Klagesangene 3
1 Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.
我はかれの震怒の笞によりて艱難に遭たる人なり
2 Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.
かれは我をひきて黒暗をあゆませ光明にゆかしめたまはず
3 Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.
まことに屢々その手をむけて終日われを攻なやまし
4 Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.
わが肉と肌膚をおとろへしめ わが骨を摧き
5 Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.
われにむかひて患苦と艱難を築きこれをもて我を圍み
6 Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.
われをして長久に死し者のごとく暗き處に住しめ
7 Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.
我をかこみて出ること能はざらしめわが鏈索を重くしたまへり
8 Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.
我さけびて助をもとめしとき彼わが祈禱をふせぎ
9 Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.
斫たる石をもてわが道を塞ぎわが途をまげたまへり
10 Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.
その我に對することは伏て伺がふ熊のごとく潜みかくるる獅子のごとし
11 Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.
われに路を離れしめ 我をひきさきて獨くるしましめ
12 Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
弓を張りてわれを矢先の的となし
13 Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
矢筒の矢をもてわが腰を射ぬきたまへり
14 Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
われはわがすべての民のあざけりとなり 終日うたひそしらる
15 Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke
かれ我をして苦き物に飽しめ茵蔯を飮しめ
16 og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
小石をもてわが齒を摧き灰をもて我を蒙ひたまへり
17 Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
なんぢわが靈魂をして平和を遠くはなれしめたまへば我は福祉をわすれたり
18 Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
是において我みづから言り わが氣力うせゆきぬ ヱホバより何を望むべきところ無しと
19 Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
ねがはくは我が艱難と苦楚茵蔯と膽汁とを心に記たまへ
20 Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
わがたましひは今なほ是らの事を想ひてわが衷に鬱ぐ
21 Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:
われこの事を心におもひ起せり この故に望をいだくなり
22 Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
われらの尚ほろびざるはヱホバの仁愛によりその憐憫の盡ざるに因る
23 Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
これは朝ごとに新なり なんぢの誠實はおほいなるかな
24 Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
わが靈魂は言ふ ヱホバはわが分なり このゆゑに我彼を待ち望まん
25 Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.
ヱホバはおのれを待ち望む者とおのれを尋ねもとむる人に恩惠をほどこしたまふ
26 Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
ヱホバの救拯をのぞみて靜にこれを待は善し
27 Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.
人わかき時に軛を負は善し
28 Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.
ヱホバこれを負せたまふなれば獨坐して黙すべし
29 Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.
口を塵につけよ あるひは望あらん
30 Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.
おのれを撃つ者に頬をむけ 充足れるまでに恥辱をうけよ
31 Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
そは主は永久に棄ることを爲したまはざるべければなり
32 Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
かれは患難を與へ給ふといへどもその慈悲おほいなればまた憐憫を加へたまふなり
33 Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
心より世の人をなやましかつ苦しめ給ふにはあらざるなり
34 For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,
世のもろもろの俘囚人を脚の下にふみにじり
35 for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,
至高者の面の前にて人の理を抂げ
36 for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.
人の詞訟を屈むることは主のよろこび給はざるところなり
37 Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?
主の命じたまふにあらずば誰か事を述んにその事即ち成んや
38 Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?
禍も福もともに至高者の口より出るにあらずや
39 Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!
活る人なんぞ怨言べけんや 人おのれの罪の罰せらるるをつぶやくべけんや
40 Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!
我等みづからの行をしらべかつ省みてヱホバに歸るべし
41 Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!
我ら天にいます神にむかひて手とともに心をも擧べし
42 Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.
われらは罪ををかし我らは叛きたり なんぢこれを赦したまはざりき
43 Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,
なんぢ震怒をもてみづから蔽ひ 我らを追攻め殺してあはれまず
44 Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.
雲をもてみづから蔽ひ 祈禱をして通ぜざらしめ
45 Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.
もろもろの民の中にわれらを塵埃となしたまへり
46 Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.
敵は皆われらにむかひて口を張れり
47 Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.
恐懼と陷阱また暴行と滅亡我らに來れり
48 Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.
わが民の女の滅亡によりてわが眼には涙の河ながる
49 Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,
わが目は斷ず涙をそそぎて止ず
50 indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.
天よりヱホバの臨み見て顧みたまふ時にまで至らん
51 Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.
わが邑の一切の女等の故によりてわが眼はわが心をいたましむ
52 Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
故なくして我に敵する者ども鳥を追ごとくにいたく我をおひ
53 De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.
わが生命を坑の中にほろぼし わが上に石を投かけ
54 Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
また水わが頭の上に溢る 我みづから言り滅びうせぬと
55 Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
ヱホバよ われ深き坑の底より汝の名を呼り
56 Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
なんぢ我が聲を聽きたまへり わが哀歎と祈求に耳をおほひたまふなかれ
57 Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
わが汝を龥たりし時なんぢは近よりたまひて恐るるなかれと宣へり
58 Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.
主よなんぢはわが靈魂の訴を助け伸べ わが生命を贖ひ給へり
59 Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!
ヱホバよ なんぢは我がかうむりたる不義を見たまへり 願はくは我に正しき審判を與へたまへ
60 Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.
なんぢは彼らが我を怨み われを害せんとはかるを凡て見たまへり
61 Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,
ヱホバよなんぢは彼らが我を詈り 我を害せんとはかるを凡て聞きたまへり
62 mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.
かの立て我に逆らふ者等の言語およびその終日われを攻んとて運らす謀計もまた汝これを聞たまへり
63 Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.
ねがはくは彼らの起居をかんがみたまへ 我はかれらに歌ひそしらる
64 Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.
ヱホバよ なんぢは彼らが手に爲すところに循がひて報をなし
65 Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.
かれらをして心くらからしめたまはん なんぢの呪詛かれらに歸せよ
66 Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.
なんぢは震怒をもてかれらを追ひ ヱホバの天の下よりかれらをほろぼし絶ちたまはん
