Klagesangene 3

1 Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.

Ra Anumzamo'a arimpa ahenanteno, knaza namino nazeri haviza hige'na, tusi natama kria zana nagra ke'noe.

2 Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.

Ana nehuno narotago higena, hanimpi tavira omane'nea kante vu'noe.

3 Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.

Tamagerfa huno maka zupa nagrike'za nazeri haviza huvava huno nevuno, mago'a vahera anara osu'ne.

4 Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.

Ama navufga nazeri navesra nehuno, navufga nazeri haviza nehuno zaferinani'aramina ruhantagi'ne.

5 Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.

Knaza atregeno eno eme nazeri kanegigeno, hazenke zamo'a maka kaziga nazeri kagi'ne.

6 Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.

Korapa'ma fri'za vu'naza vahe'mo'zama hanimpima mani'nazaza huno, natrege'na hanimpi mani'noe.

7 Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.

Tusi'a vihu kegina huno nazeri agu'atege'na, anampintira atre'na atiorami'noe. Ana nehuno seni nofiteti nagia nazampina kinarente'ne.

8 Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.

Nazama hinogu'ma Anumzamofontega nunamuna hu'na antahige'noanagi, krafa keni'a eri atre'ne.

9 Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.

Kama vunaku'ma hua kampina Anumzamo'a ra have ome anteno rehiza nehuno, vunaku'ma huankana eri kazakinkazoko hige'na haviza hu'nea kante vu'noe.

10 Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.

Beamo'o laionimo'o afi zaga azerinaku kafo anteno maniaza huno, Ra Anumzamo'a nazeri haviza hunaku kafonteno mani'neno,

11 Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.

navazuhu kanti atreno, laionimo nehiaza huno navufga tagnataganu vaziteno, natrege'na vahe'mo'a eme naza osige'na mase'noe.

12 Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.

Anumzamo'a keve'a atifi erinteteno, avazuhu krarapeno nahenaku krinkenke hu'ne.

13 Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.

Ana huteno keve'areti tumoni'a ahetane'ne.

14 Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.

Maka nagri vahe'mo'zama nenage'za tusi nagiza re'naze. Ana nehu'za amnea omani'za maka zupa zagame nehu'za ana zagamepi kiza zokago ke hunante vava hu'naze.

15 Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke

Rama'a knazanteti nagu'afina antevi'neteno, aka trazanteti tro hu'naza ti namige'na ne'noe.

16 og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.

Anumzamo'a ne'onse haverami nagipina eri hatrentege'na navera ani futagi'noe. Ana nehugeno kugusopa hatreno nagofetu ante'ne.

17 Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.

Arimpa fruma huno mani'zana nomanizanifina omanegeno, knare huno musema huno mani'zankura nagekani'noe.

18 Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.

Ana hige'na amanage hu'noe, hanaveni'a omanegeno, Ra Anumzamofonkuma amuhama nehuazana huonantegahie hu'na antahi'noe.

19 Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!

Hagi nagrama ranknazama eri'noa zamo'ene vahe moparegama kraga vahe kna'ma hu'na vano vanoma hu'noa zamo'enena, mago aka tima neazama hu'noa zana nagera okani'ne.

20 Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.

Maka zupa ana zanku'ma nagesa nentahugeno'a, nagu'amo'a kna nehigeno havizantfa hu'ne.

21 Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:

E'ina hu'neanagi mago zanku nagesa nentahi'na, amuhara nehue.

22 Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.

Ra Anumzamo'ma avesiranteno knare'ma hunerantea avesi'zamo'a, tamagerfa huno vagaore mevava nehie. Na'ankure agri asunkuzamo'a vagaore meno nevie.

23 Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.

Maka nanterana Anumzamoka kagri kasunku zamo'a egasefa huvava nehiankino, hugahuema hunka hu'nana zama nehana kavukvazamo'a tusi zankerfa me'ne.

24 Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.

Nagra'ma nagesa antahuana, Agra nagri Ra Anumza mani'negu nagra Agriteke amuhara huntegahue.

25 Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.

Ra Anumzamo'a agrite'ma amuha'ma nehu'za, zamagu'areti'ma hu'za agriku'ma nehakaza vahera zamazeri knare nehie.

26 Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.

Akoheno avega anteno mani'nenigeno Ra Anumzamo'ma ete agu'vazino avre avu'ava zamo'a knare hu'ne.

27 Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.

Nahezavema mani'nesire'ma knazama eri'zamo'a, e'i knare hu'ne.

28 Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.

Ra Anumzamo'ma mago vahe'ma knazama neminigeno'a, anazankura keaga osu agraku akoheno manino.

29 Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.

Anama nehanigeno keaga osu agra avufgama anteramino kugusopafima mani'nesigeno, negeno azama hunaku'ma hanuno'a aza hugahie.

30 Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.

Hagi mago vahemo'ma ameragente'ma rupro huminaku'ma nehanigeno'a, amne ante vivi hu'nesnigeno rupro humina, agra amne agazea erigahie.

31 Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.

Na'ankure Ra Anumzamo'a mago vahera amagena humi vava huno ovugahie.

32 Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.

Ra Anumzamo'a vahera knazana amigahianagi, Agra vaga ore mevava avesi zama'agu nentahino, avesinezmanteno knare avu'ava hunezmante.

33 Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.

Ra Anumzamo'ma knazama atregeno eno vahe'ma zamazeri havizama nehiana, Agra'a anaza hunakura nosie.

34 For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,

Hanki vahe'mo'zama kina vahe'ma zamazeri havizama huge,

35 for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,

mago vahe'mo'ma Marerisa Anumzamofo avure'ma fatgo avu'ava'ma nehanigeno'ma, haviza hane huno'ma huntege,

36 for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.

keagare'ma oti zupama havige hu'za zamazeri havizama nehaza avu'ava zanku'enena Ra Anumzamo'a ave'nosie.

37 Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?

Ra Anumzamo'ma osu'nenia nanekerera, iza agra'a avesitera mago zana eri forera hugahie?

38 Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?

Ra Anumzana Marerisa Anumzamo'a Agra agipinti huama huno, knare zane havi zanena forera huo huno higeno forera nehie.

39 Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!

Ofri kasefa'ma huno mani'nesnia vahe'mo'a, agri kumi'mofo nonama huno azeri havizama hania zankura ke hakarea osino.

40 Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!

Hagi tagrama nehuna tavutavara rezaganeta ke so'e huteta, ana tavutva zampintira ete rukrahe huta Ra Anumzamofontega esanune.

41 Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!

Hanki tagu'areti huta tazana erisga nehuta, monafinkama mani'nea Anumzamofontega amanage huta nunamuna hugahune,

42 Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.

tagra kumi huta kagrira tamefi hugamunkenka, kumitia atre orante'nane.

43 Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,

Kagrira karimpa ahe'zamo'a avitegenka, kasunkura hunka oratrenka tavaririnka tahe fri'nane.

44 Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.

Kagrira tusi hampomo refitegenka mani'nanketa, nunamuna hu'nonanagi tagri nunamumo'a kagritera ovu'ne.

45 Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.

Tagrira tatranketa vahe moparega vano nehunke'za, amne zama hiaza hu'za tage so'ea osu'naze.

46 Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.

Maka ha' vahetimo'za huhaviza hurante'naze.

47 Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.

Anama hazageta koro hu'none. Na'ankure tagesa ontahuna hazenke zamo eme tazeri havizantfa hu'ne.

48 Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.

Knazamo'ma eno nagri vahe'ma eme zamazeri havizama hiazama negogeno'a, navunumo'a tima eviankna huno,

49 Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,

navufintira navunura hu vava nehie.

50 indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.

Ana zavira ontagane ate vava nehanugeno, Ra Anumzamo'a monafinti kefenka ateno nagegahie.

51 Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.

Jerusalemi rankumanifi a'neneramima, ha' vahe'mo'zama eme zamazeri havizama hazazama negogeno'a, tumonimo'a netanegeno nagu'amo'a havizantfa hu'ne.

52 Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.

Nagra mago havizana osu'noanagi, ha' vahe'nimo'za namama ahenakuma rotago'ma hazaza hu'za nagene re'naze.

53 De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.

Zamagra nahe'za nagrira kerifi eri nevazi'za, ana kerigana havenu refite'naze.

54 Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.

Ana hazageno timo nazeri nakari'aza higena, nagra frigahue hu'na antahi'noe.

55 Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.

Ana kerifima mani'nofintira Ra Anumzamoka kagra naza huogu kagri kagia ahe'na nunamuna nehue.

56 Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!

Hagi Kagra nunamu keni'a nentahinanki, kagesa renkani oro.

57 Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!

Hagi nazama huogu'ma kema hugenka Kagra nagrite erava'o nehunka, korora osuo hunka nasami'nane.

58 Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.

Ra Anumzamoka keagani'a refko hunka nentahinka nagu'vazinke'na knare hu'na mani'noe.

59 Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!

Ra Anumzamoka nagri'ma hazenkema eme nami'naza vahera hago kenka antahinka hu'nane. Ana hu'nananki nagri kaziga antenka agra fatgo hu'ne hunka ana vahera keaga huzmanto.

60 Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.

Ana vahe'mo'zama nagri'ma nazeri havizama hunaku'ma, maka keagama retro'ma hu'nazana hago ke'nane.

61 Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,

Hagi ana vahe'mo'zama kiza zokago kema hunenante'za, nagri'ma nazeri haviza hu kema anakiza nanekea Ra Anumzamoka hago antahi'nane.

62 mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.

Ha' vaheni'amo'za maka zupa, nagri'ma nazeri havizama hanaza nanekea, zamagira magopi ante'neza sumisumi hu'za keaga huvava nehaze.

63 Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.

Manizafina zagamepi erinte'za kiza zokago zagame ke hunante'naze.

64 Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.

Ra Anumzamoka ana vahe'mo'zama hu'naza havi zamavu'zamava negenka, mizana zamitere hugahane.

65 Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.

Ana vahe'mokizmi zamagu'a eri hankavetige'za, sifnafi maniho.

66 Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.

Ana vahera Kagra krimpa ahenezmantenka, zamarotago hunka zamahe hana huge'za, Ra Anumzamoka mopamofo agofetura omanitfa hiho.