< Klagesangene 3 >

1 Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.
Je suis un homme voyant ma misère sous la verge de son indignation.
2 Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.
Il m’a conduit et amené dans les ténèbres et non à la lumière.
3 Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.
C’est seulement contre moi qu’il tourne et retourne sa main durant tout le jour.
4 Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.
Il a fait vieillir ma peau et ma chair, il a brisé mes os.
5 Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.
Il a bâti autour de moi, et il m’a environné de fiel et de peine.
6 Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.
Il m’a mis dans des lieux ténébreux comme les morts éternels.
7 Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.
Il a bâti autour de moi, afin que je ne sorte pas; il a appesanti mes fers aux pieds.
8 Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.
Mais lors même que je crierais et que je prierais, il a repoussé ma prière.
9 Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.
Il a fermé mes voies avec des pierres de taille, il a détruit mes sentiers.
10 Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.
Il est devenu pour moi un ours en embuscade, un lion dans des lieux cachés.
11 Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.
Il a détruit mes sentiers et il m’a brisé, il m’a mis dans la désolation.
12 Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
Il a tendu son arc, il m’a fait comme le but de ses flèches.
13 Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
Il a lancé dans mes reins les filles de son carquois.
14 Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
Je suis devenu la raillerie de tout mon peuple, leur chanson durant tout le jour.
15 Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke
Il m’a rempli d’amertume, il m’a enivré d’absinthe.
16 og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
Et il a brisé toutes mes dents, il m’a nourri de cendre.
17 Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
Et mon âme a été éloignée de la paix, et j’ai oublié le bonheur.
18 Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
Et j’ai dit: Elle a péri, ma fin, et ce que j’espérais du Seigneur.
19 Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
Souvenez-vous de ma pauvreté, et de l’excès commis contre moi, de l’absinthe et du fiel.
20 Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
J’en conserverai toujours la mémoire, et mon âme séchera en moi de douleur.
21 Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:
Je repasserai ces choses dans mon cœur, c’est pourquoi j’espérerai.
22 Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
C’est grâce aux miséricordes du Seigneur que nous n’avons pas été consumés; c’est parce que ses bontés n’ont pas fait défaut.
23 Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
Elles se renouvellent au point du jour; votre fidélité est grande.
24 Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
Mon partage est le Seigneur, a dit mon âme; à cause de cela je l’attendrai.
25 Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.
Le Seigneur est bon à ceux qui espèrent en lui, à l’âme qui le recherche.
26 Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
Il est bon d’attendre en silence le salut de Dieu.
27 Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.
Il est bon à l’homme de porter un joug dès sa jeunesse.
28 Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.
Il s’assiéra solitaire, et il se taira, parce qu’il a mis ce joug sur lui.
29 Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.
Il mettra sa bouche dans la poussière, pourvoir si par hasard il y a espérance.
30 Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.
Il tendra la joue à celui qui le frappera, il sera rassasié d’opprobres.
31 Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
Parce que le Seigneur ne rejettera pas toujours;
32 Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
Parce que s’il a rejeté, il aura aussi pitié selon la multitude de ses miséricordes.
33 Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
Car il n’a pas humilié d’après son cœur, il n’a pas rejeté les fils des hommes,
34 For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,
Afin de fouler sous ses pieds tous les captifs de la terre,
35 for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,
Afin de faire incliner le droit de l’homme devant la face du Très-Haut.
36 for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.
Perdre un homme dans son jugement, le Seigneur ne le sait pas.
37 Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?
Qui est celui qui a dit qu’une chose se fît, le Seigneur ne l’ayant pas commandé?
38 Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?
De la bouche du Très-Haut, les maux et les biens ne sortiront-ils pas?
39 Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!
Pourquoi a murmuré l’homme vivant, l’homme, de la punition de ses péchés?
40 Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!
Scrutons nos voies, interrogeons-les, et retournons au Seigneur.
41 Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!
Elevons nos cœurs avec nos mains vers le Seigneur qui est dans les cieux.
42 Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.
Nous, nous avons iniquement agi, et au courroux nous vous avons provoqué, c’est pour cela que vous êtes inexorable.
43 Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,
Vous vous êtes enveloppé dans votre fureur, et vous nous avez frappés; vous avez tué et vous n’avez pas épargné.
44 Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.
Vous avez mis une nuée devant vous, afin que la prière ne passe pas.
45 Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.
Comme une plante arrachée et rejetée, vous m’avez mis au milieu des peuples.
46 Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.
Tous nos ennemis ont ouvert la bouche contre nous.
47 Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.
La prophétie nous est devenue effroi, lacs et ruine.
48 Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.
Mon œil a fait couler des courants d’eaux sur la ruine de la fille de mon peuple.
49 Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,
Mon œil s’est affligé, et ne s’est pas tu, de ce qu’il n’y avait point de repos,
50 indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.
Jusqu’à ce que le Seigneur regardât et vît des cieux.
51 Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.
Mon œil a tourmenté mon âme à cause de toutes les filles de ma ville.
52 Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
Ils m’ont pris à la chasse comme un oiseau, mes ennemis, sans sujet.
53 De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.
Ma vie est tombée dans la fosse, et ils ont posé une pierre sur moi.
54 Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
Des eaux se sont débordées sur ma tête; j’ai dit: Je suis perdu.
55 Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
J’ai invoqué votre nom, Seigneur, du lac le plus profond.
56 Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
Vous avez entendu ma voix; ne détournez pas votre oreille de mes sanglots et de mes cris.
57 Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
Vous vous êtes approché de moi un jour, quand je vous ai invoqué; vous avez dit: Ne crains pas.
58 Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.
Vous avez jugé, Seigneur, la cause de mon âme, rédempteur de ma vie.
59 Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!
Vous avez vu. Seigneur, leur iniquité contre moi; jugez leur jugement.
60 Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.
Vous avez vu toute leur fureur, toutes leurs pensées contre moi.
61 Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,
Vous avez entendu leurs outrages, Seigneur, toutes leurs pensées contre moi;
62 mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.
Les lèvres de ceux qui s’élèvent contre moi, et leurs projets contre moi tout le jour.
63 Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.
Quand ils sont assis, et quand ils se lèvent, voyez, je suis l’objet de leurs chansons.
64 Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.
THAU. Vous leur rendrez la pareille, Seigneur, selon les œuvres de leurs mains.
65 Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.
THAU. Vous leur mettrez comme un bouclier sur le cœur, la peine dont vous les accablerez.
66 Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.
THAU. Vous les poursuivrez dans votre fureur, et vous les briserez sous le ciel. Seigneur.

< Klagesangene 3 >