Klagesangene 3
1 Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.
Nyee nye ŋutsu si kpe fu le eƒe dziku ƒe ameƒoti te.
2 Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.
Enyam ɖe nu eye wòna mezɔ viviti me, menye kekeli me o;
3 Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.
Vavã etrɔ eƒe asiwo ɖe ŋutinye atraɖii le ŋkeke blibo la me.
4 Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.
Ena be nye ŋutilã kple nye ŋutigbalẽ do xoxo eye wògbã ƒu ɖe lãme nam.
5 Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.
Eva dze dzinye eye wòtsɔ veve helĩhelĩ kple fukpekpe tɔ kpɔ ɖe ŋunye.
6 Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.
Ena menɔ viviti me abe ame siwo ku gbe aɖe gbe ke ene.
7 Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.
Etɔ kpɔ ƒo xlãm ale be nyemate ŋu asi o, eɖom anyi kple gakɔsɔkɔsɔ.
8 Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.
Ne meyɔe alo do ɣli be wòaxɔ nam gɔ̃ hã la, edoa ʋɔ ɖe nye gbedodoɖa nu.
9 Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.
Etsɔ kpe gãwo xe mɔ me nam eye wòglɔ̃ nye mɔwo.
10 Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.
Abe sisiblisi si de xa ɖi kple dzata si le adeklo dzi ene la,
11 Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.
ehem ɖa le mɔ me eye wòvuvum, hegblẽm ɖi kpeɖeŋutɔmanɔsitɔe.
12 Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
Evu eƒe da me eye wòdzidze eƒe dati ɖe dzinye.
13 Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
Etsɔ aŋutrɔwo le eƒe daku me tsɔ ŋɔ nye dzi.
14 Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
Mezu nu ɖikokoe le nye amewo katã dome, woɖua fewu le ŋunye to hadzidzi me ŋkeke blibo la katã.
15 Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke
Etsɔ ama veve ɖi ƒo nam eye wòkpe veve nam meno.
16 og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
Etsɔ kpe ŋe aɖu nam eye wòfanyam ɖe kewɔ me.
17 Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
Woxɔ ŋutifafa le asinye, meŋlɔ nu si dzɔgbenyui nye la be.
18 Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
Eya ta megblɔ be, “Nye atsyɔ̃nu yi eye nu siwo katã mele mɔ kpɔm na tso Yehowa gbɔ la hã nu va yi.”
19 Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
Meɖo ŋku nye hiã, tsaglalãtsatsa, dzigbagbã kple vevesese dzi.
20 Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
Meɖo ŋku wo katã dzi nyuie eye nye luʋɔ bɔbɔ eɖokui le menye.
21 Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:
Ke esia dzi meɖo ŋkue eye mɔkpɔkpɔ ɖo asinye:
22 Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
Le Yehowa ƒe lɔlɔ̃ deto la ta wometsrɔ̃ mí o elabena eƒe nublanuikpɔkpɔ mevɔna o.
23 Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
Wozua yeye ŋdi sia ŋdi, wò nuteƒewɔwɔ lolo ŋutɔ.
24 Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
Megblɔ na ɖokuinye be, “Yehowae nye nye gomekpɔkpɔ, eya ta manɔ esinu kpɔm.”
25 Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.
Yehowa ƒe dɔ me nyo na ame siwo tsɔ woƒe mɔkpɔkpɔ da ɖe edzi, kple ame siwo dinɛ vevie.
26 Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
Enyo be woalala le ɖoɖoezizi me na Yehowa ƒe ɖeɖe.
27 Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.
Enyo na ame be wòatsɔ kɔkuti le ɖekakpuime.
28 Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.
Nenɔ anyi le ɖoɖoezizi me elabena Yehowae tsɔ kɔkuti la da ɖe edzi.
29 Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.
Netsɔ eƒe mo ƒo ɖe ke me, ɖewohĩ mɔkpɔkpɔ gali.
30 Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.
Neɖo to me anyi na ame si le eƒo ge eye ŋukpe neyɔe fũu.
31 Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
Elabena Aƒetɔ la metsɔa ame ƒua gbe ɖikaa o
32 Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
Togbɔ be ehea nuxaxa vɛ hã la, egakpɔa nublanui na ame, eye eƒe lɔlɔ̃ si nu metsina gbeɖe o la de to ŋutɔ.
33 Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
Elabena mehea fukpekpe kple nuxaxa vaa amegbetɔviwo dzi ɖe dzidzɔ teƒe o.
34 For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,
Woafanya anyigbadzigamenɔlawo katã kple afɔ.
35 for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,
Ne woagbe nu si nye ame tɔ la tsɔtsɔ nɛ le Dziƒoʋĩtɔ la ŋkume,
36 for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.
eye wotrɔ gbo ame dzɔdzɔe ƒe nya; ɖe Aƒetɔ la makpɔ esiawo oa?
37 Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?
Ame ka aƒo nu eye wòava eme, ne menye Aƒetɔ lae ɖe gbe o?
38 Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?
Ɖe menye Dziƒoʋĩtɔ la ƒe nu mee dzɔgbevɔ̃enyawo kple dzidzɔnyawo siaa doa go tsona oa?
39 Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!
Nu ka ta amegbetɔ ahe nya ne wohe to nɛ ɖe eƒe nu vɔ̃wo ta?
40 Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!
Mina míalé ŋku ɖe míaƒe zɔzɔme ŋu ne míado wo akpɔ eye mina míatrɔ ɖe Yehowa ŋu.
41 Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!
Mina míado míaƒe dziwo kple asiwo ɖe Mawu gbɔ le dziƒo ahagblɔ bena:
42 Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.
“Míewɔ nu vɔ̃ hedze aglã eye mètsɔe ke mi o.
43 Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,
“Ètsɔ dziku tsyɔ ɖokuiwò dzi eye nèti mía yome hewu mí nublanuimakpɔmakpɔtɔe.
44 Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.
Ètsɔ lilikpo tsyiɔ ɖokuiwò dzi ale be, gbedodoɖa aɖeke mate ŋu aɖo gbɔwò o.
45 Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.
Ètsɔ mí wɔ ŋunyɔnu kple gbeɖuɖɔe le dukɔwo dome.
46 Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.
“Míaƒe futɔwo katã ke nu baa ɖe mía ŋuti.
47 Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.
Ŋɔdzi lé mí; míedze ʋe me eye tsɔtsrɔ̃ kple gbegblẽ va mía dzi.”
48 Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.
Nye ŋkuwo le aɖatsi fam yoyoyo elabena wotsrɔ̃ nye amewo.
49 Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,
Nye ŋkuwo le aɖatsi fam ɖaa, enu gbe tsotso,
50 indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.
va se ɖe esime Yehowa aɖo ŋku anyi tso dziƒo akpɔe.
51 Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.
Nu si mekpɔ la na nye luʋɔ xa nu ɖe nyɔnu siwo katã le nye dua me la ta.
52 Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
Ame siwo nye nye futɔwo madzemadzee la ɖem ɖe nu abe xevi ene.
53 De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.
Wodze agbagba be woatso nye agbe nu le vudo me eye wofɔ kpe ƒum.
54 Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
Tsi fie le tanye eye mesusu be evɔ nam.
55 Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
O Yehowa, wò ŋkɔe meyɔ le vudoa ƒe gogloƒe ke.
56 Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
Èse nye kukuɖeɖe be, “Mègado toku nye ɣlidodo eye nàgbe akɔfafa nam o.”
57 Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
Ète va gbɔnye esi meyɔ wò eye nègblɔ be, “Mègavɔ̃ o.”
58 Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.
O, Aƒetɔ, èxɔ nye nya ɖe akɔ eye nèɖe nye agbe.
59 Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!
Wò ŋutɔ èkpɔ, O Yehowa, vɔ̃ si wowɔ ɖe ŋutinye. Na nye nya nadzɔ!
60 Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.
Èkpɔ woƒe hlɔ̃biabia ƒe kpekpeme kple nugbe siwo woɖo ɖe ŋunye.
61 Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,
O Yehowa, èse woƒe dzudzuwo kple nu siwo katã woɖo ɖe ŋunye
62 mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.
kple nye futɔwo ƒe dalĩdodo kple nuƒoƒo le ŋunye ŋkeke blibo la.
63 Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.
Nye kɔ nàkpɔ wo ɖa! Wole anyinɔƒe o, wole tsitrenu o, woɖua fewu le ŋunye le woƒe hadzidziwo me.
64 Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.
O Yehowa, xe fe si dze wo la na wo, ɖe nu siwo woƒe asiwo wɔ la ta.
65 Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.
Tsɔ nutsyɔnu tsyɔ woƒe dziwo dzi eye nàna be wò fiƒode nanɔ wo dzi!
66 Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.
Ti wo yome kple dziku eye nàtsrɔ̃ wo le Yehowa ƒe dziƒo te.
