Klagesangene 3
1 Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.
Kai tah a thinpom caitueng dongkah phacipphabaem aka hmu hlang ni.
2 Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.
Kai te m'hmaithawn tih hmaisuep ah n'caeh sak vaengah vangnah om pawh.
3 Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.
Kai taengah a tloeng tangloeng tih khohnin yung ah a kut a hluem.
4 Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.
Ka vin neh ka saa a hmawn sak tih ka rhuh a paep sak.
5 Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.
Kai he rhahalung n'suem thil tih sue neh bongboepnah te m'ven thil.
6 Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.
Ka khosak he khosuen kah aka duek bangla khohmuep ah ka om.
7 Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.
Kai taengah khoep a biing tih ka rhohum loh n'nan he ka loeih pawh.
8 Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.
Ka khue tih ka pang vaengah pataeng ka thangthuinah te a toeng.
9 Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.
Lungrhaih neh ka longpuei a biing tih ka hawn a paihaeh sak.
10 Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.
Kai taengah tah vom neh sathueng pataeng a huephael kah sathueng bangla amah rhongngol coeng.
11 Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.
Ka longpuei ah m'phaelh sak tih kai n'soek dongah kai aka pong la n'khueh.
12 Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
A lii a phuk tih thaltang ham kutnoek la kai n'tai.
13 Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
Anih kah liva ca loh ka kuel khuila pawlh.
14 Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
Ka pilnam pum kah nueihbu neh khohnin yung ah amih kah rhotoeng la ka poeh.
15 Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke
Ankhaa te kai ng'kum sak tih pantong neh kai m'hmilhmal sak.
16 og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
Ka no he lungcang neh a mawth tih hmaiphu khuiah kai m'vuei.
17 Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
Ka hinglu he ngaimongnah lamloh a hlahpham tih a then khaw ka hnilh.
18 Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
Te dongah kai kah hmailong neh BOEIPA lamkah ka ngaiuepnah khaw paltham coeng ka ti.
19 Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
Kai kah phaiphabaem neh ka airhoeng khaw, ka pantong neh ka anrhat khaw poek lah.
20 Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
A poek a poek vaengah ka khuikah ka hinglu tah tlayae la tlayae coeng.
21 Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:
He he ka ngaiuep dongah ni ka lungbuei he ka mael puei.
22 Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
BOEIPA kah sitlohnah tah bawt pawt tih a haidamnah khaw muei pawh.
23 Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
Mincang ah na uepomnah thai khaw ping.
24 Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
Ka hinglu loh, “BOEIPA tah ka khoyo ni,” a ti dongah amah te ka ngaiuep van.
25 Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.
BOEIPA tah amah aka lamtawn ham neh amah aka toem hinglu ham a then pah.
26 Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
BOEIPA kah loeihnah dongah tah rhingoel ngolsut ham khaw then.
27 Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.
A camoe vaengah hnamkun a phueih te ni hlang ham khaw then.
28 Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.
Amah soah a poeh bangla amah bueng khosa saeh lamtah kuemsuem saeh.
29 Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.
A ka te laipi khuiah vuei saeh lamtah ngaiuepnah a om khaming.
30 Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.
Amah aka ngawn ham a kam duen pah saeh lamtah kokhahnah neh kum saeh.
31 Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
Ka Boeipa loh kumhal duela a hlahpham ngawn moenih.
32 Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
Pae sak bal mai cakhaw a sitlohnah dongkah sitlohnah a khawk vanbangla a haidam bitni.
33 Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
Hlang ca te a lungbuei a phaep pah tih a pae sak bal moenih.
34 For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,
Khohmuen kah thongtla boeih te a kho hmuiah a phop ham,
35 for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,
Khohni kah mikhmuh ah hlang kah tiktamnah hnawt ham,
36 for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.
A tuituknah neh hlang a khun sak ham khaw ka Boeipa loh a hmuh ngaih moenih.
37 Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?
Ka Boeipa loh a uen pawt te om ni tila unim aka thui thai.
38 Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?
A thae neh a then khaw Khohni ka lamloh thoeng pawt nim.
39 Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!
A tholhnah sokah a tholhnah yuvat ah balae tih tongpa hlang hing loh a kohuet mai eh.
40 Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!
Mamih kah longpuei he phuelhthaih tih n'khe phoeiah BOEIPA taengla mael uh sih.
41 Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!
Mamih kah thinko neh kut he vaan kah Pathen taengah phuel uh sih.
42 Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.
Kaimih kah boekoek neh nang kan koek uh te khodawk nan ngai uh moenih.
43 Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,
Thintoek neh na cun uh vaengah kaimih nan hloem tih lungma ti kolla nan ngawn.
44 Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.
Thangthuinah neh paan ham khaw namah te cingmai neh na cun uh.
45 Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.
Kaimih he pilnam lakli ah yun-aek neh kawnhnawt la nan khueh.
46 Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.
Ka thunkha boeih loh kaimih taengah a ka a ang uh.
47 Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.
Birhihnah neh rhom khaw kaimih taengah omdamnah neh pocinah la thoeng.
48 Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.
Ka pilnam nu kah a pocinah dongah ka mik he sokca tui la long.
49 Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,
Ka mik loh a hawk vetih a bawtnah om pawt hil kak mahpawh.
50 indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.
A dan neh BOEIPA loh vaan lamkah a hmuh duela.
51 Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.
Ka khopuei tanu boeih kongah ka mik loh ka hinglu he a poelyoe.
52 Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
Lunglilungla maila kai he ka thunkha rhoek loh vaa bangla m'mae khaw m'mae uh mai.
53 De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.
Ka hingnah te tangrhom ah a det uh kai taengah lungto a omtoem thil.
54 Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
Ka lu he tui loh a et vaengah tah n'tuiphih muema ka ti.
55 Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
BOEIPA na ming te tangrhom laedil lamloh kang khue.
56 Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
Ka hilhoemnah ham ka pang te hna na buem pawt dongah ka ol na yaak coeng.
57 Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
Namah kang khue khohnin ah na mop tih, “Rhih boeh,” na ti.
58 Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.
Ka hinglu kah tuituknah khaw ka Boeipa loh na rhoe tih ka hingnah na tlan.
59 Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!
BOEIPA aw ka lolhmaihnah na hmuh cakhaw ka laitloeknah dongah n'tang sak lah.
60 Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.
Kai soah amih kah tawnlohnah boeih neh amih kah kopoek boeih te na hmuh.
61 Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,
BOEIPA aw kai soah amih kah kokhahnah neh amih kah kopoek boeih te na yaak coeng.
62 mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.
Khohnin yung ah a phungding ol neh kamah taengah kai m'pai thiluh.
63 Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.
A hoepnah neh a painah ah, amih kah hnaelnah ni ka paelki.
64 Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.
BOEIPA aw, amih kut dongkah khoboe neh a tiing la amih te thuung lah.
65 Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.
Amih te lungbuei kotalh la khueh lamtah na tapvoepnah te amih soah thoeng sak.
66 Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.
BOEIPA aw thintoek te na hloem dongah ni amih te vaan hmui lamloh na mitmoeng sak.
