< Klagesangene 3 >
1 Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.
Akulah orang yang melihat sengsara disebabkan cambuk murka-Nya.
2 Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.
Ia menghalau dan membawa aku ke dalam kegelapan yang tidak ada terangnya.
3 Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.
Sesungguhnya, aku dipukul-Nya berulang-ulang dengan tangan-Nya sepanjang hari.
4 Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.
Ia menyusutkan dagingku dan kulitku, tulang-tulangku dipatahkan-Nya.
5 Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.
Ia mendirikan tembok sekelilingku, mengelilingi aku dengan kesedihan dan kesusahan.
6 Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.
Ia menempatkan aku di dalam gelap seperti orang yang sudah lama mati.
7 Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.
Ia menutup segala jalan ke luar bagiku, Ia mengikat aku dengan rantai yang berat.
8 Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.
Walaupun aku memanggil-manggil dan berteriak minta tolong, tak didengarkan-Nya doaku.
9 Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.
Ia merintangi jalan-jalanku dengan batu pahat, dan menjadikannya tidak terlalui.
10 Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.
Laksana beruang Ia menghadang aku, laksana singa dalam tempat persembunyian.
11 Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.
Ia membelokkan jalan-jalanku, merobek-robek aku dan membuat aku tertegun.
12 Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
Ia membidikkan panah-Nya, menjadikan aku sasaran anak panah.
13 Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
Ia menyusupkan ke dalam hatiku segala anak panah dari tabung-Nya.
14 Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
Aku menjadi tertawaan bagi segenap bangsaku, menjadi lagu ejekan mereka sepanjang hari.
15 Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke
Ia mengenyangkan aku dengan kepahitan, memberi aku minum ipuh.
16 og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
Ia meremukkan gigi-gigiku dengan memberi aku makan kerikil; Ia menekan aku ke dalam debu.
17 Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
Engkau menceraikan nyawaku dari kesejahteraan, aku lupa akan kebahagiaan.
18 Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
Sangkaku: hilang lenyaplah kemasyhuranku dan harapanku kepada TUHAN.
19 Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
"Ingatlah akan sengsaraku dan pengembaraanku, akan ipuh dan racun itu."
20 Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
Jiwaku selalu teringat akan hal itu dan tertekan dalam diriku.
21 Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:
Tetapi hal-hal inilah yang kuperhatikan, oleh sebab itu aku akan berharap:
22 Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
Tak berkesudahan kasih setia TUHAN, tak habis-habisnya rahmat-Nya,
23 Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
selalu baru tiap pagi; besar kesetiaan-Mu!
24 Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
"TUHAN adalah bagianku," kata jiwaku, oleh sebab itu aku berharap kepada-Nya.
25 Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.
TUHAN adalah baik bagi orang yang berharap kepada-Nya, bagi jiwa yang mencari Dia.
26 Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
Adalah baik menanti dengan diam pertolongan TUHAN.
27 Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.
Adalah baik bagi seorang pria memikul kuk pada masa mudanya.
28 Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.
Biarlah ia duduk sendirian dan berdiam diri kalau TUHAN membebankannya.
29 Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.
Biarlah ia merebahkan diri dengan mukanya dalam debu, mungkin ada harapan.
30 Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.
Biarlah ia memberikan pipi kepada yang menamparnya, biarlah ia kenyang dengan cercaan.
31 Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
Karena tidak untuk selama-lamanya Tuhan mengucilkan.
32 Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
Karena walau Ia mendatangkan susah, Ia juga menyayangi menurut kebesaran kasih setia-Nya.
33 Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
Karena tidak dengan rela hati Ia menindas dan merisaukan anak-anak manusia.
34 For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,
Kalau dipijak-pijak dengan kaki tawanan-tawanan di dunia,
35 for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,
kalau hak orang dibelokkan di hadapan Yang Mahatinggi,
36 for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.
atau orang diperlakukan tidak adil dalam perkaranya, masakan Tuhan tidak melihatnya?
37 Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?
Siapa berfirman, maka semuanya jadi? Bukankah Tuhan yang memerintahkannya?
38 Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?
Bukankah dari mulut Yang Mahatinggi keluar apa yang buruk dan apa yang baik?
39 Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!
Mengapa orang hidup mengeluh? Biarlah setiap orang mengeluh tentang dosanya!
40 Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!
Marilah kita menyelidiki dan memeriksa hidup kita, dan berpaling kepada TUHAN.
41 Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!
Marilah kita mengangkat hati dan tangan kita kepada Allah di sorga:
42 Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.
Kami telah mendurhaka dan memberontak, Engkau tidak mengampuni.
43 Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,
Engkau menyelubungi diri-Mu dengan murka, mengejar kami dan membunuh kami tanpa belas kasihan.
44 Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.
Engkau menyelubungi diri-Mu dengan awan, sehingga doa tak dapat menembus.
45 Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.
Kami Kaujadikan kotor dan keji di antara bangsa-bangsa.
46 Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.
Terhadap kami semua seteru kami mengangakan mulutnya.
47 Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.
Kejut dan jerat menimpa kami, kemusnahan dan kehancuran.
48 Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.
Air mataku mengalir bagaikan batang air, karena keruntuhan puteri bangsaku.
49 Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,
Air mataku terus-menerus bercucuran, dengan tak henti-hentinya,
50 indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.
sampai TUHAN memandang dari atas dan melihat dari sorga.
51 Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.
Mataku terasa pedih oleh sebab keadaan puteri-puteri kotaku.
52 Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
Seperti burung aku diburu-buru oleh mereka yang menjadi seteruku tanpa sebab.
53 De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.
Mereka melemparkan aku hidup-hidup dalam lobang, melontari aku dengan batu.
54 Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
Air membanjir di atas kepalaku, kusangka: "Binasa aku!"
55 Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
"Ya TUHAN, aku memanggil nama-Mu dari dasar lobang yang dalam.
56 Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
Engkau mendengar suaraku! Janganlah Kaututupi telinga-Mu terhadap kesahku dan teriak tolongku!
57 Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
Engkau dekat tatkala aku memanggil-Mu, Engkau berfirman: Jangan takut!"
58 Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.
"Ya Tuhan, Engkau telah memperjuangkan perkaraku, Engkau telah menyelamatkan hidupku.
59 Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!
Engkau telah melihat ketidakadilan terhadap aku, ya TUHAN; berikanlah keadilan!
60 Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.
Engkau telah melihat segala dendam mereka, segala rancangan mereka terhadap aku."
61 Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,
"Engkau telah mendengar cercaan mereka, ya TUHAN, segala rancangan mereka terhadap aku,
62 mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.
percakapan orang-orang yang melawan aku, dan rencana mereka terhadap aku sepanjang hari.
63 Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.
Amatilah duduk bangun mereka! Aku menjadi lagu ejekan mereka."
64 Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.
"Engkau akan mengadakan pembalasan terhadap mereka, ya TUHAN, menurut perbuatan tangan mereka.
65 Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.
Engkau akan mengeraskan hati mereka; kiranya kutuk-Mu menimpa mereka!
66 Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.
Engkau akan mengejar mereka dengan murka dan memunahkan mereka dari bawah langit, ya TUHAN!"