Klagesangene 3
1 Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.
Akulah orang yang telah merasakan sengsara, karena tertimpa kemarahan Allah.
2 Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.
Makin jauh aku diseret-Nya ke dalam tempat yang gelap gulita.
3 Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.
Aku dipukuli berkali-kali, tanpa belas kasihan sepanjang hari.
4 Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.
Ia membuat badanku luka parah, dan tulang-tulangku patah.
5 Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.
Ia meliputi aku dengan duka dan derita.
6 Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.
Aku dipaksa-Nya tinggal dalam kegelapan seperti orang yang mati di zaman yang silam.
7 Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.
Dengan belenggu yang kuat diikat-Nya aku, sehingga tak ada jalan keluar bagiku.
8 Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.
Aku menjerit minta pertolongan, tapi Allah tak mau mendengarkan.
9 Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.
Ia mengalang-alangi jalanku dengan tembok-tembok batu.
10 Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.
Seperti beruang Ia menunggu, seperti singa Ia menghadang aku.
11 Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.
Dikejar-Nya aku sampai menyimpang dari jalan, lalu aku dicabik-cabik dan ditinggalkan.
12 Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
Ia merentangkan busur-Nya, dan menjadikan aku sasaran anak panah-Nya.
13 Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
Anak panah-Nya menembus tubuhku sampai menusuk jantungku.
14 Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
Sepanjang hari aku ditertawakan semua orang, dan dijadikan bahan sindiran.
15 Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke
Hanya kepahitan yang diberikan-Nya kepadaku untuk makanan dan minumanku.
16 og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
Mukaku digosokkan-Nya pada tanah, gigiku dibenturkan-Nya pada batu sampai patah.
17 Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
Telah lama aku tak merasa sejahtera; sudah lupa aku bagaimana perasaan bahagia.
18 Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
Aku tak lagi mempunyai kemasyhuran, lenyaplah harapanku pada TUHAN.
19 Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
Memikirkan pengembaraan dan kemalanganku bagaikan makan racun yang pahit.
20 Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
Terus-menerus hal itu kupikirkan, sehingga batinku tertekan.
21 Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:
Meskipun begitu harapanku bangkit kembali, ketika aku mengingat hal ini:
22 Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
Kasih TUHAN kekal abadi, rahmat-Nya tak pernah habis,
23 Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
selalu baru setiap pagi sungguh, TUHAN setia sekali!
24 Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
TUHAN adalah hartaku satu-satunya. Karena itu, aku berharap kepada-Nya.
25 Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.
TUHAN baik kepada orang yang berharap kepada-Nya, dan kepada orang yang mencari Dia.
26 Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
Jadi, baiklah kita menunggu dengan tenang sampai TUHAN datang memberi pertolongan;
27 Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.
baiklah kita belajar menjadi tabah pada waktu masih muda.
28 Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.
Pada waktu TUHAN memberi penderitaan, hendaklah kita duduk sendirian dengan diam.
29 Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.
Biarlah kita merendahkan diri dan menyerah, karena mungkin harapan masih ada.
30 Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.
Sekalipun ditampar dan dinista, hendaklah semuanya itu kita terima.
31 Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
Sebab, TUHAN tidak akan menolak kita untuk selama-lamanya.
32 Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
Setelah Ia memberikan penderitaan Ia pun berbelaskasihan, karena Ia tetap mengasihi kita dengan kasih yang tak ada batasnya.
33 Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
Ia tidak dengan rela hati membiarkan kita menderita dan sedih.
34 For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,
Kalau jiwa kita tertekan di dalam tahanan,
35 for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,
kalau kita kehilangan hak yang diberikan TUHAN,
36 for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.
karena keadilan diputarbalikkan, pastilah TUHAN mengetahuinya dan memperhatikan.
37 Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?
Jika TUHAN tidak menghendaki sesuatu, pasti manusia tidak dapat berbuat apa-apa untuk itu.
38 Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?
Baik dan jahat dijalankan hanya atas perintah TUHAN.
39 Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!
Mengapa orang harus berkeluh-kesah jika ia dihukum karena dosa-dosanya?
40 Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!
Baiklah kita menyelidiki hidup kita, dan kembali kepada TUHAN Allah di surga. Marilah kita membuka hati dan berdoa,
41 Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!
42 Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.
"Kami berdosa dan memberontak kepada-Mu, ya TUHAN, dan Engkau tak memberi pengampunan.
43 Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,
Kami Kaukejar dan Kaubunuh, belas kasihan-Mu tersembunyi dalam amarah-Mu.
44 Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.
Murka-Mu seperti awan yang tebal sekali sehingga tak dapat ditembus oleh doa-doa kami.
45 Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.
Kami telah Kaujadikan seperti sampah di mata seluruh dunia.
46 Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.
Kami dihina semua musuh kami dan ditertawakan;
47 Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.
kami ditimpa kecelakaan dan kehancuran, serta hidup dalam bahaya dan ketakutan.
48 Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.
Air mataku mengalir seperti sungai karena bangsaku telah hancur.
49 Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,
Aku akan menangis tanpa berhenti,
50 indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.
sampai Engkau, ya TUHAN di surga, memperhatikan kami.
51 Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.
Hatiku menjadi sedih melihat nasib wanita-wanita di kota kami.
52 Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
Seperti burung, aku dikejar musuh yang tanpa alasan membenci aku.
53 De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.
Ke dalam sumur yang kering mereka membuang aku hidup-hidup lalu menimbuni aku dengan batu.
54 Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
Air naik sampai ke kepalaku, dan aku berpikir, --'Habislah riwayatku!'
55 Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
Ya TUHAN, aku berseru kepada-Mu, dari dasar sumur yang dalam itu.
56 Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
Aku mohon dengan sangat janganlah menutupi telinga-Mu terhadap permintaanku agar Kau menolong aku. Maka doaku Kaudengar, dan Kaudatang mendekat; Kau berkata, 'Jangan gentar.'
57 Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
58 Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.
Kaudatang memperjuangkan perkaraku, ya TUHAN, nyawaku telah Kauselamatkan.
59 Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!
Engkau melihat kejahatan yang dilakukan terhadapku, rencana jahat musuh yang membenci aku. Karena itu, ya TUHAN, belalah perkaraku.
60 Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.
61 Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,
Engkau, TUHAN, mendengar aku dihina; Engkau tahu semua rencana mereka.
62 mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.
Mereka membicarakan aku sepanjang hari. Untuk mencelakakan aku, mereka membuat rencana keji.
63 Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.
Dari pagi sampai malam, aku dijadikan bahan tertawaan.
64 Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.
Hukumlah mereka setimpal perbuatan mereka, ya TUHAN.
65 Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.
Kutukilah mereka, dan biarlah mereka tinggal dalam keputusasaan.
66 Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.
Kejarlah dan binasakanlah mereka semua sampai mereka tersapu habis dari dunia."
