Klagesangene 4

1 Hvorledes er Guldet fordunklet, det kostelige Guld forkastet, de hellige Stene henkastede paa alle Gadehjørner!

Mano kaka dhahabu osewito berne, dhahabu maberie moloyo obedo marach! Kite maler okere e akerkeke mag yore duto.

2 Zions dyrebare Børn, der vejede op med fint Guld — hvorledes agtes de lige med Lerflasker, en Pottemagers Hænders Gerning?

Mano kaka yawuot Sayun mabeyo, ma yande bergi ne romre gi pek mar dhahabu, tinde ipimo mana gi agulni mag lowo, ma en tich lwedo mar jachwe aguch lowo!

3 Endog Drager række Brystet frem, de give deres Unger Die; mit Folks Datter er bleven grusom, lig Strudser i Ørken.

Kata mana ondiegi chiwo thundegi mondo nyithindgi odhodhi, to joga osebedo jogo maonge chuny, gichalo udo manie thim.

4 Den diendes Tunge hænger ved hans Gane af Tørst; spæde Børn begære Brød, der er ingen, som rækker dem det.

Nikech riyo oloyo nyathi madhoth mi koro lewe omoko e dande; kendo nyithindo kwayo chiemo, to onge ngʼama migi.

5 De, som aade de kostelige Retter, ere omkomne paa Gaderne; de, som vare opfostrede i Skarlagen, de omfavne Skarnet.

Joma yande chamo chiemo mamit, koro gin jokwecho mojwangʼ e wangʼ yore; to jogo ma yande odak e ngima maber koro nindo e pidh yugi.

6 Og mit Folks Datters Misgerning er større end Synden i Sodoma, som blev omkastet i et Øjeblik, og hvortil ingen Hænder brugtes.

Kum mar joga duongʼ moloyo mano mar Sodom, mane lochne okethi mapiyo piyo nono maonge ngʼama nobiro mondo okonye.

7 Hendes Nasiræer vare renere end Sne, hvidere end Mælk, paa Legemet vare de rødere end Koraller, deres Skabning var som Safiren.

Jotendgi ne ler marieny moloyo pe kendo rachar maloyo chak, dendgi ne pichni moloyo mo; kendo nenruok margi ne chalo gi kidi ma nengone tek.

8 Nu er deres Skikkelse bleven mørkere end det sorte, de kendes ikke paa Gaderne, deres Hud hænger ved deres Ben, den er bleven tør som Træ.

To koro gin rotenge moloyo oyare ma kata irom kodgi e wangʼ yore to ok nyal ngʼegi, nimar pien ringregi osejowore kuom chokegi; kendo osebedo motwo ka yien.

9 Lykkeligere vare de, som bleve ihjelslagne ved Sværd, end de, som blive ihjelslagne af Hunger; thi disse svinde hen som gennemborede, fordi der ikke er Grøde paa Marken.

Joma notho e lweny ber moloyo jogo ma kech onego; kech chamogi ma gidhero nikech cham onge e puothe.

10 Barmhjertige Kvinders Hænder kogte deres Børn; disse bleve dem til Spise under mit Folks Datters Ødelæggelse.

Mon madhoth notedo nyithindgi giwegi, mobedo chiembgi ka joga ne inego itieko.

11 Herren har fuldkommet sin Harme, udøst sin brændende Vrede og antændt en Ild i Zion, og den fortærede dens Grundvold.

Jehova Nyasaye oseolo mirimbe mangʼeny ka iye owangʼ. Osemoko mach Sayun moketho mise mage.

12 Kongerne paa Jorden havde ikke troet det, ej heller nogen af alle dem, som bo paa Jorderige, at Modstanderen og Fjenden skulde drage ind ad Jerusalems Porte.

Ruodhi mag piny ne ok oyie, kata ji mag piny bende ne ok oyie, ni wasigu kod jolweny nyalo donjo e dhorangeye mag Jerusalem.

13 Formedelst dens Profeters Synder, formedelst dens Præsters Misgerninger, de, som udøste de retfærdiges Blod midt i den,

To mano notimore nikech richo mag jonabi mage, kod kethruok mag jodolo mage mane ochwero remb joma kare.

14 vanke disse hid og did paa Gaderne som blinde, besmittede med Blod, saa at man ej kan røre ved deres Klæder.

Koro gidigni e wangʼ yore ka joma muofni. Gidwanyore gi remo maonge ngʼato madihedhre mulo lepgi.

15 „Viger bort, han er uren!‟ raaber man om dem; „viger bort, viger bort! rører dem ej!‟ thi de flyve bort og vanke hid og did; man siger iblandt Hedningerne: De skulle ikke blive ved at bo der.

Ji ywak kagoyonegi koko niya, “Dhiuru kucha! Ok uler!” Mabor kucha, mabor kucha! Kik umulwa! Ka giringo giaa kendo gibayo abaya, ji mag ogendini wacho ni, “Ok ginyal dak kodwa kendo.”

16 Herrens Ansigt har spredt dem, han vil ikke se til dem mere; man anser ikke Præsternes Person, man er ikke naadig imod de gamle.

Jehova Nyasaye owuon osekeyogi e pinje; kendo koro ok odewgi. Jodolo ok yud duongʼ, kendo jodongo ok mi luor.

17 Endnu forsmægte vore Øjne forgæves efter vor Hjælp; paa vor Vare spejde vi efter et Folk, som ikke kunde frelse.

Kata kamano, wengewa nojony, ka warango gima dikonywa; to oganda mane wageno kuome ni nyalo konyowa ne ok nyal konyowa.

18 De jage os, hvor vi skride frem, at vi ikke kunne gaa paa vore Gader; vor Ende er nær, vore Dage ere fyldte; thi vor Ende er kommen.

Ji ne manyowa kamoro amora mawaluwo, omiyo ne ok wanyal wuotho e wangʼ yorewa. Luoro nomakowa nikech ndalowa nosechopo machiegni kendo thowa ne osekayo.

19 Vore Forfølgere ere lettere end Ørne under Himmelen; de forfølge os paa Bjergene, de lure paa os i Ørken.

Jogo mane lawowa ne ringo mapiyo maloyo ongo mafuyo e kor polo; negilawowa e kor gode madongo kendo negibutonwa e thim.

20 Vor Livsaande, Herrens Salvede, er fanget i deres Grave, han, om hvem vi sagde: Under hans Skygge ville vi leve iblandt Folkene.

Ngʼatno mowir mar Jehova Nyasaye, mane wakwano kaka ngimawa, nomaki e obadho mane gichiko. Ne waparo ni e bwo tipone wanyalo bedo mangima e dier ogendini.

21 Fryd og glæd dig kun, du Edoms Datter! du, som bor i Landet Uz; ogsaa til dig skal Bægeret komme, du skal blive drukken og blotte dig.

Moruru kendo beduru moil, yaye Nyar Edom, un jogo modak e piny Uz. To un bende, kikombeno ibiro miyou; kendo ubiro mer mi udongʼ duge.

22 Din Skyld har en Ende, Zions Datter! han skal ikke mere lade dig bortføre; nu hjemsøger han din Skyld, du Edoms Datter! han aabenbarer dine Synder.

Yaye jo-Sayun, kum mane okumugo biro rumo; bende ok nochak omed ndalou mar twech. To un jo-Edom, obiro kumou nikech richou kendo timbeu mamono obiro elo e lela.