Klagesangene 3
1 Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.
Abụ m onye hụrụla ahụhụ site na mkpara igwe nke nrubiga oke nke iwe Onyenwe anyị.
2 Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.
O sitela nʼihu ya chụpụ m, mee ka m jegharịa nʼọchịchịrị kama nʼìhè.
3 Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.
Nʼezie, ọ tụgharịala aka ya megide m, mgbe mgbe, ogologo ụbọchị niile.
4 Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.
O meela ka akpụkpọ ahụ na anụ ahụ m fịkpọọ, ọ nyajisiela ọkpụkpụ di m nʼahụ.
5 Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.
O busola m agha, jiri ihe ilu na oke mkpagbu gbaa m gburugburu.
6 Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.
O meela ka m biri nʼọchịchịrị dịka ndị nwụrụ anwụ kemgbe oge gara aga.
7 Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.
Ọ gbachibidola m ogige, ime ka m ghara ịgbapụ; o jirila ụdọ igwe dị arọ mee ka m ghara ijegharị.
8 Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.
Ọ na-eme ka ekpere m hapụ irute ya, ọ bụladị mgbe m kpọkuru ya ka o nyere m aka.
9 Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.
O jirila nkume a wara awa gbachie ụzọ m niile, o meela ka okporoụzọ m gbagọọ agbagọ.
10 Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.
Dịka anụ ọhịa bịa nke makpu na-eche nche, na dịka ọdụm nke na-ezo onwe ya,
11 Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.
o sitela nʼokporoụzọ dọkpụrụ m dọbisie m ahụ, hapụ m na-enweghị onye inyeaka.
12 Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
Ọ dọọla ụta ya mee m ka m bụrụ onye àkụ ya ga-agbata.
13 Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
O ji àkụ nke si nʼakpa àkụ ya gbapuo m obi.
14 Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
Aghọrọ m ihe ọchị nye ndị m niile; ha ji abụ na-akwa m emo ogologo ụbọchị niile.
15 Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke
O meela ka ihe niile na-elu ilu ju m afọ, meekwa ka m ṅụjuo oluilu afọ.
16 og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
O meela ka m jiri okwute tajisie eze m, o kponyekwala m ntụ nʼọnụ m.
17 Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
Enweghị m udo, echezọkwaala m ihe ọganihu bụ.
18 Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
Nʼihi ya, ana m ekwu, “Ịma mma m ọbụla adịghịkwa. Agaghị m enwetakwa ihe ndị ahụ m lere anya na m ga-esi nʼaka Onyenwe anyị nweta.”
19 Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
Ana m echeta ahụhụ m, na mwagharị m, ya na ihe ilu na oluilu.
20 Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
Mgbe m na-echeta ya, obi m na-ada mba nʼime m.
21 Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:
Ma ọ dị ihe m na-echeta nʼobi m nke na-eme ka m nwee olileanya.
22 Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
Ọ bụ nʼihi ịhụnanya dị ukwuu nke Onyenwe anyị na-emeghị ka anyị gwụsịa, nʼihi na obi ebere ya adịghị agwụ agwụ.
23 Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
Ha na-adị ọhụrụ ụtụtụ niile; ikwesi ntụkwasị obi gị bụ ihe kwudosiri ike.
24 Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
Mkpụrụobi m na-ekwu, “Onyenwe anyị bụ oke m, nʼihi ya, aga m enwe nchekwube na ya.”
25 Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.
Onyenwe anyị dị mma nʼebe ndị olileanya ha dị nʼime ya, e, nʼebe obi ahụ dị, nke na-achọsi ya ike.
26 Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
Ọ bụ ihe dị mma iji nwayọọ chere nzọpụta nke Onyenwe anyị.
27 Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.
Ọ bụ ihe dị mma ka mmadụ buru ibu arọ dịrị ya mgbe ọ bụ okorobịa.
28 Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.
Ya nọrọkwa duu naanị ya, nʼihi na ọ bụ Onyenwe anyị bokwasịrị ya ibu ahụ.
29 Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.
Ya tinye ihu ya nʼaja, nʼihi na olileanya nwere ike dịrị.
30 Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.
Ya cheziere onye ahụ chọrọ iti ya ihe ntị ya, ya kwerekwa ka ihe ihere ju ya afọ.
31 Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
Nʼihi na Onyenwe anyị adịghị ajụ onye ọbụla ruo mgbe ebighị ebi.
32 Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
Ọ bụ ezie na ọ na-eme ka mmekpa ahụ bịa, ma ọ na-emesịakwa gosi obi ebere ya, nʼihi na ịhụnanya ya, nke na-adịghị agwụ agwụ, dị ukwuu.
33 Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
Nʼihi na ọ naghị elezi anya eweta ahụhụ, maọbụ mee ka ụmụ mmadụ nọọ na mmekpa ahụ.
34 For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,
Iji ụkwụ zọgbuo ndị mkpọrọ nọ nʼala ahụ
35 for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,
ime ka ihe ruru mmadụ hapụ iru ya aka nʼihu Onye kachasị ihe niile elu,
36 for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.
ime ka ikpe ziri ezi ghara irute mmadụ. Ọ bụ na Onyenwe anyị agaghị ahụ ihe ndị a?
37 Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?
Onye pụrụ ikwu okwu mekwa ka ọ dị ire ma ọ bụrụ na Onyenwe anyị enyeghị iwu ka ọ dị otu ahụ?
38 Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?
Ọ bụghị site nʼọnụ Onye kachasị ihe niile elu ka ihe ọma na ihe ọjọọ si abịa?
39 Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!
Gịnị mere mmadụ dị ndụ ga-eji tamuo ntamu mgbe ọ na-ahụ ahụhụ nʼihi mmehie ya?
40 Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!
Ka anyị nyochaanụ ụzọ anyị nwapụta ya. Ka anyị lọghachikwutenụ Onyenwe anyị.
41 Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!
Ka anyị welie aka anyị abụọ na obi anyị elu nye Chineke nọ nʼeluigwe, sị:
42 Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.
“Anyị emehiela, nupu isi, ma ị gbagharabeghị.
43 Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,
“I jirila iwe kpuchie onwe gị, si otu a chụọ anyị ọsọ. I gbuola anyị, jụ imere anyị ebere.
44 Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.
I jiri igwe ojii kpuchie onwe gị ka ekpere anyị ghara irute gị.
45 Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.
I meela ka anyị ghọọ unyi na ihe a zachapụrụ azachapụ nʼetiti mba niile.
46 Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.
“Ndị iro anyị niile asaghepụla ọnụ ha megide anyị.
47 Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.
Anyị ahụọla ahụhụ site nʼoke ihe egwu na ihe ndaba dị iche iche, na mbibi na ịla nʼiyi.”
48 Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.
Anya mmiri nke dịka iyi na-asọ asọ si nʼanya m na-asọpụta nʼihi ndị m a lara nʼiyi.
49 Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,
Anya mmiri si m nʼanya ga-anọgide na-asọpụta na-akwụsịghị akwụsị,
50 indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.
tutu ruo mgbe Onyenwe anyị ga-esite nʼeluigwe ledata anya ma hụ.
51 Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.
Ihe anya m na-ahụ na-ewetara mkpụrụobi m ihe mgbu, nʼihi ọnọdụ nke ndị inyom niile nọ nʼime obodo m.
52 Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
Ndị ahụ mere onwe ha ndị iro m, ndị m na-emeghị ihe ọjọọ ọbụla, na-achụ m ọsọ dịka m bụ nnụnụ.
53 De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.
Ha gbalịrị ime ka m nwụọ nʼime olulu site nʼịtụ m nkume.
54 Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
Mmiri kpuchiri m isi, echere m na-efuola m.
55 Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
Esitere m na nsọtụ olulu ahụ kpọkuo aha gị, gị Onyenwe anyị.
56 Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
Ị nụrụ arịrịọ m rịọrọ gị, “Biko, emechila ntị gị. Nụrụ arịrịọ inyeaka nke m na-arịọ gị.”
57 Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
Ị bịara nso mgbe m kpọkuru gị. Ị sịrị, “Atụla egwu.”
58 Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.
Gị onwe gị, Onyenwe anyị, kpechitere ọnụ m, gị gbapụtara ndụ m.
59 Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!
Onyenwe anyị, ị hụla ihe ọjọọ ha mere m. Kpechitere m ọnụ m.
60 Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.
Ị hụla ịbọ ọbọ ha niile na nzube niile ha na-ezube megide m.
61 Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,
Onyenwe anyị, ị nụla nkọcha niile ha na-akọcha m na nzube niile ha na-ezube megide m.
62 mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.
Ị na-anụ izu na ntamu nke ndị iro m megide m ogologo ụbọchị niile.
63 Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.
Lee ha! Ha na-akọcha m mgbe ha guzoro ọtọ, na-akọcha m mgbe ha nọdụrụ ala. Ha ji abụ na-akọcha m.
64 Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.
Onyenwe anyị, biko, kwụghachi ha ihe ruuru ha, nʼihi ihe niile aka ha rụpụtara.
65 Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.
Jiri ihe mkpudo kpuchie obi ha. Meekwa ka ịbụ ọnụ gị dịkwasị ha.
66 Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.
Site nʼiwe gị chụọ ha ọsọ. Laakwa ha nʼiyi nʼiwe gị, ka ha ghara ịdịkwa nʼokpuru eluigwe nke Onyenwe anyị ọzọ.
