Klagesangene 5
1 Herre! kom i Hu, hvad der er sket os; sku ned og se vor Forhaanelse!
O, Yehowa, ɖo ŋku nu si dzɔ ɖe mía dzi la dzi, ɖo ŋku anyi eye nàkpɔ míaƒe ŋukpe ɖa.
2 Vor Arv er gaaet over til fremmede, vore Huse til Udlændinge.
Wotsɔ míaƒe domenyinu, na amedzrowo eye wotsɔ míaƒe aƒewo na du bubu me tɔwo.
3 Vi ere blevne faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.
Míezu tsyɔ̃eviwo kple tɔmanɔsitɔwo eye mía nɔwo zu ahosiwo.
4 Vandet, vi drikke, købe vi for Penge; vort Brænde kommer til os for Betaling.
Ɖe míedzea tsi hafi nona eye ɖe míeƒlea míawo ŋutɔ ƒe nake.
5 Man er os paa Halsen, vi forfølges; vi blive trætte og faa ikke Hvile.
Ame siwo ti mía yome la gogo, ɖeɖi te mía ŋu, ke gbɔɖeme meli o.
6 Vi have rakt Haanden imod Ægypten, imod Assyrien for at mættes af Brød.
Míetsɔ mía ɖokui dzra na Egipte kple Asiria be míakpɔ abolo aɖu.
7 Vore Fædre have syndet, de ere ikke mere, og vi bære deres Misgerninger.
Mía fofowo wɔ nu vɔ̃ eye womegale agbe o gake woƒe tohehe va mía dzi.
8 Trælle herske over os; der er ingen, som frier af deres Haand.
Kluviwo ɖu amegã ɖe mía dzi eye ame aɖeke meli axɔ mí le woƒe asi me o.
9 Vi hente vort Brød med Fare for vort Liv, formedelst Sværdet i Ørken.
Míetsɔ míaƒe agbe ɖo anyi hafi kpɔa abolo ɖuna, le yi si le gbegbe la ta.
10 Vor Hud er forbrændt som en Ovn, af Hungerens Glød.
Míaƒe ŋutilã xɔ dzo abe kpodzo ene eye asrã lé mí le dɔwuame ta.
11 De krænke Kvinderne i Zion, Jomfruerne i Judas Stæder.
Wogblẽ Zion nyɔnuwo kple ɖetugbi manyaŋutsuwo le Yuda duwo me.
12 Fyrster ere hængte af deres Haand, Oldingers Person bliver ikke æret.
Wobla dumegãwo tsɔ ku ati eye womede bubu ame tsitsiwo ŋu o.
13 Unge Karle maatte tage fat paa Kværnen, og Drenge segnede under Byrden af Ved.
Ɖekakpuiwo le te tum atraɖii, eye ŋutsuviwo le ŋeŋem le nakegba te.
14 De Ældste have hørt op med at sidde i Porten, de unge Karle med deres Strengeleg.
Ame tsitsiwo vɔ le agbonu eye ɖekakpuiwo ƒe hadzidzi nu tso.
15 Vort Hjertes Glæde er hørt op, vor Dans er vendt om til Sorrig.
Dzidzɔ vavã dzo le míaƒe dziwo me eye míaƒe ɣeɖuɖu trɔ zu nuxaxa.
16 Vort Hoveds Krone er affalden; o ve os! thi vi have syndet.
Fiakuku ge le ta na mí. Baba na mí elabena míewɔ nu vɔ̃!
17 Derfor er vort Hjerte sygt, derfor ere vore Øjne formørkede:
Le esia ta míaƒe dziwo le nu xam, le nu siawo ta míaƒe ŋkuwo dzi tsyɔ,
18 For Zions Bjergs Skyld, som er øde, Ræve løbe derpaa.
Elabena Zion to tsi ƒuƒlu eye amegaxiwo koe le fefem le afi ma.
19 Du, Herre! du bliver evindelig, din Trone fra Slægt til Slægt.
O, Yehowa, èle fia ɖum tegbee, wò fiazikpui li ke tso dzidzime yi dzidzime.
20 Hvorfor vil du glemme os evindelig? forlade os saa lang en Tid?
Nu ka ta nèŋlɔa mí be ɣe sia ɣi? Nu ka ta nègblẽ mi ɖi eteƒe didi alea?
21 Herre! før os tilbage til dig, saa ville vi vende tilbage, forny vore Dage som i fordums Tid!
O Yehowa, trɔ mí ɖe ɖokuiwò ŋu be míate ŋu atrɔ agbɔ, wɔ míaƒe ŋkekewo yeye abe le blema ene.
22 Thi mon du aldeles har forkastet os? mon du er saa saare vred paa os?
Ne menye ɖe nègbe mí keŋkeŋ, eye nèdo dziku ɖe mía ŋu wu ale si dze hã o.
