Klagesangene 3
1 Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.
Je suis l'homme qui a senti le malheur sous la verge de sa colère.
2 Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.
Il m'a poussé, engagé dans les ténèbres, et non dans la lumière.
3 Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.
Oui, tous les jours Il revient à la charge, et tourne sa a main contre moi.
4 Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.
Il a usé ma chair et ma peau, Il a brisé mes os.
5 Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.
Il m'a cerné, et m'a enveloppé d'amertume et de malaise.
6 Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.
Il m'a fait entrer dans les lieux sombres, comme ceux qui dès longtemps sont morts.
7 Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.
Il m'a parqué, pour que je n'aie point d'issue, Il a fait peser sur moi les fers.
8 Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.
Que je crie, que j'appelle du secours, Il ne donne pas accès à ma prière.
9 Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.
Il a muré mes voies de pierres massives, et ruiné mes sentiers.
10 Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.
Il est pour moi l'ourse qui se tient aux aguets, le lion posté en embuscade.
11 Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.
Il a fait dévier mes voies, et Il m'a déchiré, Il m'a ravagé.
12 Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
Il a bandé son arc, et m'a placé comme un but à ses traits.
13 Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
Il a percé mes reins des flèches de son carquois.
14 Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
Je suis la risée de tout mon peuple, et leur chanson tout le long du jour.
15 Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke
Il m'a rassasié d'amertume, Il m'a abreuvé d'absinthe.
16 og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
Il a broyé mes dents avec le caillou, Il m'a plongé dans la cendre.
17 Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
Tu as fait déchoir mon âme du salut, j'ai oublié le bonheur,
18 Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
et je dis: C'en est fait de la confiance et de l'espérance que j'avais dans l'Éternel.
19 Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
Souviens-toi de ma misère et de mon tourment, des herbes amères et vénéneuses!
20 Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
A ces souvenirs, mon âme s'abat au dedans de moi.
21 Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:
Voici ce dont je pénètre mon cœur, et par là je garderai l'espérance:
22 Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
« C'est à la grâce de l'Éternel que [nous devons] de n'être pas anéantis; car ses miséricordes ne s'épuisent pas;
23 Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
elles sont tous les jours nouvelles, ta fidélité est immense. »
24 Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
L'Éternel est mon lot, ainsi parle mon âme; aussi j'espère en Lui.
25 Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.
L'Éternel est plein de bonté pour ceux qui l'attendent, pour l'âme qui le cherche.
26 Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
Il est bon d'attendre avec calme le secours de l'Éternel.
27 Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.
Il est bon à l'homme de porter le joug dès sa jeunesse;
28 Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.
de s'asseoir solitaire et silencieux, quand Il lui impose un fardeau,
29 Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.
de baiser de sa bouche la poussière [en disant: ] Peut-être y a-t-il de l'espoir!
30 Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.
de présenter la joue à qui veut le frapper, de se laisser abreuver d'outrages.
31 Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
Car le Seigneur ne rejette pas pour jamais;
32 Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
car s'il afflige, Il prend pitié dans sa grande miséricorde;
33 Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
car ce n'est pas volontiers qu'il humilie et afflige les enfants des hommes.
34 For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,
Quand on foule aux pieds tous les captifs de la terre,
35 for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,
quand on prévarique dans le jugement d'un homme la face du Très-Haut;
36 for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.
quand on fait tort à un humain dans sa cause, le Seigneur ne le voit-Il pas?
37 Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?
A la parole de qui une chose paraît-elle, sans l'ordre du Seigneur?
38 Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?
Le malheur et le bonheur ne viennent-ils pas de la bouche du Très-Haut?
39 Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!
Pourquoi l'homme accuse-t-il la vie? que chacun s'en prenne à ses propres péchés!
40 Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!
Examinons nos voies et les sondons, et retournons à l'Éternel!
41 Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!
Élevons nos cœurs en même temps que nos mains vers Dieu qui est dans le ciel.
42 Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.
Nous avons péché, et nous fûmes rebelles; tu ne pardonnas pas.
43 Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,
Irrité, tu te cachas, et tu nous poursuivis, tu massacras, et tu fus impitoyable.
44 Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.
Tu t'enveloppas dans la nue pour être inaccessible à notre prière.
45 Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.
Tu nous as mis comme des balayures et un opprobre au milieu des nations.
46 Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.
Tous nos ennemis ouvrent contre nous une large bouche.
47 Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.
Nous avons eu pour nous la terreur et la fosse, le ravage et la ruine.
48 Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.
Des torrents d'eau tombent de mes yeux à cause de la ruine de la fille de mon peuple.
49 Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,
Mes yeux ruissellent sans trêve ni relâche,
50 indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.
jusqu'à ce que des Cieux l'Éternel regarde et voie;
51 Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.
mes yeux me font souffrir à cause de toutes les filles de ma cité.
52 Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
Ceux qui me sont gratuitement hostiles, m'ont donné la chasse comme à l'oiseau;
53 De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.
ils ont voulu m'arracher la vie dans la fosse, et ils m'ont lapidé;
54 Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
les eaux m'ont submergé jusqu'au-dessus de la tête; je disais: C'en est fait de moi!
55 Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
J'invoquai ton nom, Éternel, du fond de la fosse;
56 Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
tu entendis ma voix: ne dérobe pas ton oreille à mes cris, afin de me délivrer!
57 Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
Tu t'approches, quand je t'implore, tu m'as dit: Sois sans peur!
58 Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.
Seigneur, tu soutiens ma querelle, tu rachètes ma vie.
59 Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!
Tu vois, Éternel, le tort qu'on me fait: sois juge de ma cause!
60 Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.
Tu vois toutes leurs vengeances, tous les plans qu'ils forment contre moi.
61 Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,
Tu entends leurs outrages, Éternel, et les plans qu'ils forment contre moi,
62 mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.
les propos de mes adversaires, et les pensées qu'ils nourrissent contre moi tout le jour.
63 Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.
Suis-les, quand ils sont assis, et quand ils se lèvent! je suis leur chanson.
64 Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.
Paie-leur, Éternel, un salaire conforme aux actes de leurs mains.
65 Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.
Donne-leur l'endurcissement du cœur: que ta malédiction soit pour eux!
66 Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.
Poursuis-les dans la colère, et fais-les disparaître de dessous les Cieux de l'Éternel!
