Klagesangene 3
1 Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.
Mene ɔbarima a mahunu amane wɔ nʼabufuo abaa ano.
2 Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.
Wapam me afiri ne ho ama manante sum mu na ɛnyɛ hann mu;
3 Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.
Ampa ara wama nsa so atia me mpɛn bebree, ɛda mu nyinaa.
4 Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.
Wama me wedeɛ ne me nam anyini Na wabubu me nnompe.
5 Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.
Waka me ahyɛ mu, ɔde nwononwono ne ahokyere atwa me ho ahyia.
6 Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.
Wama matena esum mu sɛ wɔn a wɔawuwu dada no.
7 Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.
Wato ɔfasuo atwa me ho ahyia enti mentumi nnwane; wagu me nkɔnsɔnkɔnsɔn ama matɔ baha.
8 Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.
Mpo sɛ mefrɛ anaasɛ mebɔ mpaeɛ srɛ mmoa a ɔsi me mpaeɛbɔ ano.
9 Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.
Ɔde abotan asi me ɛkwan; wama mʼakwan ayɛ kɔntɔnkye.
10 Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.
Te sɛ sisi a ɔda hɔ retwɛn, te sɛ gyata a watɛ,
11 Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.
ɔtwee me firi ɛkwan no mu dwerɛɛ me na ɔgyaa me a menni mmoa biara.
12 Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
Ɔkuntunuu ne tadua mu na ɔde ne bɛmma kyerɛɛ me so.
13 Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
Ɔde bɛmma a ɛfiri ne kotokuo mu hwiree mʼakoma mu.
14 Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
Meyɛɛ asredeɛ maa me nkurɔfoɔ nyinaa; wɔto akutia nnwom de di me ho fɛ ɛda mu nyinaa.
15 Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke
Ɔde nhahan nwononwono ahyɛ me ma. Wama me bɔnwoma anom.
16 og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
Ɔde aboseaa abubu me se; na watiatia me so wɔ mfuturo mu.
17 Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
Wɔama asomdwoeɛ abɔ me; na mewerɛ afiri yiedie.
18 Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
Enti mese, “Mʼanimuonyam asa, deɛ mede mʼani too so Awurade mu no nyinaa.”
19 Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
Mekae mʼamanehunu wɔ mʼakyinkyini mu, nwononwono ne bɔnwoma mu.
20 Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
Mekae yie, na me kra aboto wɔ me mu.
21 Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:
Nanso, mekae yei ne saa enti, mewɔ anidasoɔ.
22 Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
Awurade dɔ kɛseɛ enti yɛnnsɛeɛ. Nʼayamhyehyeɛ nni hwammɔ.
23 Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
Ɛyɛ foforɔ anɔpa biara; wo nokorɛdie yɛ kɛseɛ.
24 Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
Meka kyerɛ me ho sɛ, “Awurade yɛ me kyɛfa, enti mɛtwɛn no.”
25 Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.
Awurade yɛ ma wɔn a wɔn anidasoɔ wɔ ne mu, onipa a ɔhwehwɛ noɔ no;
26 Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
Ɛyɛ sɛ wɔyɛ komm de twɛn Awurade nkwagyeɛ.
27 Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.
Ɛyɛ ma ɔbarima sɛ ɔsoa kɔnnua no wɔ ne mmeranteɛ ɛberɛ mu.
28 Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.
Ma ɔntena ase komm, ɛfiri sɛ Awurade de ato no so.
29 Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.
Ma ɔmfa nʼanim nsie wɔ mfuturo mu, ebia anidasoɔ wɔ hɔ.
30 Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.
Ma ɔmfa nʼafono mma deɛ ɔpɛɛ sɛ ɔbɔ no na ɔnhyɛ no aniwuo.
31 Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
Na Awurade nto nnipa ntwene koraa.
32 Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
Ɛwom, ɔde awerɛhoɔ ba deɛ, nanso ɔbɛnya ayamhyehyeɛ. Ne dɔ kɛseɛ no to rentwa da.
33 Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
Ɔfiri amemenemfe mu de amanehunu anaa awerɛhoɔ brɛ nnipa mma.
34 For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,
Sɛ wɔde wɔn nan dwerɛ nneduafoɔ a wɔwɔ asase no so a,
35 for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,
sɛ wɔtiatia obi ahofadie so wɔ Ɔsorosoroni no anim a,
36 for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.
anaa sɛ wɔbu obi ntɛnkyea a, Awurade nhunu saa nneɛma yi anaa?
37 Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?
Hwan na ɔbɛtumi aka na wama aba mu wɔ ɛberɛ a ɛnyɛ Awurade na ɔhyɛeɛ?
38 Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?
Ɛnyɛ Ɔsorosoroni no anom na musuo ne nnepa firi anaa?
39 Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!
Adɛn enti na ɛsɛ sɛ ɔteasefoɔ nwiinwii ɛberɛ a wɔatwe nʼaso wɔ ne bɔne ho?
40 Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!
Momma yɛnhwehwɛ yɛn akwan mu na yɛnsɔ nhwɛ, na yɛnsane nkɔ Awurade nkyɛn.
41 Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!
Momma yɛmma yɛn akoma ne yɛn nsa so, nkyerɛ Onyankopɔn wɔ ɔsoro, na yɛnka sɛ:
42 Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.
“Yɛayɛ bɔne, na yɛate atua na woamfa ankyɛ.
43 Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,
“Wode abufuo akata wo ho ataa yɛn; na wakunkum a woannya ahummɔborɔ.
44 Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.
Wode wo ho asie omununkum mu enti mpaeɛbɔ biara nnuru wo nkyɛn.
45 Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.
Woayɛ yɛn atantanneɛ ne wira wɔ amanaman no mu.
46 Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.
“Yɛn atamfoɔ nyinaa abae wɔn anom tɛtrɛɛ de tia yɛn.
47 Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.
Yɛabrɛ ne ahunahuna ne akukuruhweaseɛ, mmubuiɛ ne ɔsɛeɛ.”
48 Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.
Me nisuo sene sɛ asutene ɛfiri sɛ wɔasɛe me nkurɔfoɔ.
49 Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,
Me nisuo bɛsene ara, na ɛrennyae,
50 indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.
kɔsi sɛ Awurade bɛhwɛ afiri ɔsoro, na wahu.
51 Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.
Deɛ mehunu no ma me kra werɛ ho me kuropɔn no mu mmaa nyinaa enti.
52 Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
Mʼatamfoɔ a menyɛɛ wɔn hwee pampam me sɛ anomaa.
53 De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.
Wɔpɛɛ sɛ wɔtwa me nkwa so na wɔsi me aboɔ wɔ amena mu;
54 Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
nsuo bu faa me tiri so, na ɛyɛɛ me sɛdeɛ wɔrewie me.
55 Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
Mebɔɔ wo din, Ao Awurade firi amena no ase tɔnn.
56 Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
Wotee me sufrɛ: “Nsi wʼaso wɔ me gyeɛ sufrɛ ho.”
57 Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
Wotwe bɛnee me ɛberɛ a mefrɛɛ woɔ no, na wokaa sɛ, “Nsuro.”
58 Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.
Ao Awurade, wodii mʼasɛm maa me; na wogyee me nkwa.
59 Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!
Woahunu bɔne a wɔayɛ me, Ao Awurade. Di mʼasɛm ma me!
60 Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.
Woahunu wɔn aweretɔ no mu den, wɔn pɔ a wɔbɔ tia me no nyinaa.
61 Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,
Ao Awurade, woate wɔn sopa, wɔn pɔ a wɔbɔ tia me no nyinaa,
62 mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.
deɛ mʼatamfoɔ ka no sɛ asomusɛm na wɔka no brɛoo de tia me da mu nyinaa.
63 Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.
Hwɛ wɔn! Sɛ wɔgyinagyina hɔ anaa sɛ wɔtete hɔ, wɔto akutia nnwom de di me ho fɛw.
64 Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.
Fa deɛ ɛfata tua wɔn so ka, Ao Awurade, deɛ wɔn nsa ayɛ enti.
65 Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.
Pirim wɔn akoma, na ma wo nnome mmra wɔn so.
66 Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.
Fa abufuo taa wɔn, na sɛe wɔn firi Awurade sorosoro ase.
