Klagesangene 3
1 Teg er den Mand, som saa Elendighed ved hans Vredes Ris.
Na da Gode Ea se bidi iasu amo dawa:
2 Mig ledede og førte han ind i Mørke og ikke til Lys.
E da na gasidafa ganodini, amoga sefasi.
3 Kun imod mig vendte han atter og atter sin Haand den ganske Dag.
E da mae asigiliwane, na bubulufalalu.
4 Han gjorde mit Kød og min Hud gammel; han sønderbrød mine Ben.
E da na hu fa: gini ale sasalili amalu na gasa fifili yolesi.
5 Han byggede imod mig og omgav mig med Galde og Møje.
E da fedege agoane baligili se iasu diasu ganodini na ga: si.
6 Han lod mig bo i de mørke Steder som dem, der ere døde i al Evighed.
E da na seseiba: le, na da gasi ganodini bogosu gaha agoai dialu.
7 Han tilmurede for mig, og jeg kan ikke komme ud, han gjorde min Lænke svar.
E da na sia: inega lala: gi dagoi. Na da fedege agoane, se iasu diasu ganodini esala. Na da hobeamu gogoleidafa.
8 Naar jeg end skriger og raaber, lukker han til for min Bøn.
Na da na fidima: ne, Godema ha: giwane disa wele sia: sa. Be E da na wele sia: su nabimu higasa.
9 Han har tilmuret mine Veje med hugne Stene, han har gjort mine Stier krogede.
Na da emoga ahoasea, fefeloa ahoa. Na da habidili delegisia, gelega logo ga: su fawane ba: sa.
10 Han er bleven mig som en Bjørn, der ligger paa Lur, som en Løve i Skjul.
Hina Gode da nama doagala: musa: , ‘bea’ ohe agoai ouesalu. E da ‘laione’ wa: me ea hou defele, nama doagala: le, gagula dasu.
11 Han lod mine Veje bøje af, og saa sønderrev han mig; han lagde mig øde.
E da na logo hamega ga sefasi. E da na da: i hodo gagadelale, dodosa: ne, na yolesi.
12 Han spændte sin Bue og stillede mig som Maalet for Pilen.
E da Ea oulali dili, na gala: i.
13 Han lod Pile af sit Kogger trænge ind i mine Nyrer.
E da na Ea dadiga, na da: igadafa gano gala: i.
14 Jeg er bleven alt mit Folk til Latter, deres Spottesang den ganske Dag.
Dunu ilia da hahabe asili daeya nama oufesega: sa. Ilia da nama lalasogole oufesega: sa.
15 Han mættede mig med beske Urter, „han gav mig rigelig Malurt at drikke
Hina Gode da fedege agoane se nabasu fawane, ha: i manu amola hano defele nama moma: ne i.
16 og lod mine Tænder bide i Grus, han nedtrykte mig i Aske.
E da na odagi osobo da: iya bugisili, geselalu. E da na bese gelega fifilisi.
17 Og du bortstødte min Sjæl fra Fred, jeg har glemt det gode.
Na da da: i dioiba: le olosa, amola olofosu amola hahawane hou gogolesa.
18 Og jeg sagde: Borte er min Kraft, og hvad jeg forventede fra Herren.
Na da fonobahadi fawane bu esalumu. Na Hina Gode da na fidima: bela: le dawa: su hame ba: sa.
19 Kom min Elendighed og min Landflygtighed i Hu: Malurt og Galde!
Na da golasu hamedei amola se bagade nabala. Na da amo dawa: sea, amo da nama gamogai medosu hano nasu defele ba: sa.
20 Min Sjæl kommer det ret i Hu og er nedbøjet i mit Indre.
Na da na se nabasu amo mae fisili dawa: lala. Na a: silibu ganodini da: i dioi bagade nabala.
21 Dette vil jeg tage mig til Hjerte, derfor vil jeg haabe:
Be na da liligi afadafa dawa: sea, na dafawane hamoma: beyale dawa: su da bu nama maha.
22 Det er Herrens Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende.
Amo liligi da Hina Gode Ea da nama mae fisili, asigisa. Amola E da gogolema: ne olofosu dawa:
23 Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.
Ea asigidafa hou da hahabe nasegagi defele, amola eso ea mabe defele, hame yolesisa.
24 Herren er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.
Na da liligi eno hamedafa gala. Hina Gode Hifawane da na Fidisu Dunu. Amaiba: le, na da Ema fawane dafawaneyale dawa: sa.
25 Herren er god imod dem, som bie efter ham, imod den Sjæl, som spørger efter ham.
Hina Gode da nowa dunu amo da Ea hou dafawaneyale dawa: sea, lalegagusia, amo dunuma hahawane hamosa.
26 Det er godt, at man haaber og er stille til Herrens Frelse.
Amaiba: le, ninia da Ea fidisu amola gaga: su lamusa: , gebewane mae momabone ouesalumu da defea.
27 Det er en Mand godt, at han bærer Aag i sin Ungdom.
Amola amo hou ninia ayeligi amola afini eso amogainini dawa: mu da defea.
28 Han vil sidde ene og tie; thi han lægger det paa ham.
Ninia da se nabasea, ninisu ouiya: le esalumu da defea.
29 Han vil trykke sin Mund imod Støvet, om der maaske kunde være Forhaabning.
Ninia Hina Gode Ea sia: nabawane, begudumu da defea. Bai ninia da hobea misunu hou noga: idafa ba: ma: bela: le.
30 Han vil vende Kinden imod den, som slaar ham, han vil mættes med Forhaanelse.
Eno dunu da ninima fasea amola gadele sia: sea, ninia ouiya: le esalumu da defea.
31 Thi Herren skal ikke forkaste evindelig.
Hina Gode da ninima gogolema: ne olofosu dialebeba: le, E da nini hamedafa fisiagamu.
32 Thi dersom han bedrøver, da skal han dog forbarme sig efter sin store Miskundhed.
E da eso enoga ninima da: i diosu iaha, be Ea ninima asigisu hou da dafawanedafa amola gasa bagade.
33 Thi det er ikke af sit Hjerte, at han plager og bedrøver Menneskens Børn.
E da da: i diosu amola se nabasu amo, Ea hanaiba: le ninima hame iaha.
34 For at knuse alle de bundne paa Jorden under sine Fødder,
Ninia da se iasu diasu ganodini, da: i dioiwane esalea, Hina Gode da nini dawa: lala.
35 for at bøje en Mands Ret for den Højestes Ansigt,
36 for at forvende et Menneskes Retssag — skuer Herren ikke ned.
Hina Gode da osobo bagade dunu ilia moloidafa fofada: su hou hamoma: ne ilegei. Be ninia amo hou hamobe hame ba: sea, E da dawa: lala.
37 Hvo er den, som har sagt noget, saa at det skete, uden at Herren befaler det?
Hina Gode Ea hanai hou fawane da didili hahamona ahoana.
38 Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?
Hina Gode da logo doasibiba: le fawane, hou noga: i amola wadela: i ele defele doaga: sa.
39 Hvorfor klager et Menneske som lever? — enhver for sine Synder!
Ninia da wadela: i hou hamobeba: le, dawa: ma: ne se dabe iasu ba: sea, abuliga Godema egane sia: ma: bela: ?
40 Lader os ransage vore Veje og efterspore dem og vende om til Herren!
Ninia da ninia hamobe hou ba: lalu, Godema sinidigila: di!
41 Lader os opløfte vort Hjerte tillige med vore Hænder til Gud i Himmelen!
Ninia da ninia wadela: i hou hamoi Godema sisane fofada: nanu, noga: le amane sia: ne gadomu da defea.
42 Vi, vi have syndet og været genstridige, du tilgav ikke.
“Ninia da wadela: le hamoi dagoi, amola Dima odoga: i. Amola Hina Gode! Di da ninia wadela: i hou hame gogolema: ne olofoi.
43 Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke,
Di da ninima sinidigili amola nini fane lelegei. Be Dia gogolema: ne olofosu hou amo da Dia ougi hou amoga dedeboi galu.
44 Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.
Di da ninia sia: ne gadosu amo Dima mae doaga: ma: ne, Dia ougi hou da mu mobi agoane bagadedafa gadugagilisi.
45 Du gjorde os til Skarn og Udskud midt iblandt Folkene.
Di da nini osobo bagadega isu salasu agoane hamoi
46 Alle vore Fjender opspilede deres Mund imod os.
Ninima ha lai dunu huluane da ninima gadesa amola oufesega: sa.
47 Der var Forfærdelse og Gru for os, Ødelæggelse og Undergang.
Ninima gugunufinisisu da doaga: i dagoi. Ninia da se nabasa: besa: le bebeda: iya esafulu.
48 Mit Øje rinder med Vandbække over mit Folks Datters Undergang.
Na fi dunu ilima gugunufinisisu hou ba: beba: le, na si hano da hano defele dala.
49 Mit Øje strømmer og bliver ikke stille, der er ingen Afladelse,
Na si hano da hame hasu hano agoane daleawane,
50 indtil Herren skuer ned og ser til fra Himmelen.
Hina Gode da Hebene gadodili ninima ba: le gudusia, nini ba: sa.
51 Mit Øje voldte min Sjæl Smerte over alle min Stads Døtre.
Na da moilai bai bagade ganodini fi uda, amo ilima hamoi amo ba: sea, Na da dogo faga: sa.
52 Hart jagede mig som en Fugl de, der vare mine Fjender uden Grund.
Nama ha lai dunu ilia nama higabe da bai hame gala. Be dunu ilia da sio sanigebe defele, nama ha lai da na sa: ima: ne sani gei.
53 De bragte mit Liv til at vorde stille i Graven og kastede en Sten over mig.
Ilia da na esalumuna: wane uli gelaba sanasili, gelega gadodili ga: si.
54 Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.
Na da gudu esaloba hano da na dedebomusa: heda: beba: le, na bogomu gadenebeyale dawa: i.
55 Jeg kaldte paa dit Navn, Herre! fra Graven, i det dybe.
Hina Gode! Na da uli dogoi gudu lela, na da Dima disa wele sia: i.
56 Du har hørt min Røst; tilluk ej dit Øre for mit Suk, for mit Raab!
Amola na da Dia fidima: ne dini iabe nabima: ne sia: beba: le, Di da na dibi nabi dagoi.
57 Du holdt dig nær den Dag, jeg kaldte paa dig, du sagde: Frygt ikke!
Di da nama bu adole i, “Di mae beda: ma!”
58 Herre! du har udført min Sjæls Sag, du har udløst mit Liv.
Di da na esalusu gaga: musa: misini, na esaloma: ne hamoi.
59 Herre! du har set den Uret, som sker mig, døm i min Sag!
Hina Gode! Di da na wadela: le hamoi amo Di dawa: Dia fofada: nanu, na hou da moloidafa sia: ma.
60 Du har set al deres Hævn, alle deres Tanker imod mig.
Dia dawa: ! Nama ha lai dunu da na higale, amola na medomusa: wamo sia: daha.
61 Herre! du har hørt deres haanende Tale, alle deres Tanker imod mig,
Hina Gode! Ilia nama gadebe, amola na famusa: wamo sia: dabe, amo Dia dawa:
62 mine Modstanderes Ord og deres Anslag imod mig den ganske Dag.
Hahabe ganini asili gasia, ilia da na hou amoga ilegele sia: daha amola na famusa: wamo sia: daha.
63 Sku, hvorledes de sidde, og hvorledes de staa op; jeg er deres Spottesang.
Hahabe ganini asili gasia, ilia da nama lalasogole oufesega: sa.
64 Du skal gengælde dem, Herre! efter deres Hænders Gerning.
Hina Gode! Ilia nama wadela: le hamobeba: le, ilima se dabe ima!
65 Du skal give dem et Dække over Hjertet, din Forbandelse hører dem til.
Ilima gagabusu aligima: ne ilegema! Amola ili lobo hehealema: ne hamoma!
66 Du skal forfølge dem i Vrede, og ødelægge dem, at de ikke ere under Herrens Himmel.
Ili osobo bagadega mae esaloma: ne, gala: la bobogema!
