Klagesangene 5
1 Herre! kom i Hu, hvad der er sket os; sku ned og se vor Forhaanelse!
Seyè, gade sa ki te rive nou non! Voye je gade nou. Wè nan ki mizè nou ye!
2 Vor Arv er gaaet over til fremmede, vore Huse til Udlændinge.
Peyi nou an nan men moun lòt nasyon! Yo pran kay nou pou yo.
3 Vi ere blevne faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.
Nou se timoun san papa. Manman nou tankou fanm ki pèdi mari yo.
4 Vandet, vi drikke, købe vi for Penge; vort Brænde kommer til os for Betaling.
Se achte pou n' achte dlo pou nou bwè. Si nou pa gen lajan, nou pa jwenn bwa pou nou boule.
5 Man er os paa Halsen, vi forfølges; vi blive trætte og faa ikke Hvile.
N'ap travay di tankou bourik, tankou bèf kabwa. Nou bouke, nou pa ka pran kanpo.
6 Vi have rakt Haanden imod Ægypten, imod Assyrien for at mættes af Brød.
Pou nou ka jwenn manje pou nou manje nou blije ap lonje men bay peyi Lejip ak peyi Lasiri.
7 Vore Fædre have syndet, de ere ikke mere, og vi bære deres Misgerninger.
Zansèt nou yo fè peche. Yo pa la ankò! Se nou menm k'ap peye pou sa yo te fè.
8 Trælle herske over os; der er ingen, som frier af deres Haand.
Moun k'ap gouvènen nou yo se esklav yo ye. Pesonn pa ka delivre nou anba men yo.
9 Vi hente vort Brød med Fare for vort Liv, formedelst Sværdet i Ørken.
Se gwo danje lè nou soti al dèyè manje. Ansasen toupatou nan peyi a.
10 Vor Hud er forbrændt som en Ovn, af Hungerens Glød.
Grangou ban nou lafyèb. Kò nou cho kou dife.
11 De krænke Kvinderne i Zion, Jomfruerne i Judas Stæder.
Yo fè kadejak sou madanm nou sou mòn Siyon an. Nan tout ti bouk peyi Jida yo yo kenbe pitit fi nou yo.
12 Fyrster ere hængte af deres Haand, Oldingers Person bliver ikke æret.
Yo pran chèf nou yo, yo pann yo. Yo derespekte granmoun nou yo.
13 Unge Karle maatte tage fat paa Kværnen, og Drenge segnede under Byrden af Ved.
Yo fòse jenn gason nou yo rale moulen. Ti gason nou yo ap titibe anba gwo chay bwa.
14 De Ældste have hørt op med at sidde i Porten, de unge Karle med deres Strengeleg.
Granmoun yo pa chita nan pòtay lavil la ankò. Jennmoun nou yo pa chante ankò.
15 Vort Hjertes Glæde er hørt op, vor Dans er vendt om til Sorrig.
Pa gen kè kontan lakay nou. Nou pa danse ankò! Lapenn plen kè nou!
16 Vort Hoveds Krone er affalden; o ve os! thi vi have syndet.
Tou sa ki te konn ban nou kè kontan disparèt. Nou te peche, malè tonbe sou nou.
17 Derfor er vort Hjerte sygt, derfor ere vore Øjne formørkede:
Nou malad nan fon kè nou, nou pa ka wè tèlman n'ap kriye,
18 For Zions Bjergs Skyld, som er øde, Ræve løbe derpaa.
paske mòn Siyon an tounen savann. Se bèt nan bwa ase ki rete la.
19 Du, Herre! du bliver evindelig, din Trone fra Slægt til Slægt.
Men ou menm, Seyè, ou wa pou tou tan. W'ap gouvènen jouk sa kaba.
20 Hvorfor vil du glemme os evindelig? forlade os saa lang en Tid?
Poukisa ou lage nou pou tout tan sa a? Gen lè ou p'ap janm chonje nou ankò!
21 Herre! før os tilbage til dig, saa ville vi vende tilbage, forny vore Dage som i fordums Tid!
Seyè, fè nou tounen vin jwenn ou non! Fè nou tounen vin jwenn ou! Fè nou viv jan nou te konn viv nan tan lontan an non!
22 Thi mon du aldeles har forkastet os? mon du er saa saare vred paa os?
Eske ou voye nou jete pou tout bon? Pou di ou p'ap janm sispann fache sou nou?
