Klagesangene 5

1 Herre! kom i Hu, hvad der er sket os; sku ned og se vor Forhaanelse!

Ka tuna, ya Ubangiji, abin da ya faru da mu; duba, ka ga kunyar da muka sha.

2 Vor Arv er gaaet over til fremmede, vore Huse til Udlændinge.

An ba wa baƙi gādonmu, gidajenmu kuma aka ba bare.

3 Vi ere blevne faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.

Mun zama marayu marasa ubanni, uwayenmu kamar gwauraye.

4 Vandet, vi drikke, købe vi for Penge; vort Brænde kommer til os for Betaling.

Dole mu sayi ruwan da muke sha; sai mun biya mu sami itace.

5 Man er os paa Halsen, vi forfølges; vi blive trætte og faa ikke Hvile.

Masu fafararmu sun kusa kama mu; mun gaji kuma ba dama mu huta.

6 Vi have rakt Haanden imod Ægypten, imod Assyrien for at mættes af Brød.

Mun miƙa kanmu ga Masar da Assuriya don mu sami isashen abinci.

7 Vore Fædre have syndet, de ere ikke mere, og vi bære deres Misgerninger.

Kakanninmu sun yi zunubi kuma ba sa nan yanzu, mu ne aka bari muna shan hukuncinsu.

8 Trælle herske over os; der er ingen, som frier af deres Haand.

Bayi suna mulki a kanmu, kuma ba wanda zai’yantar da mu daga hannuwansu.

9 Vi hente vort Brød med Fare for vort Liv, formedelst Sværdet i Ørken.

Muna samun burodi a bakin rayukanmu domin takobin da yake a jeji.

10 Vor Hud er forbrændt som en Ovn, af Hungerens Glød.

Fatar jikinmu ta yi zafi kamar murhu, muna jin zazzaɓi domin yunwa.

11 De krænke Kvinderne i Zion, Jomfruerne i Judas Stæder.

An yi wa mata fyaɗe a cikin Sihiyona, da kuma budurwai a cikin garuruwan Yahuda.

12 Fyrster ere hængte af deres Haand, Oldingers Person bliver ikke æret.

An rataye’ya’yan sarakuna da hannuwansu; ba a ba wa dattawa girma.

13 Unge Karle maatte tage fat paa Kværnen, og Drenge segnede under Byrden af Ved.

Samari suna faman yin niƙa; yara kuma suna fama da ƙyar da nauyin kayan itace.

14 De Ældste have hørt op med at sidde i Porten, de unge Karle med deres Strengeleg.

Dattawan sun bar ƙofar birnin, samari sun daina rera waƙa.

15 Vort Hjertes Glæde er hørt op, vor Dans er vendt om til Sorrig.

Farin ciki ya rabu da zuciyarmu; rayuwarmu ta zama makoki.

16 Vort Hoveds Krone er affalden; o ve os! thi vi have syndet.

Rawani ya fāɗi daga kanmu. Kaiton mu gama mun yi zunubi!

17 Derfor er vort Hjerte sygt, derfor ere vore Øjne formørkede:

Domin wannan zuciyarmu ta yi sanyi; domin waɗannan abubuwa idanunmu sun dushe

18 For Zions Bjergs Skyld, som er øde, Ræve løbe derpaa.

gama Tudun Sihiyona ya zama kufai, sai diloli ke yawo a wurin.

19 Du, Herre! du bliver evindelig, din Trone fra Slægt til Slægt.

Ya Ubangiji, kai ne mai iko har abada; kursiyinka ya dawwama cikin dukan zamani.

20 Hvorfor vil du glemme os evindelig? forlade os saa lang en Tid?

Don mene ne kake mantawa da mu koyaushe? Me ya sa ka yashe mu da jimawa?

21 Herre! før os tilbage til dig, saa ville vi vende tilbage, forny vore Dage som i fordums Tid!

Ka sāke jawo mu gare ka, ya Ubangiji, don mu komo; ka sabunta kwanakinmu su zama kamar yadda suke a dā

22 Thi mon du aldeles har forkastet os? mon du er saa saare vred paa os?

sai dai in ka ƙi mu gaba ɗaya kana fushi da mu fiye da yadda za a iya aunawa.