Klagesangene 3
1 Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.
Je suis l’homme qui ai vu l’affliction par la verge de sa fureur.
2 Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.
Il m’a conduit et amené dans les ténèbres, et non dans la lumière.
3 Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.
Certes c’est contre moi qu’il a tout le jour tourné et retourné sa main.
4 Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.
Il a fait vieillir ma chair et ma peau; il a brisé mes os.
5 Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.
Il a bâti contre moi, et m’a environné de fiel et de peine.
6 Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.
Il m’a fait habiter dans des lieux ténébreux, comme ceux qui sont morts depuis longtemps.
7 Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.
Il a fait une clôture autour de moi, afin que je ne sorte point; il a appesanti mes chaînes.
8 Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.
Même quand je crie et que j’élève ma voix, il ferme l’accès à ma prière.
9 Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.
Il a barré mes chemins avec des pierres de taille; il a bouleversé mes sentiers.
10 Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.
Il a été pour moi un ours aux embûches, un lion dans les lieux cachés.
11 Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.
Il a fait dévier mes chemins et m’a déchiré; il m’a rendu désolé.
12 Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
Il a bandé son arc, et m’a placé comme un but pour la flèche.
13 Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
Il a fait entrer dans mes reins les flèches de son carquois.
14 Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
Je suis la risée de tout mon peuple, leur chanson tout le jour.
15 Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke
Il m’a rassasié d’amertumes, il m’a abreuvé d’absinthe.
16 og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
Il m’a brisé les dents avec du gravier; il m’a couvert de cendre.
17 Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
Et tu as rejeté mon âme loin de la paix, j’ai oublié le bonheur;
18 Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
et j’ai dit: Ma confiance est périe, et mon espérance en l’Éternel.
19 Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
Souviens-toi de mon affliction, et de mon bannissement, de l’absinthe et du fiel.
20 Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
Mon âme s’en souvient sans cesse, et elle est abattue au-dedans de moi. –
21 Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:
Je rappelle ceci à mon cœur, c’est pourquoi j’ai espérance:
22 Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
Ce sont les bontés de l’Éternel que nous ne sommes pas consumés, car ses compassions ne cessent pas;
23 Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
elles sont nouvelles chaque matin; grande est ta fidélité!
24 Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
L’Éternel est ma portion, dit mon âme; c’est pourquoi j’espérerai en lui.
25 Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.
L’Éternel est bon pour ceux qui s’attendent à lui, pour l’âme qui le cherche.
26 Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
C’est une chose bonne qu’on attende, et dans le silence, le salut de l’Éternel.
27 Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.
Il est bon à l’homme de porter le joug dans sa jeunesse:
28 Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.
Il est assis solitaire, et se tait, parce qu’il l’a pris sur lui;
29 Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.
il met sa bouche dans la poussière: peut-être y aura-t-il quelque espoir.
30 Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.
Il présente la joue à celui qui le frappe, il est rassasié d’opprobres.
31 Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
Car le Seigneur ne rejette pas pour toujours;
32 Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
mais, s’il afflige, il a aussi compassion, selon la grandeur de ses bontés;
33 Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
car ce n’est pas volontiers qu’il afflige et contriste les fils des hommes.
34 For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,
Qu’on écrase sous les pieds tous les prisonniers de la terre,
35 for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,
qu’on fasse fléchir le droit d’un homme devant la face du Très-haut,
36 for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.
qu’on fasse tort à un homme dans sa cause, le Seigneur ne le voit-il point?
37 Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?
Qui est-ce qui dit une chose, et elle arrive, quand le Seigneur ne l’a point commandée?
38 Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?
N’est-ce pas de la bouche du Très-haut que viennent les maux et les biens?
39 Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!
Pourquoi un homme vivant se plaindrait-il, un homme, à cause de la peine de ses péchés?
40 Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!
Recherchons nos voies, et scrutons-les, et retournons jusqu’à l’Éternel.
41 Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!
Élevons nos cœurs avec nos mains vers Dieu dans les cieux.
42 Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.
Nous avons désobéi et nous avons été rebelles; tu n’as pas pardonné.
43 Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,
Tu t’es enveloppé de colère et tu nous as poursuivis; tu as tué, tu n’as point épargné.
44 Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.
Tu t’es enveloppé d’un nuage, de manière à ce que la prière ne passe point.
45 Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.
Tu nous as faits la balayure et le rebut au milieu des peuples.
46 Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.
Tous nos ennemis ont ouvert la bouche sur nous.
47 Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.
La frayeur et la fosse sont venues sur nous, la destruction et la ruine.
48 Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.
Des ruisseaux d’eaux coulent de mes yeux à cause de la ruine de la fille de mon peuple.
49 Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,
Mon œil se fond en eau, il ne cesse pas et n’a point de relâche,
50 indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.
jusqu’à ce que l’Éternel regarde et voie des cieux.
51 Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.
Mon œil afflige mon âme à cause de toutes les filles de ma ville.
52 Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
Ceux qui sont mes ennemis sans cause m’ont donné la chasse comme à l’oiseau.
53 De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.
Ils m’ont ôté la vie dans une fosse, et ont jeté des pierres sur moi.
54 Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
Les eaux ont coulé par-dessus ma tête; j’ai dit: Je suis retranché!
55 Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
J’ai invoqué ton nom, ô Éternel! de la fosse des abîmes.
56 Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
Tu as entendu ma voix; ne cache point ton oreille à mon soupir, à mon cri.
57 Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
Tu t’es approché au jour où je t’ai invoqué; tu as dit: Ne crains pas.
58 Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.
Seigneur, tu as pris en main la cause de mon âme, tu as racheté ma vie.
59 Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!
Tu as vu, Éternel, le tort qu’on me fait; juge ma cause.
60 Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.
Tu as vu toute leur vengeance, toutes leurs machinations contre moi.
61 Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,
Tu as entendu leurs outrages, ô Éternel! toutes leurs machinations contre moi,
62 mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.
les lèvres de ceux qui s’élèvent contre moi, et ce qu’ils se proposent contre moi tout le jour.
63 Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.
Regarde quand ils s’asseyent et quand ils se lèvent: je suis leur chanson.
64 Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.
Rends-leur une récompense, ô Éternel! selon l’ouvrage de leurs mains.
65 Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.
Donne-leur un cœur cuirassé; ta malédiction soit sur eux!
66 Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.
Poursuis-les dans ta colère et détruis-les de dessous les cieux de l’Éternel.
