Klagesangene 5
1 Herre! kom i Hu, hvad der er sket os; sku ned og se vor Forhaanelse!
BOEIPA aw poek lamtah kaimih taengkah aka thoeng te paelki laeh. Paelki lamtah kaimih sokah kokhahnah he hmu lah.
2 Vor Arv er gaaet over til fremmede, vore Huse til Udlændinge.
Kaimih kah rho te hlanglak taengla, ka im te kholong taengla pawk coeng.
3 Vi ere blevne faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.
Cadah la ka om uh tih nuhmai bangla ka manu napa a om moenih.
4 Vandet, vi drikke, købe vi for Penge; vort Brænde kommer til os for Betaling.
Kamamih tui ha tangka neh ka ok uh tih kamamih kah thing ha a phu daengah ha pawk.
5 Man er os paa Halsen, vi forfølges; vi blive trætte og faa ikke Hvile.
Ka rhawn ah n'hloem uh vaengah ka kohnue uh pawt bangla kaimih he n'duem sak pawh.
6 Vi have rakt Haanden imod Ægypten, imod Assyrien for at mættes af Brød.
Buh ka cung uh ham khaw Egypt neh Assyria taengah kut ka duen uh.
7 Vore Fædre have syndet, de ere ikke mere, og vi bære deres Misgerninger.
A pa rhoek khaw tholh uh tih kaimih taengah a om voel moenih. Tedae kaimih loh amih kathaesainah te ka phueih uh.
8 Trælle herske over os; der er ingen, som frier af deres Haand.
Sal rhoekkaimih soah n'taemrhai uh tih amih kut lamkah aka bawt om pawh.
9 Vi hente vort Brød med Fare for vort Liv, formedelst Sværdet i Ørken.
Khosoek cunghang hmai ah ka hinglu nen ni ka buh ka dang uh.
10 Vor Hud er forbrændt som en Ovn, af Hungerens Glød.
Khokha rhamling hmai ah ka vin khaw hmaiulh bangla tloo coeng.
11 De krænke Kvinderne i Zion, Jomfruerne i Judas Stæder.
Zion kah huta rhoek neh Judah khopuei kah oila rhoek khaw a tholh puei uh.
12 Fyrster ere hængte af deres Haand, Oldingers Person bliver ikke æret.
Amih kut neh mangpa rhoek a kuiok sak tih patong rhoek kah maelhmai khaw hiin uh pawh.
13 Unge Karle maatte tage fat paa Kværnen, og Drenge segnede under Byrden af Ved.
Tongpang rhoek loh phaklung a phueih uh tih camoe rhoek te thingpum dongah paloe uh.
14 De Ældste have hørt op med at sidde i Porten, de unge Karle med deres Strengeleg.
Vongka lamkah patong rhoek neh, tongpang rhoek khaw a rhotoeng lamloh kangkuen uh.
15 Vort Hjertes Glæde er hørt op, vor Dans er vendt om til Sorrig.
Kaimih lungbuei kah omthennah he kangkuen coeng tih kaimih kah lamnah khaw nguekcoinah la poeh.
16 Vort Hoveds Krone er affalden; o ve os! thi vi have syndet.
Kamih lu kah rhuisam khaw yulh coeng. Anunae ka tholh uh khaw kaimih ham coeng ni.
17 Derfor er vort Hjerte sygt, derfor ere vore Øjne formørkede:
Te dongah ko kaimih lungbuei he pumthim hainak la coeng. He dongah kaimih kah maelhmai khaw hmuep.
18 For Zions Bjergs Skyld, som er øde, Ræve løbe derpaa.
Zion tlang aka pong te a soah maetang ni a pongpa coeng.
19 Du, Herre! du bliver evindelig, din Trone fra Slægt til Slægt.
BOEIPA namah tah kumhal duela na om tih, na ngolkhoel khaw cadilcahma phoeikah cadilcahma duela cak.
20 Hvorfor vil du glemme os evindelig? forlade os saa lang en Tid?
Balae tih a yoeyah la kaimih nan hnilh? Kaimih nan hnoo khaw khohnin loh sen.
21 Herre! før os tilbage til dig, saa ville vi vende tilbage, forny vore Dage som i fordums Tid!
BOEIPA aw kaimih he namah taengah m'mael sak laeh. Ka mael uh van daengah ni hlamat kah bangla kaimih kah khohnin thai neh ka mael uh eh.
22 Thi mon du aldeles har forkastet os? mon du er saa saare vred paa os?
Kaimih taengah a nah la na thintoek tih kaimih he nan hnawt nan hnawt mai.
