< Klagesangene 5 >

1 Herre! kom i Hu, hvad der er sket os; sku ned og se vor Forhaanelse!
ヱホバよ我らにありし所の事をおもひたまへ 我らの恥辱をかへりみ觀たまへ
2 Vor Arv er gaaet over til fremmede, vore Huse til Udlændinge.
われらの產業は外國人に歸し われらの家屋は他國人の有となれり
3 Vi ere blevne faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.
われらは孤子となりて父あらず われらの母は寡婦にひとし
4 Vandet, vi drikke, købe vi for Penge; vort Brænde kommer til os for Betaling.
われらは金を出して自己の水を飮み おのれの薪を得るにも價をはらふ
5 Man er os paa Halsen, vi forfølges; vi blive trætte og faa ikke Hvile.
われらを追ふ者われらの頸に迫る 我らは疲れて休むことを得ず
6 Vi have rakt Haanden imod Ægypten, imod Assyrien for at mættes af Brød.
食物を得て饑を凌がんとてエジプト人およびアッスリヤ人に手を與へたり
7 Vore Fædre have syndet, de ere ikke mere, og vi bære deres Misgerninger.
われらの父は罪ををかして已に世にあらず 我らその罪を負ふなり
8 Trælle herske over os; der er ingen, som frier af deres Haand.
奴僕等われらを制するに誰ありて我らを之が手よりすくひ出すものなし
9 Vi hente vort Brød med Fare for vort Liv, formedelst Sværdet i Ørken.
荒野の刀兵の故によりて我ら死を冒して食物を得
10 Vor Hud er forbrændt som en Ovn, af Hungerens Glød.
饑饉の烈しき熱氣によりてわれらの皮膚は爐のごとく熱し
11 De krænke Kvinderne i Zion, Jomfruerne i Judas Stæder.
シオンにて婦人等をかされユダの邑々にて處女等けがさる
12 Fyrster ere hængte af deres Haand, Oldingers Person bliver ikke æret.
侯伯たる者も敵の手にて吊され 老たる者の面も尊とばれず
13 Unge Karle maatte tage fat paa Kværnen, og Drenge segnede under Byrden af Ved.
少き者は石磨を擔はせられ 童子は薪を負ふてよろめき
14 De Ældste have hørt op med at sidde i Porten, de unge Karle med deres Strengeleg.
長老は門にあつまることを止め 少き者はその音樂を廢せり
15 Vort Hjertes Glæde er hørt op, vor Dans er vendt om til Sorrig.
我らが心の快樂はすでに罷み われらの跳舞はかはりて悲哀となり
16 Vort Hoveds Krone er affalden; o ve os! thi vi have syndet.
われらの冠冕は首より落たり われら罪ををかしたれば禍なるかな
17 Derfor er vort Hjerte sygt, derfor ere vore Øjne formørkede:
これが爲に我らの心うれへ これらのために我らが目くらくなれり
18 For Zions Bjergs Skyld, som er øde, Ræve løbe derpaa.
シオンの山は荒はて 山犬はその上を歩くなり
19 Du, Herre! du bliver evindelig, din Trone fra Slægt til Slægt.
ヱホバよなんぢは永遠に在す なんぢの御位は世々かぎりなし
20 Hvorfor vil du glemme os evindelig? forlade os saa lang en Tid?
何とて我らを永く忘れ われらを斯ひさしく棄おきたまふや
21 Herre! før os tilbage til dig, saa ville vi vende tilbage, forny vore Dage som i fordums Tid!
ヱホバよねがはくは我らをして汝に歸らしめたまへ われら歸るべし 我らの日を新にして昔日の日のごとくならしめたまへ
22 Thi mon du aldeles har forkastet os? mon du er saa saare vred paa os?
さりとも汝まつたく我らを棄てたまひしや 痛くわれらを怒りゐたまふや

< Klagesangene 5 >