Klagesangene 3

1 Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.

YO soy el hombre que ha visto aflicción en la vara de su enojo.

2 Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.

Guióme y llevóme en tinieblas, mas no en luz.

3 Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.

Ciertamente contra mí volvió y revolvió su mano todo el día.

4 Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.

Hizo envejecer mi carne y mi piel; quebrantó mis huesos.

5 Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.

Edificó contra mí, y cercóme de tósigo y de trabajo.

6 Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.

Asentóme en oscuridades, como los ya muertos de mucho tiempo.

7 Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.

Cercóme por todos lados, y no puedo salir; agravó mis grillos.

8 Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.

Aun cuando clamé y dí voces, cerro [los oídos á] mi oración.

9 Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.

Cercó mis caminos con piedra tajada, torció mis senderos.

10 Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.

Como oso que acecha fué para mí, como león en escondrijos.

11 Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.

Torció mis caminos, y depedazóme; tornóme asolado.

12 Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.

Su arco entesó, y púsome como blanco á la saeta.

13 Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.

Hizo entrar en mis riñones las saetas de su aljaba.

14 Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.

Fuí escarnio á todo mi pueblo, canción de ellos todos los días.

15 Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke

Hartóme de amarguras, embriagóme de ajenjos.

16 og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.

Quebróme los dientes con cascajo, cubrióme de ceniza.

17 Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.

Y mi alma se alejó de la paz, olvidéme del bien.

18 Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.

Y dije: Pereció mi fortaleza, y mi esperanza de Jehová.

19 Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!

Acuérdate de mi aflicción y de mi abatimiento, del ajenjo y de la hiel.

20 Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.

Tendrálo aún en memoria mi alma, porque en mí está humillada.

21 Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:

Esto reduciré á mi corazón, por lo cual esperaré.

22 Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.

[Es por] la misericordia de Jehová que no somos consumidos, porque nunca decayeron sus misericordias.

23 Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.

Nuevas son cada mañana; grande es tu fidelidad.

24 Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.

Mi parte es Jehová, dijo mi alma; por tanto en él esperaré.

25 Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.

Bueno es Jehová á los que en él esperan, al alma que le buscare.

26 Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.

Bueno es esperar callando en la salud de Jehová.

27 Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.

Bueno es al hombre, si llevare el yugo desde su mocedad.

28 Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.

Sentaráse solo, y callará, porque lo llevó sobre sí.

29 Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.

Pondrá su boca en el polvo, por si quizá hay esperanza.

30 Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.

Dará la mejilla al que le hiriere; hartaráse de afrenta.

31 Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.

Porque el Señor no desechará para siempre:

32 Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.

Antes si afligiere, también se compadecerá según la multitud de sus misericordias.

33 Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.

Porque no aflige ni congoja de su corazón á los hijos de los hombres.

34 For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,

Desmenuzar bajo de sus pies todos los encarcelados de la tierra,

35 for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,

Hacer apartar el derecho del hombre ante la presencia del Altísimo,

36 for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.

Trastornar al hombre en su causa, el Señor no lo sabe.

37 Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?

¿Quién [será] aquel que diga, que vino [algo] que el Señor no mandó?

38 Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?

¿De la boca del Altísimo no saldrá malo y bueno?

39 Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!

¿Por qué murmura el hombre viviente, el hombre en su pecado?

40 Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!

Escudriñemos nuestros caminos, y busquemos, y volvámonos á Jehová.

41 Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!

Levantemos nuestros corazones con las manos á Dios en los cielos.

42 Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.

Nosotros nos hemos rebelado, y fuimos desleales; tú no perdonaste.

43 Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,

Desplegaste la ira, y nos perseguiste; mataste, no perdonaste.

44 Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.

Te cubriste de nube, porque no pasase la oración [nuestra].

45 Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.

Raedura y abominación nos tornaste en medio de los pueblos.

46 Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.

Todos nuestros enemigos abrieron sobre nosotros su boca.

47 Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.

Temor y lazo fué para nosotros, asolamiento y quebrantamiento.

48 Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.

Ríos de aguas echan mis ojos, por el quebrantamiento de la hija de mi pueblo.

49 Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,

Mis ojos destilan, y no cesan, porque no hay alivio,

50 indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.

Hasta que Jehová mire y vea desde los cielos.

51 Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.

Mis ojos contristaron mi alma, por todas las hijas de mi ciudad.

52 Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.

Mis enemigos me dieron caza como á ave, sin por qué.

53 De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.

Ataron mi vida en mazmorra, pusieron piedra sobre mí.

54 Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.

Aguas de avenida vinieron sobre mi cabeza; yo dije: Muerto soy.

55 Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.

Invoqué tu nombre, oh Jehová, desde la cárcel profunda.

56 Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!

Oiste mi voz; no escondas tu oído á mi clamor, para mi respiro.

57 Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!

Acercástete el día que te invoqué: dijiste: No temas.

58 Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.

Abogaste, Señor, la causa de mi alma; redimiste mi vida.

59 Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!

Tú has visto, oh Jehová, mi agravio; defiende mi causa.

60 Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.

Tú has visto toda su venganza; todos sus pensamientos contra mí.

61 Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,

Tú has oído el oprobio de ellos, oh Jehová, todas sus maquinaciones contra mí;

62 mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.

Los dichos de los que contra mí se levantaron, y su designio contra mí todo el día.

63 Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.

Su sentarse, y su levantarse mira: yo soy su canción.

64 Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.

Dales el pago, oh Jehová, según la obra de sus manos.

65 Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.

Dales ansia de corazón, tu maldición á ellos.

66 Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.

Persíguelos en tu furor, y quebrántalos de debajo de los cielos, oh Jehová.