Klagesangene 3
1 Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.
I am the man that hath seen affliction under the rod of His wrath;
2 Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.
He hath led me and brought me into darkness, and not into light;
3 Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.
Yea, against me doth he again and again turn his hand all the day long.
4 Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.
My flesh and my skin hath he made old; he hath broken my bones.
5 Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.
He hath builded against me, and encompassed me with bitterness and woe.
6 Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.
He hath set me in dark places, as those that have long been dead.
7 Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.
He hath hedged me about, so that I cannot get out; he hath made my chain heavy;
8 Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.
Yea, when I cry and call aloud, he shutteth out my prayer.
9 Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.
He blocketh up my way with hewn stone; he maketh my paths crooked.
10 Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.
A bear lying in wait hath he been to me, a lion in lurking-places.
11 Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.
He hath turned aside my ways, and torn me in pieces; he hath made me desolate.
12 Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
He hath bent his bow, and set me as a mark for the arrow.
13 Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
He hath caused the sons of his quiver to pierce my reins.
14 Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
I have been a laughing-stock to all my people, their song all the day.
15 Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke
He hath filled me with bitterness; he hath made me drunk with wormwood.
16 og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
He hath also broken my teeth with gravel-stones; He hath covered me with ashes.
17 Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
Yea, thou hast removed my soul far from peace; I have forgotten prosperity.
18 Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
And I say, “My confidence and my hope in Jehovah are gone!”
19 Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
Remember my affliction and my misery, the wormwood and the gall!
20 Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
Yea, thou wilt remember them, for my soul sinketh within me!
21 Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:
This I recall to my mind; therefore have I hope;
22 Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
It is of the mercy of Jehovah that we are not consumed; yea, his compassion faileth not;
23 Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
It is new every morning; great is thy faithfulness.
24 Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
Jehovah is my portion, saith my soul, therefore do I hope in him.
25 Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.
Jehovah is good to them that trust in him, to the soul that seeketh him.
26 Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
It is good that a man hope, and quietly wait for salvation from Jehovah.
27 Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.
It is good for a man that he bear the yoke in his youth;
28 Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.
That he sit alone and keep silence, since He layeth it upon him;
29 Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.
That he put his mouth in the dust, [[saying to himself, ]] “Perhaps there may be hope!”
30 Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.
That he offer his cheek to the smiter; that he be filled with reproach.
31 Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
For the Lord will not cast off forever;
32 Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
For though he cause grief, yet doth he have compassion according to his great mercy;
33 Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
For he doth not willingly afflict and grieve the children of men.
34 For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,
Doth one trample under foot all the prisoners of the earth,
35 for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,
Doth he bend the right of a man before the face of the Most High,
36 for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.
Doth he subvert a man in his cause, and shall not the Lord behold it?
37 Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?
Who is he that saith, and it cometh to pass, when the Lord hath not commanded?
38 Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?
Cometh not evil, as well as good, from the mouth of the Most High?
39 Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!
Wherefore then murmureth the living man? Let him murmur at his own sin!
40 Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!
Let us search and try our ways, and turn again to Jehovah!
41 Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!
Let us lift up our hearts with our hands to God in the heavens!
42 Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.
We have transgressed; we have rebelled; thou hast not forgiven!
43 Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,
Thou hast hidden thyself in anger, and hast pursued us; thou hast slain and hast not spared;
44 Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.
Thou hast hidden thyself in a cloud, that our prayer may not pass through;
45 Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.
Thou hast made us the offscouring and refuse in the midst of the nations.
46 Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.
All our enemies have opened their mouths against us;
47 Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.
Terror and the pit have come upon us, desolation and destruction;
48 Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.
Mine eye runneth down with streams of water for the destruction of the daughter of my people.
49 Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,
Mine eye trickleth down and ceaseth not, without any intermission,
50 indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.
Until Jehovah look down and behold from heaven.
51 Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.
Mine eye is painful to me on account of all the daughters of my city.
52 Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
They that are my enemies without cause hunt me down like a bird;
53 De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.
They take away my life in the dungeon; they cast a stone upon me;
54 Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
Waters flow over my head; I say, “I am undone!”
55 Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
I call upon thy name, O Jehovah, from the deep dungeon;
56 Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
Hear thou my voice! hide not thine ear from my cry for relief!
57 Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
Be near to me, when I call upon thee! Say, “Fear not!”
58 Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.
Thou maintainest my cause, O Lord; thou redeemest my life!
59 Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!
Thou, O Jehovah, seest the wrong done to me; Maintain thou my cause!
60 Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.
Thou seest all their vengeance, all their devices against me.
61 Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,
Thou hearest their reproach, O Jehovah, all their devices against me,
62 mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.
The words of my adversaries, and their machinations against me all the day long!
63 Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.
Behold their sitting down and their rising up! I am their song.
64 Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.
Render to them a recompense, O Jehovah, according to the work of their hands!
65 Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.
Give them blindness of mind! thy curse be upon them!
66 Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.
Pursue them in thine anger, and destroy them from under Jehovah's heaven!
