Klagesangene 3
1 Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.
Mwen se moun ki te wè afliksyon akoz baton kòlè Li a.
2 Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.
Li te mennen mwen, e te fè m mache nan tenèb, pa nan limyè.
3 Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.
Anverite, li te vire men L kont mwen plizyè fwa, tout jounen an.
4 Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.
Li te fè chè m ak po m vin epwize sòti sou mwen, Li te kase zo m yo.
5 Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.
Li te jennen mwen e te antoure m ak ametim ak difikilte.
6 Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.
Nan kote ki fènwa, li te fè m abite, tankou sila ki fin mouri lontan yo.
7 Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.
Li te antoure m anndan pou m pa ka sòti. Li te fè chenn mwen an byen lou.
8 Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.
Menm lè m kriye e rele sekou, Li fèmen lapriyè m deyò.
9 Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.
Li te bloke wout mwen yo ak wòch taye. Li te fè chemen mwen yo vin kwochi.
10 Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.
Li pou mwen tankou yon lous ki kouche ap tann, tankou yon lyon nan kote an kachèt.
11 Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.
Li te detounen tout chemen mwen yo e Li te chire mwen an mòso; Li te fè m vin dezole nèt.
12 Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
Li te koube banza Li, e Li te chwazi m kon pwen final pou flèch Li.
13 Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
Li te fè flèch nan fouwo L yo antre nan ren mwen.
14 Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
Mwen te vin yon rizib pou tout pèp mwen an, chante giyonnen yo sonnen tout lajounen.
15 Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke
Li te plen mwen ak anmetim. Li te fè m sou ak dlo absent.
16 og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
Li te kase dan m ak gravye. Li fè m kache nan pousyè.
17 Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
Nanm mwen p ap jwenn lapè ankò. Bonè vin bliye pou mwen.
18 Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
Konsa mwen di: “Fòs mwen fin peri, ansanm ak espwa m ki sòti nan SENYÈ a.”
19 Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
Sonje soufrans mwen ak mizè mwen an; dlo absent ak anmetim ki nan kè m nan.
20 Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
Anverite, nanm mwen sonje yo. Li vin koube anndan mwen.
21 Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:
Men sa mwen sonje nan tèt mwen; pou sa, mwen gen espwa.
22 Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
Lamou dous SENYÈ a, anvèrite, p ap janm sispann, paske mizerikòd Li p ap janm manke.
23 Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
Yo renouvle chak maten. Gran se fidelite Ou.
24 Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
“SENYÈ a se pòsyon mwen.” Se sa nanm mwen di m. Konsa, mwen mete espwa m nan Li.
25 Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.
SENYÈ a montre dousè Li a sila ki tann Li yo, a moun ki chache Li a.
26 Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
Se bon pou yon nonm gen espwa, e tann byen trankil pou sali SENYÈ a.
27 Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.
Se bon pou yon nonm pote jouk la nan jenès li.
28 Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.
Kite li chita apa pou kont li, e rete an silans, akoz Li te poze sa sou li.
29 Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.
Kite li mete bouch li nan pousyè, si se konsa, pou l ka gen espwa.
30 Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.
Kite li lonje machwè li, bay sila k ap frape l la. Kite li ranpli ak repwòch.
31 Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
Paske se pa pou tout tan ke Senyè a ap rejte.
32 Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
Paske malgre se gwo doulè ke Li fè rive; alò, Li va gen mizerikòd selon gran lanmou dous Li a.
33 Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
Paske se pa ak kè kontan ke Li aflije, oswa pou atriste fis a lòm yo.
34 For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,
Pou kraze anba pye, tout prizonye nan mond la,
35 for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,
pou retire jistis sou yon nonm nan prezans a Pi Wo a,
36 for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.
pou fè yon nonm tò nan pwosè legal pa li, sou bagay sa yo, Senyè a p ap dakò.
37 Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?
Se kilès li ye ki pale, e sa vin rive, amwenske Senyè a te pase lòd la?
38 Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?
Èske sa ki bon ak sa ki mal pa soti nan bouch a Pi Wo a?
39 Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!
Poukisa yon nonm vivan dwe plenyen, yon nonmta plenyen lè l resevwa pinisyon pou pwòp peche l yo?
40 Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!
Annou egzamine e sonde wout nou yo pou nou retounen kote SENYÈ a.
41 Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!
Annou leve kè nou ak men nou vè Bondye nan syèl la;
42 Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.
Nou te peche e nou te fè rebèl; Ou pa t padone.
43 Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,
Ou te kouvri nou ak kòlè e te kouri dèyè nou. Ou te touye. Ou pa t gen pitye menm.
44 Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.
Ou te kouvri tèt Ou ak yon nwaj lakolè, pou okenn lapriyè pa ka pase ladann.
45 Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.
Ou fè nou kon poupou bèt ak fatra ki rejte nan mitan lòt nasyon yo.
46 Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.
Tout lènmi nou yo te ouvri bouch yo laj kont nou.
47 Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.
Sezisman ak pyèj tonbe sou nou, ravaj ak destriksyon.
48 Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.
Zye m koule nèt ak flèv dlo akoz destriksyon a fi a pèp mwen an.
49 Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,
Zye m koule san sès, san rete menm pou yon ti moman,
50 indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.
jiskaske SENYÈ a gade anba soti nan wotè syèl la pou wè.
51 Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.
Zye m pote doulè rive nan nanm mwen, akoz tout fi nan vil mwen.
52 Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
Lènmi m yo san koz te fè lachas dèyè m tankou zwazo. Se lènmi m san koz.
53 De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.
Yo te fè m rete an silans nan twou fòs la e te poze yon wòch sou mwen.
54 Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
Dlo yo te koule depase tèt mwen. Mwen te di: “Mwen fin koupe retire nèt”!
55 Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
Mwen te rele non Ou, O SENYÈ, depi nan twou fòs pi ba a.
56 Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
Ou te tande vwa m: pa kache zòrèy W de lapriyè mwen pou sekou, ak kriyè mwen an.
57 Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
Ou te vin rapwoche lè m te rele Ou a. Ou te di: “Pa pè!”
58 Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.
O Senyè, Ou te plede ka pou nanm mwen an. Ou te rachte lavi mwen.
59 Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!
O SENYÈ, Ou te wè jan m oprime. Jije ka m nan.
60 Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.
Ou te wè tout vanjans pa yo; tout manèv yo kont mwen.
61 Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,
Ou te tande repwòch yo, O SENYÈ, tout manèv yo kont mwen.
62 mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.
Lèv a sila k ap atake m yo ak konplo yo kont mwen tout lajounen.
63 Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.
Gade jan yo chita ak jan yo leve; se mwen ki sijè chan giyonnen yo a.
64 Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.
Ou va rekonpanse yo, O SENYÈ, selon zèv men yo.
65 Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.
Ou va bay yo yon kè ki di; madichon pa yo va sou yo.
66 Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.
Ou va kouri dèyè yo nan kòlè Ou e detwi yo soti anba syèl SENYÈ a!
