Klagesangene 4
1 Hvorledes er Guldet fordunklet, det kostelige Guld forkastet, de hellige Stene henkastede paa alle Gadehjørner!
Sana jong adeite khuta among joutai! Sana hoi pen jong amoljeng tai. Muntheng sunga um songmantam ho jeng, jong lam lhongp dunga athangsoh tai.
2 Zions dyrebare Børn, der vejede op med fint Guld — hvorledes agtes de lige med Lerflasker, en Pottemagers Hænders Gerning?
Veuvin Jerusalem chate, Mipha chomtah tahsan hoitah tah sanga mantam jo hochu, Tun leibelho tobang'in aboltauvin ahi.
3 Endog Drager række Brystet frem, de give deres Unger Die; mit Folks Datter er bleven grusom, lig Strudser i Ørken.
Sialte jengin jong anoute avah jiuvin, ahinla kami Isrealten avah pouvin ahi. Neldi gamma vacha len “Vagonsang” hon achasenteu anahsah lou bangun ama hon jong a nahsah pouvin ahi.
4 Den diendes Tunge hænger ved hans Gane af Tørst; spæde Børn begære Brød, der er ingen, som rækker dem det.
Dangchahin achateu lhei jouse adanga abehden jouve. Achateu gilkelin an aholun, Ahin koiman pehding aneipoi.
5 De, som aade de kostelige Retter, ere omkomne paa Gaderne; de, som vare opfostrede i Skarlagen, de omfavne Skarnet.
An twitah tah ana neji ho chun tun lampi dunga khut don apang tauvin ahi. Phatkhatna vonhoi tahtah anavon ho chun tun thilnen kikholna munhoa neh ding aholun ahi.
6 Og mit Folks Datters Misgerning er større end Synden i Sodoma, som blev omkastet i et Øjeblik, og hvortil ingen Hænder brugtes.
Kamite chonsetna hi Sodom mite chonset na sangin alenjon ahi. Hiche munna chun hetman louvin suhmangna nasatah anachun koimacha akithopi thei ana umpoiye.
7 Hendes Nasiræer vare renere end Sne, hvidere end Mælk, paa Legemet vare de rødere end Koraller, deres Skabning var som Safiren.
Ka lengteu jong phatkhat chun amel hoidanu chu bongnoi leh buhbang sangin ana bangjon, amai’u jong songmantam bangin ana vah'in ahi.
8 Nu er deres Skikkelse bleven mørkere end det sorte, de kendes ikke paa Gaderne, deres Hud hænger ved deres Ben, den er bleven tør som Træ.
Tunvang amelu jong meihol sangin avomjoi. Lampi dunga jong koiman ahedoh thei tapouve. Avunu jong agu uva abehdan gamin, thing go bangin, agon atah jenge.
9 Lykkeligere vare de, som bleve ihjelslagne ved Sværd, end de, som blive ihjelslagne af Hunger; thi disse svinde hen som gennemborede, fordi der ikke er Grøde paa Marken.
Chamjamma kithat hochu gelkella thiho sangin avangphajo ahitaove. Ajeh chu lou laiya neh aput tahlou jeh'in kelthohin amangthah jitaove.
10 Barmhjertige Kvinders Hænder kogte deres Børn; disse bleve dem til Spise under mit Folks Datters Ødelæggelse.
Masanga mi lainatpi theitah tah nute hon achateu chu neh dingin akihon gam tauve. Amahon gim hesoha konna hoi dohna dingin achateu chu ana nejengun ahi.
11 Herren har fuldkommet sin Harme, udøst sin brændende Vrede og antændt en Ild i Zion, og den fortærede dens Grundvold.
Tunvang alunghanna a kon chun Pakai alungna chim tai. Alunghanna hoise tah chu abuhlhah ahitai. Jerusalema lunghanna mei ana kou dohin hichun khopi chu aleibul kiphuna gei chun ana hallha jeng’e.
12 Kongerne paa Jorden havde ikke troet det, ej heller nogen af alle dem, som bo paa Jorderige, at Modstanderen og Fjenden skulde drage ind ad Jerusalems Porte.
Leist lengte ahin - Vannoi mite koiman - Jerusalem kelkot sunga galmi alutthei ding chu ana tahsan pouve.
13 Formedelst dens Profeters Synder, formedelst dens Præsters Misgerninger, de, som udøste de retfærdiges Blod midt i den,
Ahinlah a themgao ho chonsetna leh a thempu ho chonsetna jeh chun hiti hin anasohdoh tan ahi. Amaho chonset jeh'a themmona bei miho thisan kisoa, khopi kisuboh ahi.
14 vanke disse hid og did paa Gaderne som blinde, besmittede med Blod, saa at man ej kan røre ved deres Klæder.
Amahohi lamlhongpi dunga ana vahle uvin mi thisana akisubohun koiman amaho atong kha ngam pouvin ahi.
15 „Viger bort, han er uren!‟ raaber man om dem; „viger bort, viger bort! rører dem ej!‟ thi de flyve bort og vanke hid og did; man siger iblandt Hedningerne: De skulle ikke blive ved at bo der.
Mipiten chemangun tin asamun aboh nahitauve, neitong khahihun atiuve. Amaho gamla tahin ajamun gamchom mite laha avahle uvin ahinlah koiman achensah nom pouvin ahi.
16 Herrens Ansigt har spredt dem, han vil ikke se til dem mere; man anser ikke Præsternes Person, man er ikke naadig imod de gamle.
Pakai amatahin amaho hi apanpi nom tapouvin muchom chomma athethang gam’u ahitai. Mipihon jong thempuho hi anahsah tapouvin, alamkai hou jong jana anei tapouvin ahi.
17 Endnu forsmægte vore Øjne forgæves efter vor Hjælp; paa vor Vare spejde vi efter et Folk, som ikke kunde frelse.
Eihon i-pankhompi houvin eihung huhdoh diuvin ingaichauvin, eikithopi theiloudiu nam mite kom jenga jong panpi ingaichauvin a phachom pon ahi.
18 De jage os, hvor vi skride frem, at vi ikke kunne gaa paa vore Gader; vor Ende er nær, vore Dage ere fyldte; thi vor Ende er kommen.
Thiding kichat jeh'in lampi dunga jong kavah le ngam pouvin, amahthah ding nikhou jong ahung naitan, amah thah ding ihitauve.
19 Vore Forfølgere ere lettere end Ørne under Himmelen; de forfølge os paa Bjergene, de lure paa os i Ørken.
Igalmiteu hi mulaopi sangin jong aleng hat jon, Molsang chung dunga jammang go jong leuhen eimudohdiu ahin, gamthip langa kisel jong leuhen hiche munna jong chu eina chan nahlai dingu ahiye.
20 Vor Livsaande, Herrens Salvede, er fanget i deres Grave, han, om hvem vi sagde: Under hans Skygge ville vi leve iblandt Folkene.
Eihon leiset nam pumpi jouse hoa konna eihuhdoh diuva ina monpiu Pakai thaonu i-engpau jeng jong, akiselna munna konin a mandoh tauvin ahi.
21 Fryd og glæd dig kun, du Edoms Datter! du, som bor i Landet Uz; ogsaa til dig skal Bægeret komme, du skal blive drukken og blotte dig.
Vo! Edom mite Uz gamsunga hi nakipa theiju hinam? Ahin nangin jong Pakai lunghanna khonna konna hi na don tei ding ahi. Nang jeng jong na jukhamna munna sagoh keova naki koi ding ahi.
22 Din Skyld har en Ende, Zions Datter! han skal ikke mere lade dig bortføre; nu hjemsøger han din Skyld, du Edoms Datter! han aabenbarer dine Synder.
Vo khopi hoitah Jerusalem, naki engbolna nihko kichai ding ahitai, Naki engbolna gamma konna nahung kile vahding ahitai. Ahinlah Edom naki engbolna hi kipan bepseu ahinalaiye; Nachonsetna ho jouse hung kiphongdoh vahding ahi tai.
