Klagesangene 3
1 Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.
Jeg er den mann som har sett elendighet under hans vredes ris.
2 Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.
Mig har han ledet og ført i mørke og ikke i lys.
3 Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.
Bare mot mig vender han atter og atter sin hånd den hele dag.
4 Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.
Han lot mitt kjøtt og min hud fortæres; han knuste mine ben.
5 Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.
Han bygget en mur mot mig og omringet mig med bitterhet og møie.
6 Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.
På mørke steder lot han mig bo som de for lenge siden døde.
7 Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.
Han murte igjen for mig, så jeg ikke kan komme ut; han gjorde mine lenker tunge.
8 Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.
Om jeg enn ropte og skrek, lukket han sitt øre for min bønn.
9 Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.
Han tilmurte mine veier med hugne stener, mine stier gjorde han krokete.
10 Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.
En lurende bjørn var han mot mig, en løve i skjul.
11 Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.
Mine veier gjorde han til avveier, han sønderrev mig og ødela mig.
12 Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
Han spente sin bue og stilte mig op til mål for sin pil.
13 Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
Han lot sitt koggers sønner fare inn i mine nyrer.
14 Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
Jeg er blitt til latter for alt mitt folk, til en spottesang for dem hele dagen.
15 Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke
Han mettet mig med bitre urter, han gav mig rikelig malurt å drikke.
16 og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
Han knuste mine tenner, han gav mig småsten å ete, han trykte mig ned i asken.
17 Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
Du forkastet mig og tok bort min fred; jeg glemte det som godt er,
18 Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
og jeg sa: Det er forbi med min kraft og mitt håp til Herren.
19 Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
Kom i hu min elendighet og min landflyktighet - malurt og galle!
20 Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
Min sjel kommer det i hu og er nedbøiet i mig.
21 Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:
Dette vil jeg ta mig til hjerte, derfor vil jeg håpe:
22 Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
Herrens miskunnhet er det at det ikke er forbi med oss; for hans barmhjertighet har ennu ikke ende.
23 Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
Den er ny hver morgen, din trofasthet er stor.
24 Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
Herren er min del, sier min sjel; derfor håper jeg på ham.
25 Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.
Herren er god mot dem som bier efter ham, mot den sjel som søker ham.
26 Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
Det er godt at en bier i stillhet efter Herrens frelse.
27 Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.
Det er godt for en mann at han bærer åk i sin ungdom,
28 Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.
at han sitter ene og tier, når han legger byrder på ham,
29 Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.
at han trykker sin munn i støvet og sier: Kanskje det ennu er håp -
30 Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.
at han vender sitt kinn til den som slår ham, lar sig mette med hån.
31 Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
For Herren forkaster ikke til evig tid,
32 Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
men om han bedrøver, så forbarmer han sig igjen efter sin rike miskunnhet;
33 Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
for det er ikke av hjertet han plager eller bedrøver menneskenes barn.
34 For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,
Når nogen knuser alle jordens fanger under sine føtter,
35 for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,
bøier mannens rett for den Høiestes åsyn
36 for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.
eller gjør en mann urett i hans sak - mon Herren ikke ser det?
37 Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?
Hvem talte så det skjedde, uten at Herren bød det?
38 Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?
Er det ikke fra den Høiestes munn både de onde og de gode ting utgår?
39 Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!
Hvorfor klager et menneske som lever? Enhver klage over sin egen synd!
40 Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!
La oss ransake våre veier og granske dem, og la oss vende om til Herren!
41 Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!
La oss løfte vårt hjerte og våre hender til Gud i himmelen!
42 Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.
Vi har syndet og vært gjenstridige; du har ikke tilgitt.
43 Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,
Du innhyllet dig i vrede og forfulgte oss; du slo ihjel, du sparte ikke.
44 Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.
Du innhyllet dig i skyer, så ingen bønn trengte igjennem.
45 Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.
Til skarn og utskudd gjorde du oss midt iblandt folkene.
46 Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.
De spilte op sin munn mot oss alle våre fiender.
47 Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.
Gru og grav er blitt oss til del, ødeleggelse og undergang.
48 Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.
Bekker av tårer rinner fra mitt øie fordi mitt folks datter er gått under.
49 Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,
Mitt øie rinner og har ikke ro, det får ingen hvile,
50 indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.
før Herrens øie ser ned fra himmelen.
51 Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.
Mitt øie volder min sjel smerte for alle min stads døtres skyld.
52 Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
Hårdt jaget de mig som en fugl de som var mine fiender uten årsak.
53 De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.
De vilde gjøre ende på mitt liv, de vilde kaste mig i brønnen, og de kastet sten på mig.
54 Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
Vannene strømmet over mitt hode; jeg sa: Jeg er fortapt.
55 Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
Jeg påkalte ditt navn, Herre, fra den dypeste brønn.
56 Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
Du hørte min røst; lukk ikke ditt øre for mitt rop, men la mig få lindring!
57 Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
Du var nær den dag jeg kalte på dig; du sa: Frykt ikke!
58 Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.
Herre, du har ført min sjels sak, du har frelst mitt liv.
59 Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!
Herre, du har sett den urett jeg har lidt; døm i min sak!
60 Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.
Du har sett all deres hevn, alle deres onde råd mot mig.
61 Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,
Du har hørt deres hån, Herre, alle deres onde råd mot mig,
62 mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.
mine motstanderes tale og deres tanker mot mig den hele dag.
63 Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.
Akt på dem når de sitter, og når de står op! De synger spottesanger om mig.
64 Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.
Du vil gjøre gjengjeld mot dem, Herre, efter deres henders gjerning.
65 Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.
Du vil legge et dekke over deres hjerte, din forbannelse vil bli dem til del.
66 Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.
Du vil forfølge dem i vrede og ødelegge dem, så de ikke mere finnes under Herrens himmel.
