Klagesangene 5
1 Herre! kom i Hu, hvad der er sket os; sku ned og se vor Forhaanelse!
Ingatlah, ya TUHAN, apa yang terjadi atas kami. Pandanglah kami, dan lihatlah kehinaan kami.
2 Vor Arv er gaaet over til fremmede, vore Huse til Udlændinge.
Harta warisan kami jatuh ke tangan orang lain, rumah-rumah kami didiami orang asing.
3 Vi ere blevne faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.
Ayah kami telah dibunuh musuh; kini ibu kami janda, dan kami piatu.
4 Vandet, vi drikke, købe vi for Penge; vort Brænde kommer til os for Betaling.
Air minum dan kayu api harus kami beli.
5 Man er os paa Halsen, vi forfølges; vi blive trætte og faa ikke Hvile.
Seperti hewan, kami dipaksa bekerja berat, kami lelah, tetapi tak diberi waktu istirahat.
6 Vi have rakt Haanden imod Ægypten, imod Assyrien for at mættes af Brød.
Kami pergi mengemis di Mesir, kami minta makanan di Asyur.
7 Vore Fædre have syndet, de ere ikke mere, og vi bære deres Misgerninger.
Leluhur kami berdosa, kini mereka sudah tiada; tapi kami harus menderita, karena dosa-dosa mereka.
8 Trælle herske over os; der er ingen, som frier af deres Haand.
Kami diperintah oleh orang-orang yang tak lebih dari hamba; tiada yang berkuasa melepaskan kami dari mereka.
9 Vi hente vort Brød med Fare for vort Liv, formedelst Sværdet i Ørken.
Di luar kota, pembunuh berkeliaran; nyawa kami terancam ketika mencari makanan.
10 Vor Hud er forbrændt som en Ovn, af Hungerens Glød.
Kami menderita kelaparan, sehingga kulit kami membara seperti perapian.
11 De krænke Kvinderne i Zion, Jomfruerne i Judas Stæder.
Wanita-wanita di Sion diperkosa, gadis-gadis dinodai di desa-desa Yehuda.
12 Fyrster ere hængte af deres Haand, Oldingers Person bliver ikke æret.
Pemimpin-pemimpin kami ditangkap dan digantung, orang-orang tua kami tidak lagi disanjung.
13 Unge Karle maatte tage fat paa Kværnen, og Drenge segnede under Byrden af Ved.
Pemuda-pemuda kami dipaksa bekerja dipenggilingan, anak-anak lelaki tertindih pikulan kayu sampai pingsan.
14 De Ældste have hørt op med at sidde i Porten, de unge Karle med deres Strengeleg.
Orang tua-tua tak lagi berkumpul di pintu gerbang kota, musik tidak lagi terdengar di kalangan orang muda.
15 Vort Hjertes Glæde er hørt op, vor Dans er vendt om til Sorrig.
Kami telah kehilangan kebahagiaan; tarian-tarian telah berubah menjadi perkabungan.
16 Vort Hoveds Krone er affalden; o ve os! thi vi have syndet.
Kebanggaan kami sudah tiada, kami celaka karena telah berdosa.
17 Derfor er vort Hjerte sygt, derfor ere vore Øjne formørkede:
Gunung Sion sepi dan ditinggalkan; di sana anjing hutan berkeliaran. Karena itu hati kami remuk redam, kami menangis hingga penglihatan kami menjadi buram.
18 For Zions Bjergs Skyld, som er øde, Ræve løbe derpaa.
19 Du, Herre! du bliver evindelig, din Trone fra Slægt til Slægt.
Tetapi Engkau, ya TUHAN, tetap berkuasa, Engkau memerintah selama-lamanya.
20 Hvorfor vil du glemme os evindelig? forlade os saa lang en Tid?
Masakan Kautinggalkan kami begitu lama? Mungkinkah Kaulupakan kami sepanjang masa?
21 Herre! før os tilbage til dig, saa ville vi vende tilbage, forny vore Dage som i fordums Tid!
Ya TUHAN, bawalah kami kembali kepada-Mu; kami akan kembali kepada-Mu! Pulihkanlah keadaan kami seperti dahulu.
22 Thi mon du aldeles har forkastet os? mon du er saa saare vred paa os?
Ataukah telah Kaubuang kami sama sekali? Tak terbataskah kemarahan-Mu kepada kami?
