Klagesangene 3
1 Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.
(Alef) Men uning ghezep tayiqini yep jebir-zulum körgen ademdurmen.
2 Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.
Méni U heydiwetti, Nurgha emes, belki qarangghuluqqa mangdurdi;
3 Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.
Berheq, U kün boyi qolini manga qayta-qayta hujum qildurdi;
4 Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.
(Bet) Etlirimni we térilirimni qaqshal qiliwetti, Söngeklirimni sunduruwetti.
5 Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.
U manga muhasire qurdi, Öt süyi we japa bilen méni qapsiwaldi.
6 Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.
U méni ölgili uzun bolghanlardek qapqarangghu jaylarda turushqa mejbur qildi.
7 Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.
(Gimel) U méni chiqalmaydighan qilip chitlap qorshiwaldi; Zenjirimni éghir qildi.
8 Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.
Men warqirap nida qilsammu, U duayimni héch ishtimidi.
9 Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.
U yollirimni jipsilashqan tash tam bilen tosuwaldi, Chighir yollirimni egri-toqay qiliwetti.
10 Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.
(Dalet) U manga paylap yatqan éyiqtek, Pistirmida yatqan shirdektur.
11 Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.
Méni yollirimdin burap tétma-titma qildi; Méni tügeshtürdi.
12 Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
U oqyasini kérip, Méni oqining qarisi qildi.
13 Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
(Xé) Oqdénidiki oqlarni böreklirimge sanjitquzdi.
14 Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
Men öz xelqimge reswa obyékti, Kün boyi ularning mesxire naxshisining nishani boldum.
15 Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke
U manga zerdabni toyghuche yutquzup, Kekre süyini toyghuche ichküzdi.
16 og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
(Waw) U chishlirimni shéghil tashlar bilen chéqiwetti, Méni küllerde tügüldürdi;
17 Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
Jénim tinch-xatirjemliktin yiraqlashturuldi; Arambexshning néme ikenlikini untup kettim.
18 Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
Men: «Dermanim qalmidi, Perwerdigardin ümidim qalmidi» — dédim.
19 Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
(Zain) Méning xar qilin’ghanlirimni, sergedan bolghanlirimni, Emen we öt süyini [yep-ichkinimni] ésingge keltürgeysen!
20 Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
Jénim bularni herdaim eslewatidu, Yerge kirip ketküdek bolmaqta.
21 Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:
Lékin shuni könglümge keltürüp esleymenki, Shuning bilen ümid qaytidin yanidu, —
22 Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
(Xet) Mana, Perwerdigarning özgermes méhribanliqliri! Shunga biz tügeshmiduq; Chünki Uning rehimdilliqlirining ayighi yoqtur;
23 Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
Ular her seherde yéngilinidu; Séning heqiqet-sadiqliqing tolimu moldur!
24 Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
Öz-özümge: «Perwerdigar méning nésiwemdur; Shunga men Uninggha ümid baghlaymen» — deymen.
25 Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.
(Tet) Perwerdigar Özini kütkenlerge, Özini izdigen jan igisige méhribandur;
26 Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
Perwerdigarning nijatini kütüsh, Uni süküt ichide kütüsh yaxshidur.
27 Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.
Ademning yash waqtida boyunturuqni kötürüshi yaxshidur.
28 Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.
(Yod) U yégane bolup süküt qilip oltursun; Chünki Reb buni uninggha yüklidi.
29 Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.
Yüzini topa-tupraqqa tegküzsun, — Éhtimal, ümid bolup qalar?
30 Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.
Mengzini urghuchigha tutup bersun; Til-ahanetlerni toyghuche ishitsun!
31 Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
(Kaf) Chünki Reb ebedil-ebed insandin waz kechmeydu;
32 Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
Azar bergen bolsimu, Özgermes méhribanliqlirining molluqi bilen ichini aghritidu;
33 Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
Chünki U insan balilirini xar qilishni yaki azablashni xalighan emestur.
34 For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,
(Lamed) Yer yüzidiki barliq esirlerni ayagh astida yanjishqa,
35 for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,
Hemmidin Aliy Bolghuchining aldida ademni öz heqqidin mehrum qilishqa,
36 for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.
Insan’gha öz dewasida uwal qilishqa, — Reb bularning hemmisige guwahchi emesmu?
37 Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?
(Mem) Reb uni buyrumighan bolsa, Kim déginini emelge ashuralisun?
38 Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?
Külpetler bolsun, bext-saadet bolsun, hemmisi Hemmidin Aliy Bolghuchining aghzidin kelgen emesmu?
39 Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!
Emdi tirik bir insan néme dep aghrinidu, Adem balisi gunahlirining jazasidin néme dep waysaydu?
40 Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!
(Nun) Yollirimizni tekshürüp sinap bileyli, Perwerdigarning yénigha yene qaytayli;
41 Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!
Qollirimizni könglimiz bilen bille ershtiki Tengrige kötüreyli!
42 Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.
Biz itaetsizlik qilip sendin yüz öriduq; Sen kechürüm qilmiding.
43 Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,
(Sameq) Sen özüngni ghezep bilen qaplap, bizni qoghliding; Sen öltürdüng, héch rehim qilmiding.
44 Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.
Sen Özüngni bulut bilen qaplighansenki, Dua-tilawet uningdin héch ötelmes.
45 Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.
Sen bizni xelqler arisida dashqal we nijaset qilding.
46 Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.
(Pé) Barliq düshmenlirimiz bizge qarap aghzini yoghan échip [mazaq qildi];
47 Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.
Üstimizge chüshti alaqzadilik we ora-tuzaq, Weyranchiliq hem halaket.
48 Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.
Xelqimning qizi nabut bolghini üchün, Közümdin yashlar östeng bolup aqmaqta.
49 Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,
(Ayin) Közüm yashlarni üzülmey töküwatidu, Ular héch toxtiyalmaydu,
50 indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.
Taki Perwerdigar asmanlardin töwen’ge nezer sélip [halimizgha] qarighuche.
51 Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.
Méning közüm Rohimgha azab yetküzmekte, Shehirimning barliq qizlirining Hali tüpeylidin.
52 Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
(Tsade) Manga sewebsiz düshmen bolghanlar, Méni qushtek hedep owlap keldi.
53 De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.
Ular orida jénimni üzmekchi bolup, Üstümge tashni chöridi.
54 Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
Sular béshimdin téship aqti; Men: «Üzüp tashlandim!» — dédim.
55 Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
(Kof) Hangning tüwliridin namingni chaqirip nida qildim, i Perwerdigar;
56 Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
Sen awazimni angliding; Qutuldurushqa nidayimgha quliqingni yupuruwalmighin!
57 Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
Sanga nida qilghan künide manga yéqin kelding, «Qorqma» — déding.
58 Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.
(Resh) I reb, jénimning dewasini özüng soriding; Sen manga hemjemet bolup hayatimni qutquzdung.
59 Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!
I Perwerdigar, manga bolghan uwalliqni kördüngsen; Men üchün höküm chiqarghaysen;
60 Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.
Sen ularning manga qilghan barliq öchmenliklirini, Barliq qestlirini kördungsen.
61 Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,
(Shiyn) I Perwerdigar, ularning ahanetlirini, Méni barliq qestligenlirini anglidingsen,
62 mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.
Manga qarshi turghanlarning shiwirlashlirini, Ularning kün boyi keynimdin kusur-kusur qilishqanlirini anglidingsen.
63 Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.
Olturghanlirida, turghanlirida ulargha qarighaysen! Men ularning [mesxire] naxshisi boldum.
64 Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.
(Taw) Ularning qolliri qilghanliri boyiche, i Perwerdigar, béshigha jaza yandurghaysen;
65 Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.
Ularning köngüllirini kaj qilghaysen! Bu séning ulargha chüshidighan leniting bolidu!
66 Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.
Ghezep bilen ularni qoghlighaysen, Ularni Perwerdigarning asmanliri astidin yoqatqaysen!
