Klagesangene 3
1 Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.
Ndini munhu akaona kutambudzika neshamhu yehasha dzake.
2 Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.
Akandidzingira kure akaita kuti ndifambe murima panzvimbo yomuchiedza;
3 Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.
zvirokwazvo, akashandura ruoko rwake kuti rundirwise nguva nenguva, zuva rose.
4 Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.
Akasakadza ganda rangu nenyama yangu uye akavhuna mapfupa angu.
5 Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.
Akandikomba akandipoteredza neshungu nokurwadziswa.
6 Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.
Akandigarisa murima savanhu vakafa kare kare.
7 Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.
Akandipfigira kuti ndisapunyuka, akandiremedza nengetani.
8 Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.
Kunyange ndikadana kana kuridza mhere kuti ndibatsirwe, anopfigira munyengetero wangu kunze.
9 Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.
Akadzivira nzira yangu namatombo; akaminamisa nzira dzangu.
10 Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.
Sebere rakavandira, seshumba yakavanda,
11 Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.
akandikwekweredza kubva munzira uye akandibvarura-bvarura akandisiya ndisina mubatsiri.
12 Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
Akawembura uta hwake akandiita chinhu chinonangwa nemiseve yake.
13 Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
Akabaya mwoyo wangu nemiseve yaibva mugoba rake.
14 Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
Ndakava chiseko chavanhu vangu vose; vakandihomera nenziyo pazuva rose.
15 Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke
Akandigutsa nemiriwo inovava, uye akandinwisa nduru.
16 og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
Akagura mazino angu nerukangarabwe; akanditsokodzera muguruva.
17 Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
Ndakatorerwa rugare; ndakakanganwa kuti kubudirira chii.
18 Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
Naizvozvo ndinoti, “Kubwinya kwangu kwaenda, uye nezvose zvandanga ndakatarisira kuna Jehovha.”
19 Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
Ndinorangarira kutambudzika kwangu nokudzungaira kwangu, kurwadziwa uye nenduru.
20 Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
Ndinozvirangarira kwazvo, uye mweya wangu wasuruvara mukati mangu.
21 Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:
Asi izvi ndinozvirangarira mupfungwa uye naizvozvo ndine tariro:
22 Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
Nokuda kwerudo rukuru rwaJehovha, hatina kuparadzwa, nokuti tsitsi dzake hadzitongoperi.
23 Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
Itsva mangwanani oga oga, kutendeka kwenyu kukuru.
24 Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
Ndinoti kumwoyo wangu, “Jehovha ndiye mugove wangu; naizvozvo ndichamumirira.”
25 Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.
Jehovha akanaka kuna avo vanovimba naye, kumunhu anomutsvaka;
26 Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
chinhu chakanaka kumirira ruponeso rwaJehovha unyerere.
27 Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.
Chinhu chakanaka kuti munhu atakure joko achiri mudiki.
28 Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.
Ngaagare ari oga anyerere, nokuti Jehovha ndiye akariturika paari.
29 Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.
Ngaavige chiso chake muguruva, zvimwe tariro ichiripo.
30 Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.
Ngaape dama rake kumunhu anomurova, uye ngaazadzwe nenyadzi.
31 Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
Nokuti vanhu havangaraswi naIshe nokusingaperi.
32 Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
Kunyange achiuyisa kusuwa, achanzwira hake tsitsi, rukuru sei rudo rwake rusingaperi.
33 Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
Nokuti haafariri kuuyisa kurwadziwa kana kusuwa kuvana vavanhu.
34 For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,
Kutsikira pasi petsoka vasungwa vose venyika,
35 for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,
kurambira munhu kodzero yake pamberi peWokumusoro-soro,
36 for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.
kutadzisa munhu kuwana kururamisirwa kwake ko, Ishe haangaoni zvinhu zvakadai here?
37 Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?
Ndiani angataura akaita kuti zviitike kana Ishe asina kuzvirayira?
38 Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?
Ko, hazvibvi mumuromo weWokumusoro-soro here zvose zvakaipa nezvinhu zvakanaka zvinouya?
39 Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!
Ko, munhu mupenyu anonyunyutirei kana arangwa nokuda kwezvivi zvake?
40 Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!
Ngatinzverei nzira dzedu uye ngatidziedzei, uyewo ngatidzokerei kuna Jehovha.
41 Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!
Ngatisimudzei mwoyo yedu namaoko edu kuna Mwari ari kudenga, tigoti:
42 Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.
“Takatadza uye takakumukirai uye imi hamuna kukanganwira.
43 Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,
“Makazvifukidza nokutsamwa mukatidzingirira; makauraya musinganzwiri ngoni.
44 Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.
Makazvifukidza negore kuti kurege kuva nomunyengetero ungasvikako.
45 Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.
Makatiita marara netsvina pakati pendudzi.
46 Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.
“Vavengi vedu vose vakashama miromo yavo kwazvo kuti vatituke.
47 Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.
Takawirwa nokutya uye takateyiwa nehunza, kuparara nokuparadzwa kukuru.”
48 Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.
Hova dzemisodzi dzinoyerera kubva mumaziso angu, nokuti vanhu vangu vaparadzwa.
49 Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,
Meso angu acharamba achiyerera misodzi, pasina zvinoyamura,
50 indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.
kusvikira Jehovha aringira pasi kubva kudenga akaona.
51 Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.
Zvandinoona zvinochemedza mweya wangu, nokuda kwavakadzi vose veguta rangu.
52 Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
Avo vakanga vari vavengi vangu ini pasina chikonzero vakandivhima seshiri.
53 De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.
Vakaedza kundiuraya mugomba uye vakapotsera matombo kwandiri;
54 Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
mvura zhinji yakafukidza musoro wangu, uye ndakafunga kuti ndava pedyo nokufa.
55 Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
Ndakadana zita renyu, imi Jehovha, ndiri mugomba rakadzika.
56 Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
Makanzwa kukumbira kwangu: “Regai kudzivira nzeve dzenyu pandinochemera rubatsiro.”
57 Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
Makaswedera pedyo pandakakudanai, mukati, “Usatya.”
58 Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.
Haiwa Ishe, makandireverera mhaka yangu; makadzikinura upenyu hwangu.
59 Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!
Makaona imi Jehovha, zvakaipa zvandakaitirwa. Nditongerei mhaka yangu!
60 Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.
Makaona udzamu hwokutsva kwavo, idzo rangano dzavo dzose pamusoro pangu.
61 Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,
Haiwa Jehovha, makanzwa kutuka kwavo, idzo rangano dzavo dzose pamusoro pangu,
62 mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.
dzinozevezerwa nokungurumwa navavengi vangu pamusoro pangu zuva rose.
63 Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.
Tarirai kwavari! Vakagara kana kumira, vanondituka nenziyo dzavo.
64 Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.
Varipidzirei zvakavafanira, imi Jehovha, zvakaitwa namaoko avo.
65 Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.
Isai chidziro pamwoyo yavo, uye kutuka kwenyu ngakuve pamusoro pavo!
66 Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.
Vadzinganisei makatsamwa muvaparadze, vabve pasi pamatenga aJehovha.
