Klagesangene 3
1 Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.
Nga pa sie su pula tari kalyeiyuk sin God.
2 Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.
El pwenyu ac sap nga in som nu yen lohsr matoltol.
3 Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.
El sringilyu na sringilyu ke sringsring na upa.
4 Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.
El kanteya monuk ac kinet keik oan mangelik, ac el koteya sri keik.
5 Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.
El kuhlusyuyak ke mwe keok ac fosrnga lulap.
6 Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.
El patokyula in muta in acn na lohsrlosr ac foulin ma misa oan we.
7 Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.
El kapriyuwi ke sein; nga sie mwet kapir su wangin finsrak la in kaingla.
8 Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.
Nga wowoyak nu lucng in suk kasru, tusruktu God El tia lungse porongeyu.
9 Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.
Nga tukulkul ke nga fahsr, ac pot eot uh kosreyula yen nukewa nga for nu we.
10 Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.
El kasrikiyu oana soko bear; el sroma nu fuk oana soko lion.
11 Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.
El ukweyuyak liki inkanek uh, seseya monuk nu ke ip srisrik, na El som likiyu.
12 Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
El amakinya mwe pisr natul ah, ac oru tuh in nga pa El akola in pisrik uh.
13 Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
El pusrukma sukan pisr natul, na liksreni tilyang nu in monuk.
14 Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
Mwet uh isrunyu len nufon se; nga mwe tafunkas nu selos nukewa.
15 Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke
Mwe keok upa mukena pa El ase tuh in mwe mongo nak ac ma nimuk.
16 og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
El ilya mutuk infohk uh, ac kotalik wihsik fin eot uh.
17 Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
Nga tila esam lah mea kalmen misla ku engan uh.
18 Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
Tiana loes pacl lula ke moul luk; wanginla finsrak luk in LEUM GOD.
19 Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
Nunak luk ke waiok luk ac ke wangin acn in muta luk uh, oana sie pwasin na mwen.
20 Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
Nga tia tui in nunku kac, ac ngunik toasrlana.
21 Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:
Tusruktu finsrak luk sifilpa foloko ke nga esamak ma se inge:
22 Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
Lungse kawil ac pakoten lun LEUM GOD uh tiana wanginla;
23 Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
Aksasuyeyuk ke lotutang nukewa, ac arulana oaru oana takak lun faht uh ke len nukewa.
24 Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
LEUM GOD mukena pa oasr yuruk uh; ke ma inge El na pa mwe finsrak luk.
25 Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.
LEUM GOD El wo nu sin mwet nukewa su lulalfongi in El.
26 Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
Ke ma inge, wo tuh kut in mongfisrasr in tupan molela lal —
27 Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.
Oayapa wo kut in akpahye kut in mongfisrasr ke pacl kut fusr uh.
28 Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.
In pacl kut keok uh, kut enenu in mukena muta misla ac muteng.
29 Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.
Kut enenu in pasrla nwe ten ac eiskutyang nu sel, tuh sahp srakna oasr finsrak.
30 Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.
Finne puopo ac akkolukyeyuk kut, enenu kut in mislana.
31 Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
Leum El pakoten ac El fah tia siskutlana nwe tok.
32 Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
Sahp El ac akasorye kut, tusruktu lungse lal nu sesr pwayena ac ku na.
33 Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
El tia insewowo in oru kut in asor ku waiok.
34 For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,
Leum El etu pacl ngunasr akkeokyeyuk in presin uh;
35 for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,
El etu ke pacl ma mwet uh tia ase suwohs lasr ma El oakiya nu sesr.
36 for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.
Ke pacl ma nununku suwohs uh tia orek, El etu.
37 Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?
Ma lungse lun Leum mukena pa orek pacl nukewa.
38 Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?
Ma wo ac ma koluk kewana ac orekla fal nu ke sap lal.
39 Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!
Efu ku kut in torkaskas ke kalyeiyuk kut ke ma koluk lasr?
40 Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!
Lela kut in tuni ouiyen orekma lasr ac folokla nu yurin LEUM GOD.
41 Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!
Lela kut in ikasla insiasr nu sin God inkusrao, ac pre ac fahk,
42 Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.
“Kut orekma koluk ac lain kom, O LEUM GOD, ac kom tiana nunak munas nu sesr.
43 Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,
“Kom ukwe kut ac unikuti; kasrkusrak lom tuh kosrala pakoten lom,
44 Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.
Ke sie pukunyeng su arulana matoltol, oru pre lasr tia ku in sasla nu yurum.
45 Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.
Kom orekut oana acn in sisi kutkut lun faclu.
46 Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.
“Angonyuk kut ac aksruksrukiyuk kut sin mwet lokoalok lasr nukewa.
47 Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.
Ma lasr nukewa kunausyukla ac sikiyukla; kut muta in sensen ac sangeng.
48 Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.
Sroninmutuk soror oana soko infacl ke sripen kunausyukla mwet luk.
49 Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,
“Sroninmutuk ac fah kahkkakla ac tia tui
50 indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.
Nwe ke LEUM GOD El ngeti inkusrao me ac liye kut.
51 Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.
Insiuk arulana asor ke nga liye ma sikyak nu sin mutan in siti uh.
52 Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
“Srifusryuki nga oana sie won sin mwet lokoalok, su wanginna sripa lalos in srungayu.
53 De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.
Nga moul na ac elos sisyuyang nu in luf se, ac kaliya mutun luf uh ke sie eot lulap.
54 Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
Kof uh mutawauk in afinyula, ac nga nunku mu misa apkuranme.
55 Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
“Nga wowoyak nu sum, O LEUM GOD, liki kapin luf sac me,
56 Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
Ac ke nga kwafe sum in lohng tung luk, kom porongeyu.
57 Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
Kom topukyu ac fahk nu sik nga in tia sangeng.
58 Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.
“O Leum, kom tuku in loangeyu, ac kom molela moul luk.
59 Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!
Oru nununku lom an in wo nu sik; kom etu ma sufal ma orek lainyu inge.
60 Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.
Kom etu luman srunga lun mwet lokoalok luk nu sik, ac pwapa koluk elos oru in lainyu.
61 Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,
“Kom lohng ke elos fahk kas in purakak lainyu, O LEUM GOD; kom etu pwapa koluk nukewa lalos.
62 mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.
Elos kaskas keik ac oru akoo koluk lalos len nufon.
63 Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.
Elos isrunyu ke lotutang lac nwe ke fongeni.
64 Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.
“O LEUM GOD, kalyaelos ke ma elos oru inge.
65 Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.
Oru sie selnga na upa nu faclos, ac oru nunkalos in arulana fosrngala.
66 Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.
Sokolosyak ac sukelosla liki fin faclu.”
