Klagesangene 3

1 Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.

Nze muntu eyakangavvulwa n’omuggo ogw’obusungu bwe.

2 Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.

Angobye mu maaso ge n’antambuliza mu kizikiza, awatali kitangaala;

3 Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.

ddala, omukono gwe gunnwanyisizza emirundi egiddiriŋŋanwa olunaku lwonna.

4 Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.

Akaddiyizza omubiri gwange n’eddiba lyange era amenye n’amagumba gange.

5 Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.

Antaayizza n’anzijuza obulumi n’okubonaabona.

6 Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.

Antadde mu kizikiza ng’abafu abaafa edda.

7 Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.

Ankomedde n’okuyinza ne siyinza kudduka, ansibye enjegere ezizitowa.

8 Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.

Ne bwe mukoowoola ne mukaabira nga mmusaba anyambe, okusaba kwange akuggalira bweru.

9 Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.

Anteeredde amayinja mu kkubo lyange era akyamizza amakubo gange.

10 Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.

Ng’eddubu bwe liteega, n’empologoma bwe yeekweka

11 Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.

yansikambula n’anziggya mu kkubo lyange n’antaagulataagula n’andeka awo nga sirina anyamba.

12 Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.

Yanaanuula omutego gwe, n’anteekawo okuba ssabbaawa ey’obusaale bwe.

13 Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.

Yafumita omutima gwange n’obusaale okuva mu mufuko gwe.

14 Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.

Nafuuka ekisekererwa eri abantu bonna, era bannyooma nga bannyimbirira okuzibya obudde.

15 Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke

Anzijuzza ebikaawa era ampadde ekikompe eky’obubalagaze nkinywe.

16 og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.

Ampadde oluyinjayinja okululya amannyo gange ne gamenyeka; anninnyiridde mu nfuufu.

17 Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.

Emmeeme yange terina mirembe, n’okujjukira sijjukira bugagga bwe bufaanana.

18 Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.

Era njogera nti, “Ekitiibwa kyange kigenze, n’essuubi lyonna lye nalina mu Mukama limpeddeko.”

19 Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!

Nzijukira okubonaabona kwange n’okuwankawanka kwange, n’obulumi n’obubalagaze.

20 Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.

Mbijjukira bulungi era bwe mbirowoozaako omutima gwange gulumwa.

21 Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:

Ebyo byonna mbijjukira, kyenvudde mbeera n’essuubi.

22 Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.

Olw’okwagala kwa Mukama okutaggwaawo, tetulimalibwawo, kubanga ekisa kye tekiggwaawo.

23 Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.

Buli lukya ekisa kyo kiba kiggya; n’obwesigwa bwo bwa lubeerera.

24 Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.

Njogera mu mutima gwange nti, “Mukama gwe mugabo gwange, kyenaava mbeera n’essuubi mu ye.”

25 Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.

Mukama mulungi eri abo abamulinamu essuubi, eri oyo amunoonya.

26 Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.

Kirungi omuntu okulindirira obulokozi bwa Mukama n’obukkakkamu.

27 Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.

Kirungi omuntu okwetikka ekikoligo kye mu buvubuka bwe.

28 Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.

Atuulenga yekka mu kasirise kubanga Mukama y’akimwambiseemu.

29 Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.

Leka akweke amaaso ge mu nfuufu, mpozi wanaabaawo essuubi.

30 Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.

Leka aweeyo oluba lwe okukubibwa, era amalibwe n’okuvumibwa.

31 Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.

Kubanga Mukama taligobera bantu bweru ebbanga lyonna.

32 Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.

Newaakubadde ng’aleeta obulumi, aliraga ekisa kubanga okwagala kwe kungi nnyo tekuggwaawo.

33 Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.

Tagenderera kuleeta bulumi newaakubadde okubonaabona ku baana ba bantu.

34 For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,

Mukama akkiriziganya n’okulinnyirira abasibe,

35 for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,

n’okuggyako omuntu obwetwaze bwe mu maaso g’Oyo Ali Waggulu Ennyo,

36 for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.

oba n’obutaba na bwenkanya eri omuntu?

37 Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?

Ani ayinza okwogera ekintu ne kituukirira, Mukama nga takiragidde?

38 Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?

Mu kamwa k’oyo Ali Waggulu Ennyo, si mmwe muva ebigambo eby’okubeerwa n’eby’okubonereza?

39 Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!

Lwaki omuntu omulamu yeemulugunya, bw’abonerezebwa olw’ebibi bye?

40 Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!

Twekebere engeri zaffe, era tuzeetegereze, tudde eri Mukama.

41 Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!

Tuyimuse emitima gyaffe n’emikono gyaffe eri Katonda mu ggulu, twogere nti,

42 Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.

“Twayonoona ne tujeema, tokyerabiranga era tonatusonyiwa.

43 Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,

“Ojjudde obusungu n’otugobaganya, n’otutta awatali kutusaasira.

44 Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.

Weebisseeko ekire, waleme okubaawo okusaba n’okumu okutuuka gy’oli.

45 Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.

Otufudde obusa n’ebisasiro mu mawanga.

46 Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.

“Abalabe baffe bonna batwogerako ebigambo ebibi.

47 Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.

Tubonyeebonye olw’entiisa n’emitego n’okunyagibwa n’okuzikirizibwa.”

48 Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.

Amaaso gange gakulukuta emigga gy’amaziga olw’okuzikirira kw’abantu bange.

49 Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,

Era amaaso gange ganeeyongeranga okukulukuta amaziga awatali kusirika,

50 indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.

okutuusa Mukama lw’alisinzira mu ggulu n’alaba.

51 Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.

Bye ndaba bireeta ennaku ku mutima gwange, olw’ebyo ebyatuuka ku bawala b’ekibuga kyange.

52 Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.

Abalabe bange banjigganya olutata ne baba ng’abayigga ennyonyi.

53 De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.

Bagezaako okuzikiririza obulamu bwange mu bunnya, ne bankasuukirira amayinja;

54 Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.

amazzi gaabikka omutwe gwange, ne ndowooza nti, nsanyeewo.

55 Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.

“Nakoowoola erinnya lyo, Ayi Mukama, nga ndi mu bunnya wansi ennyo;

56 Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!

wawulira okwegayirira kwange: toziba matu go eri okukaaba kwange.”

57 Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!

Bwe nakukoowoola wansemberera n’oyogera nti, “Totya!”

58 Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.

Mukama watunula mu nsonga yange, era n’onunula obulamu bwange.

59 Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!

Ayi Mukama, walaba ebibi bye bankola, obasalire omusango nga bwe kibagwanira.

60 Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.

Walaba bwe bampalana, n’enkwe zaabwe zonna ze bansalira.

61 Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,

Wawulira bye banvuma, Ayi Mukama Katonda, n’enkwe zaabwe zonna ze bansalira,

62 mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.

obwama n’ebirowoozo eby’abalabe bange bye bantesaako obudde okuziba.

63 Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.

Batunuulire mu kutuula kwabwe ne mu kuyimirira kwabwe; bannyooma nga bwe bannyimbirira.

64 Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.

Obasasule nga bwe kibagwanira Ayi Mukama Katonda, olw’ebikolwa eby’emikono gyabwe.

65 Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.

Osseeko ekibikka ku mitima gyabwe, n’ekikolimo kyo kibabeereko.

66 Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.

Obayigganye mu busungu bwo obazikirize ng’osinziira mu ggulu lya Mukama Katonda.