Klagesangene 5
1 Herre! kom i Hu, hvad der er sket os; sku ned og se vor Forhaanelse!
Lord, haue thou mynde what bifelle to vs; se thou, and biholde oure schenschipe.
2 Vor Arv er gaaet over til fremmede, vore Huse til Udlændinge.
Oure eritage is turned to aliens, oure housis ben turned to straungers.
3 Vi ere blevne faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.
We ben maad fadirles children with out fadir; oure modris ben as widewis.
4 Vandet, vi drikke, købe vi for Penge; vort Brænde kommer til os for Betaling.
We drunken oure watir for monei, we bouyten oure trees for siluer.
5 Man er os paa Halsen, vi forfølges; vi blive trætte og faa ikke Hvile.
We weren dryuun bi oure heedis, and reste was not youun to feynt men.
6 Vi have rakt Haanden imod Ægypten, imod Assyrien for at mættes af Brød.
We yauen hond to Egipt, and to Assiriens, that we schulden be fillid with breed.
7 Vore Fædre have syndet, de ere ikke mere, og vi bære deres Misgerninger.
Oure fadris synneden, and ben not, and we baren the wickidnessis of hem.
8 Trælle herske over os; der er ingen, som frier af deres Haand.
Seruauntis weren lordis of vs, and noon was, that ayenbouyte fro the hond of hem.
9 Vi hente vort Brød med Fare for vort Liv, formedelst Sværdet i Ørken.
In oure lyues we brouyten breed to vs, fro the face of swerd in desert.
10 Vor Hud er forbrændt som en Ovn, af Hungerens Glød.
Oure skynne is brent as a furneis, of the face of tempestis of hungur.
11 De krænke Kvinderne i Zion, Jomfruerne i Judas Stæder.
Thei maden low wymmen in Sion, and virgyns in the citees of Juda.
12 Fyrster ere hængte af deres Haand, Oldingers Person bliver ikke æret.
Princes weren hangid bi the hond; thei weren not aschamed of the faces of elde men.
13 Unge Karle maatte tage fat paa Kværnen, og Drenge segnede under Byrden af Ved.
Thei mysusiden yonge wexynge men vnchastli, and children fellen doun in tree.
14 De Ældste have hørt op med at sidde i Porten, de unge Karle med deres Strengeleg.
Elde men failiden fro yatis; yonge men failiden of the queer of singeris.
15 Vort Hjertes Glæde er hørt op, vor Dans er vendt om til Sorrig.
The ioie of oure herte failide; oure song is turned in to mourenyng.
16 Vort Hoveds Krone er affalden; o ve os! thi vi have syndet.
The coroun of oure heed fellen doun; wo to vs! for we synneden.
17 Derfor er vort Hjerte sygt, derfor ere vore Øjne formørkede:
Therfor oure herte is maad soreuful, therfor oure iyen ben maad derk.
18 For Zions Bjergs Skyld, som er øde, Ræve løbe derpaa.
For the hil of Sion, for it perischide; foxis yeden in it.
19 Du, Herre! du bliver evindelig, din Trone fra Slægt til Slægt.
But thou, Lord, schal dwelle with outen ende; thi seete schal dwelle in generacioun and in to generacioun.
20 Hvorfor vil du glemme os evindelig? forlade os saa lang en Tid?
Whi schalt thou foryete vs with outen ende, schalt thou forsake vs in to lengthe of daies?
21 Herre! før os tilbage til dig, saa ville vi vende tilbage, forny vore Dage som i fordums Tid!
Lord, conuerte thou vs to thee, and we schal be conuertid; make thou newe oure daies, as at the bigynnyng.
22 Thi mon du aldeles har forkastet os? mon du er saa saare vred paa os?
But thou castynge awei hast cast awei vs; thou art wrooth ayens vs greetli.
