Klagesangene 5
1 Herre! kom i Hu, hvad der er sket os; sku ned og se vor Forhaanelse!
Spomeni se, Jahve, što nas je snašlo, pogledaj, vidi sramotu našu!
2 Vor Arv er gaaet over til fremmede, vore Huse til Udlændinge.
Baština naša pade u ruke strancima, domovi naši pripadoše tuđincima.
3 Vi ere blevne faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.
Siročad smo: oca nemamo, majke su nam kao udovice.
4 Vandet, vi drikke, købe vi for Penge; vort Brænde kommer til os for Betaling.
Vodu što pijemo plaćamo novcem, i za drvo valja nam platiti.
5 Man er os paa Halsen, vi forfølges; vi blive trætte og faa ikke Hvile.
Jaram nam je o vratu, gone nas, iscrpljeni smo, ne daju nam predahnuti.
6 Vi have rakt Haanden imod Ægypten, imod Assyrien for at mættes af Brød.
Pružamo ruke k Egiptu i Asiriji da se kruha nasitimo.
7 Vore Fædre have syndet, de ere ikke mere, og vi bære deres Misgerninger.
Oci naši zgriješiše i više ih nema, a mi nosimo krivice njihove.
8 Trælle herske over os; der er ingen, som frier af deres Haand.
Robovi nama zapovijedaju, a nitko da nas izbavi iz ruku njihovih.
9 Vi hente vort Brød med Fare for vort Liv, formedelst Sværdet i Ørken.
Kruh svoj donosimo izlažući život maču u pustinji.
10 Vor Hud er forbrændt som en Ovn, af Hungerens Glød.
Koža nam gori kao peć užarena, ognjicom od plamena gladi.
11 De krænke Kvinderne i Zion, Jomfruerne i Judas Stæder.
Oskvrnuli su žene na Sionu i djevice u gradovima judejskim.
12 Fyrster ere hængte af deres Haand, Oldingers Person bliver ikke æret.
Svojim su rukama vješali knezove, ni lica staračka nisu poštivali.
13 Unge Karle maatte tage fat paa Kværnen, og Drenge segnede under Byrden af Ved.
Mladići su nosili žrvnjeve, djeca padala pod bremenom drva.
14 De Ældste have hørt op med at sidde i Porten, de unge Karle med deres Strengeleg.
Starci su ostavili vrata, mladići više ne sviraju na lirama.
15 Vort Hjertes Glæde er hørt op, vor Dans er vendt om til Sorrig.
Radosti nesta iz naših srdaca, naš ples se pretvori u tugovanje.
16 Vort Hoveds Krone er affalden; o ve os! thi vi have syndet.
Pao je vijenac s naše glave, jao nama što zgriješismo!
17 Derfor er vort Hjerte sygt, derfor ere vore Øjne formørkede:
Evo zašto nam srce boluje, evo zašto nam oči se zastiru:
18 For Zions Bjergs Skyld, som er øde, Ræve løbe derpaa.
zato što Gora sionska opustje i po njoj se šuljaju šakali.
19 Du, Herre! du bliver evindelig, din Trone fra Slægt til Slægt.
Ali ti, Jahve, ostaješ zauvijek, tvoj je prijesto od koljena do koljena.
20 Hvorfor vil du glemme os evindelig? forlade os saa lang en Tid?
Zašto da nas zaboraviš zauvijek, da nas ostaviš za mnoge dane?
21 Herre! før os tilbage til dig, saa ville vi vende tilbage, forny vore Dage som i fordums Tid!
Vrati nas k sebi, Jahve, obratit ćemo se, obnovi dane naše kao što nekoć bijahu.
22 Thi mon du aldeles har forkastet os? mon du er saa saare vred paa os?
Il' nas hoćeš sasvim zabaciti i na nas se beskrajno srditi?
