a sikonima negraza avenimo'ma teve ha'ma hiaza huno tusi amuho hu'ne.
11 De krænke Kvinderne i Zion, Jomfruerne i Judas Stæder.
Saioni kumapi a'nanea zamagra zamazeri haviza nehu'za, Juda mopafima me'nea ranra kumatamimpima nemaniza vene omase mofa'nea ha' vahe'mo'za eme zamazeri haviza hu'naze.
12 Fyrster ere hængte af deres Haand, Oldingers Person bliver ikke æret.
Kva vahetia zamazeri'za zamazante nofi anakite'za, zafare hanti'naze. Ana nehu'za ranra vahetia so'e avu'ava zana hunozmante'za, zamazeri zamagaze hu'naze.
13 Unge Karle maatte tage fat paa Kværnen, og Drenge segnede under Byrden af Ved.
Hagi nehazave nagara huzmantazage'za witima refuzafunepaza have rezahe nehazage'za, mofavre nagatia tusinasi teverami hare'za kofizmantazage'za, knazamigu nehu'za eri'naze.
14 De Ældste have hørt op med at sidde i Porten, de unge Karle med deres Strengeleg.
Ranra vahetamimo'za kuma kafante'ma nemaniza zana atre'za nevazage'za, nahezave naga'mo'za zavena ahe'za zagamera osu'naze.
15 Vort Hjertes Glæde er hørt op, vor Dans er vendt om til Sorrig.
Muse zagame'ma nehuta avoma nehagona zana atreta, zavi zagame nehuta tasuzampi mani'none.
16 Vort Hoveds Krone er affalden; o ve os! thi vi have syndet.
Rantagima e'neruna zamo'ma, tasenire'ma kini fetorikna'ma hu'nea zamo'a mopafi evuramigeta, tasuzampi mani'none. Anama hu'neana tagrama hu'nona kumi'mo higeno anara hu'ne!
17 Derfor er vort Hjerte sygt, derfor ere vore Øjne formørkede:
Anazama fore'ma nehigeno'a, tarimpamo'a havizantfa nehigeno, zavi'ma atonazamo higeno tavumipamo'a evuno hanintiri higeta, tavua keso'e osu'none.
18 For Zions Bjergs Skyld, som er øde, Ræve løbe derpaa.
Saioni ran kumapina vahera omanino atreno vuno eno higeno, ka'ma koka fore higeno anampina afi kraramimozage mani'neza vano hu'naze.
19 Du, Herre! du bliver evindelig, din Trone fra Slægt til Slægt.
Hianagi Ra Anumzamoka kagrake kinia mani'nenka, henkama fore hu anante nante'ma hu'za vanaza vahetera manivava hunka vugahane.
20 Hvorfor vil du glemme os evindelig? forlade os saa lang en Tid?
Ra Anumzamoka na'a hu'negenka za'zatera kamefira huneraminka antahi noramine?
21 Herre! før os tilbage til dig, saa ville vi vende tilbage, forny vore Dage som i fordums Tid!
Ra Anumzamoka menina ete tazeri knare hananketa knare huta nemanisunkenka, knatia eri kasefa hananketa, ko'ma knare hutama mani'nonaza huta manisnune.
22 Thi mon du aldeles har forkastet os? mon du er saa saare vred paa os?
Hifi tagrira tusi karimpa herantenka kamefi huneraminka, kavesra hurante vaganerampi?

< Klagesangene 5 >