Klagesangene 3
1 Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.
Je suis l’homme qui a connu la misère sous la verge de son courroux.
2 Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.
C’Est moi qu’il a poussé et fait marcher dans des ténèbres que ne traverse aucune lueur.
3 Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.
Oui, contre moi il revient à la charge et tourne sa main tout le temps.
4 Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.
Il a consumé ma chair et ma peau, brisé mes os.
5 Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.
Il a bâti une clôture autour de moi et m’a enveloppé de venin et de tribulations.
6 Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.
Il m’a relégué dans des régions ténébreuses comme les morts, endormis pour toujours.
7 Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.
Il m’a entouré d’un mur que je ne puis franchir, chargé de lourdes chaînes.
8 Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.
En vain je crie et appelle au secours, il ferme tout accès à ma prière.
9 Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.
Il barre mes routes avec des pierres de taille, il bouleverse mes sentiers.
10 Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.
Il est pour moi un ours aux aguets, un lion en embuscade.
11 Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.
Il a rendu impraticables mes voies et m’a déchiré; il a fait de moi une ruine.
12 Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
Il a bandé son arc et m’a dressé comme une cible à ses traits.
13 Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
Il fait pénétrer dans mes reins les enfants de son carquois.
14 Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
Je suis devenu la risée de tous les peuples, un thème de leurs chansons incessantes.
15 Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke
Il m’a rassasié d’herbes amères, abreuvé d’absinthe.
16 og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
Il a broyé mes dents avec du gravier, il m’a roulé dans la cendre.
17 Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
Mon âme a dit adieu à la paix, j’ai perdu jusqu’au souvenir du bonheur,
18 Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
et j’ai dit: "C’En est fait de mon avenir et de ce que je pouvais espérer de l’Eternel."
19 Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
Rappelle-toi ma misère et mon abandon: je ne connais que poison et absinthe.
20 Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
En évoquant ces souvenirs, mon âme s’affaisse en moi.
21 Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:
Mais voici la pensée qui s’éveille en moi, et c’est pourquoi j’espère.
22 Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
C’Est que les bontés de l’Eternel ne sont pas taries et que sa miséricorde n’est pas épuisée.
23 Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
Elles se renouvellent chaque matin, infinie est ta bienveillance.
24 Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
"L’Eternel est mon lot, dit mon âme, aussi espéré-je en lui."
25 Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.
L’Eternel est bon pour ceux qui mettent leur confiance en lui, pour l’âme qui le recherche.
26 Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
C’Est une bonne chose d’attendre en silence le secours de l’Eternel;
27 Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.
une bonne chose aussi pour l’homme de porter le joug dès sa jeunesse;
28 Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.
de s’asseoir solitaire en se résignant silencieusement, lorsque Dieu le lui impose.
29 Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.
Qu’il incline sa bouche vers la poussière: peut-être est-il quelque espoir.
30 Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.
Qu’il présente la joue à celui qui le frappe et se rassasie d’humiliation
31 Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
car le Seigneur ne délaisse pas à tout jamais;
32 Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
mais quand il a frappé, il exerce sa pitié selon l’étendue de sa bonté.
33 Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
Car ce n’est pas de bon cœur qu’il moleste et afflige les fils de l’homme.
34 For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,
Lorsqu’on foule aux pieds tous les captifs du pays,
35 for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,
lorsqu’on fait fléchir le droit d’un homme à la face du Très-Haut,
36 for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.
lorsqu’on fait tort à un homme dans sa juste cause, le Seigneur ne peut l’approuver.
37 Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?
A qui donc suffit-il d’ordonner pour qu’une chose soit, si le Seigneur n’en a décidé ainsi?
38 Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?
N’Est-ce pas de la bouche de l’Eternel qu’émanent les maux et les biens?
39 Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!
Pourquoi donc se plaindrait l’homme sa vie durant, l’homme chargé de péchés?
40 Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!
Examinons nos voies, scrutons-les et retournons à l’Eternel!
41 Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!
Elevons nos cœurs avec nos mains vers Dieu qui est au ciel!
42 Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.
Nous, nous avons failli et désobéi: toi, tu n’as point pardonné.
43 Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,
Tu t’es enveloppé de colère et tu nous as persécutés; tu as tué sans ménagement.
44 Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.
Tu t’es entouré de nuages, pour empêcher les prières de passer.
45 Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.
Tu as fait de nous une balayure, un objet de dégoût au milieu des nations.
46 Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.
Tous nos ennemis ont ouvert la bouche contre nous.
47 Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.
Notre partage, ce furent la terreur et le piège, la ruine et le désastre.
48 Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.
Mes yeux se répandent en torrents de larmes à cause de la catastrophe de mon peuple.
49 Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,
Mes yeux se fondent en eau sans s’arrêter, car il n’est point de répit au mal,
50 indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.
jusqu’à ce que l’Eternel regarde et voie du haut du ciel.
51 Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.
Le spectacle qui s’offre à mes regards accable mon âme à cause de toutes les filles de ma ville.
52 Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
Ils m’ont pourchassé comme un passereau, ceux qui me haïssent sans motif.
53 De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.
Ils ont confiné ma vie dans la fosse et jeté des pierres sur moi.
54 Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
Les eaux ont monté par-dessus ma tête, et j’ai dit: "Je suis perdu!"
55 Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
Mais j’ai invoqué ton nom des profondeurs de la fosse.
56 Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
Tu as entendu mon appel: "Ne ferme pas ton oreille alors que je supplie pour ma délivrance."
57 Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
Tu es venu près de moi le jour où je t’ai invoqué, tu as dit: "Sois sans crainte!"
58 Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.
Tu as pris en mains les causes qui me touchent, tu sauves ma vie.
59 Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!
Tu as vu, Eternel, le tort qu’on m’a fait: défends mon droit!
60 Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.
Tu as été témoin de leurs représailles, de tous leurs complots contre moi.
61 Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,
Tu as entendu, Eternel, 'leurs outrages, toutes leurs machinations contre moi.
62 mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.
Les lèvres de mes adversaires et leurs pensées sont dirigées contre ma personne.
63 Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.
Regarde leurs faits et gestes: je suis l’objet de leurs chants moqueurs.
64 Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.
Puisses-tu leur rendre la pareille, ô Eternel, les traiter selon l’oeuvre de leurs mains!
65 Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.
Inflige-leur l’angoisse du cœur: ta malédiction vienne sur eux!
66 Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.
Poursuis-les de ton courroux et anéantis-les de dessous la voûte de tes cieux.
