Klagesangene 3
1 Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.
Aleph. I am a man seynge my pouert in the yerde of his indignacioun.
2 Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.
Aleph. He droof me, and brouyte in to derknessis, and not in to liyt.
3 Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.
Aleph. Oneli he turnede in to me, and turnede togidere his hond al dai.
4 Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.
Beth. He made eld my skyn, and my fleisch; he al to-brak my boonys.
5 Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.
Beth. He bildid in my cumpas, and he cumpasside me with galle and trauel.
6 Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.
Beth. He settide me in derk places, as euerlastynge deed men.
7 Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.
Gymel. He bildide aboute ayens me, that Y go not out; he aggregide my gyues.
8 Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.
Gymel. But and whanne Y crie and preye, he hath excludid my preier.
9 Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.
Gymel. He closide togidere my weies with square stoonus; he distriede my pathis.
10 Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.
Deleth. He is maad a bere settinge aspies to me, a lioun in hid places.
11 Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.
Deleth. He distriede my pathis, and brak me; he settide me desolat.
12 Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
Deleth. He bente his bowe, and settide me as a signe to an arowe.
13 Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
He. He sente in my reynes the douytris of his arowe caas.
14 Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
He. Y am maad in to scorn to al the puple, the song of hem al dai.
15 Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke
He. He fillide me with bitternesses; he gretli fillide me with wermod.
16 og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
Vau. He brak at noumbre my teeth; he fedde me with aische.
17 Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
Vau. And my soule is putte awei; Y haue foryete goodis.
18 Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
Vau. And Y seide, Myn ende perischide, and myn hope fro the Lord.
19 Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
Zai. Haue thou mynde on my pouert and goyng ouer, and on wermod and galle.
20 Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
Zai. Bi mynde Y schal be myndeful; and my soule schal faile in me.
21 Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:
Zai. Y bithenkynge these thingis in myn herte, schal hope in God.
22 Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
Heth. The mercies of the Lord ben manye, for we ben not wastid; for whi hise merciful doyngis failiden not.
23 Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
Heth. Y knew in the morewtid; thi feith is miche.
24 Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
Heth. My soule seide, The Lord is my part; therfor Y schal abide hym.
25 Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.
Teth. The Lord is good to hem that hopen in to hym, to a soule sekynge hym.
26 Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
Teth. It is good to abide with stilnesse the helthe of God.
27 Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.
Teth. It is good to a man, whanne he hath bore the yok fro his yongthe.
28 Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.
Joth. He schal sitte aloone, and he schal be stille; for he reiside hym silf aboue hym silf.
29 Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.
Joth. He schal sette his mouth in dust, if perauenture hope is.
30 Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.
Joth. He schal yyue the cheke to a man that smytith hym; he schal be fillid with schenschipis.
31 Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
Caph. For the Lord schal not putte awei with outen ende.
32 Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
Caph. For if he castide awei, and he schal do merci bi the multitude of hise mercies.
33 Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
Caph. For he makide not low of his herte; and castide not awei the sones of men. Lameth.
34 For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,
That he schulde al to-foule vndur hise feet alle the boundun men of erthe. Lameth.
35 for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,
That he schulde bowe doun the dom of man, in the siyt of the cheer of the hiyeste.
36 for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.
Lameth. That he schulde peruerte a man in his dom, the Lord knew not.
37 Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?
Men. Who is this that seide, that a thing schulde be don, whanne the Lord comaundide not?
38 Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?
Men. Nether goodis nether yuels schulen go out of the mouth of the hiyeste.
39 Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!
Men. What grutchide a man lyuynge, a man for hise synnes?
40 Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!
Nun. Serche we oure weies, and seke we, and turne we ayen to the Lord.
41 Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!
Nun. Reise we oure hertis with hondis, to the Lord in to heuenes.
42 Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.
Nun. We han do wickidli, and han terrid thee to wraththe; therfor thou art not able to be preied.
43 Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,
Sameth. Thou hilidist in stronge veniaunce, and smitidist vs; thou killidist, and sparidist not.
44 Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.
Sameth. Thou settidist a clowde to thee, that preier passe not.
45 Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.
Sameth. Thou settidist me, drawing vp bi the roote, and castynge out, in the myddis of puplis.
46 Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.
Ayn. Alle enemyes openyden her mouth on vs.
47 Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.
Ayn. Inward drede and snare is maad to vs, profesie and defoulyng.
48 Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.
Ayn. Myn iyen ledden doun departyngis of watris, for the defoulyng of the douyter of my puple.
49 Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,
Phe. Myn iye was turmentid, and was not stille; for no reste was.
50 indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.
Phe. Vntil the Lord bihelde, and siy fro heuenes.
51 Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.
Phe. Myn iye robbide my soule in alle the douytris of my citee.
52 Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
Sade. Myn enemyes token me with out cause, bi huntyng as a brid.
53 De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.
Sade. My lijf slood in to a lake; and thei puttiden a stoon on me.
54 Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
Sade. Watris flowiden ouer myn heed; Y seide, Y perischide.
55 Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
Coph. Lord, Y clepide to help thi name, fro the laste lake.
56 Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
Coph. Thou herdist my vois; turne thou not awei thin eere fro my sobbyng and cries.
57 Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
Coph. Thou neiyidist to me in the dai, wherynne Y clepide thee to help; thou seidist, Drede thou not.
58 Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.
Res. Lord, ayenbiere of my lijf, thou demydist the cause of my soule.
59 Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!
Res. Lord, thou siest the wickidnesse of hem ayens me; deme thou my doom.
60 Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.
Res. Thou siest al the woodnesse, alle the thouytis of hem ayenus me.
61 Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,
Syn. Lord, thou herdist the schenshipis of hem; alle the thouytis of hem ayens me.
62 mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.
Syn. The lippis of men risynge ayens me, and the thouytis of hem ayens me al dai.
63 Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.
Syn. Se thou the sittynge and risyng ayen of hem; Y am the salm of hem.
64 Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.
Thau. Lord, thou schalt yelde while to hem, bi the werkis of her hondis.
65 Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.
Tau. Thou schalt yyue to hem the scheeld of herte, thi trauel.
66 Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.
Tau. Lord, thou schalt pursue hem in thi strong veniaunce, and thou schalt defoule hem vndur heuenes.
